Plan for "Åbenhed på Rådhuset"
Plan for "Åbenhed på Rådhuset"
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 1. juni 2006
Nr. 28 BR 337/06. Plan for "Åbenhed på Rådhuset"
Indstilling om,
at planen for
"Åbenhed på Rådhuset" evalueres to gange - medio 2007 og medio 2009,
at der under initiativet
med tilbagemeldingsgarantien præciseres, at tilbagemeldingsgarantien
gælder alle skriftlige henvendelser - herunder e-mail - og ikke telefoniske
eller personlige henvendelser, at tilbagemeldingsgarantien gælder alle
henvendelser – uanset om de angår nye sager eller igangværende sager, at
tilbagemeldingsgarantien gælder alle skriftlige henvendelser, hvor selve
sagsbehandlingstiden overstiger 10 dage, at brevet med tilbagemeldingen skal
indeholde oplysninger om lovmæssigt sagsbehandlingstid for den pågældende type
sag, hvis en sådan er fastsat, at det tilstræbes, at kommunen altid
oplyser navnet på enten en konkret sagsbehandler eller navnene på sagsbehandlerne
i det team, der har ansvaret for sagen,
at forvaltningerne
hver især udarbejder forslag til et standardbrev til tilbagemeldingsgarantien,
at Borgerrådgiveren
får ansvar for at påse, at tilbagemeldingsgarantien overholdes i forbindelse
med behandling af konkrete sager,
at de enkelte fagudvalg pålægges at tage stilling til og offentliggøre, hvordan de vil gå i dialog med de enheder, institutioner og brugergrupper, der hører til deres forvaltningsområde. De nuværende udvalg pålægges at gøre dette inden udgangen af 2006 og kommende udvalg pålægges at gøre det i starten af valgperioden,
at Økonomiforvaltningen
undersøger de tekniske muligheder for udarbejdelse af åbne postlister i Københavns
Kommune, samt undersøge hvilke erfaringer andre større kommuners har med åbne
postlister. På baggrund af undersøgelsen udarbejdes en indstilling til ØU.
Indstillingen udarbejdes og fremlægges senest i oktober 2006,
at tilbyde, at der oprettes informationssider for Borgerrepræsentanterne på www.kk.dk med det beskrevne indhold,
at tilbyde, at der oprettes informationssider for borgmestrene på www.kk.dk med det beskrevne indhold,
at tilbyde, at Borgerrepræsentanterne kan oprette hjemmesider på www.kk.dk med det beskrevne indhold,
at indarbejde 0,5 mio. årligt i budgetterne for 2007-2009 til afholdelse af 4 årlige "åbent hus" arrangementer på Rådhuset i perioden fra 2006-2009, Udgiften i 2006 på 0,5 mio. kr. afholdes på Økonomiudvalgets budget 2006, Økonomisk drift, 6.5 1.
at kommunen udsteder en tilbagemeldingsgaranti på maksimalt 10 dage for henvendelser til kommunen,
at bevilge
yderligere 1 mio. fra den pulje på 8 mio. der er afsat til etablering af én telefonisk
indgang til kommunen. Pengene skal bruges til at forcere arbejdet med at udarbejde
kravspecifikation og gennemføre EU-udbud,
at anvise dækning for udgifter på 0,5 mio. på
Økonomiforvaltningens budget 2006 til udvikling af kursusmateriale og
uddannelse af "sprogrøgtere". Udgiften afholdes på bevillingen Økonomisk
forvaltning, drift, funktion 6.51.,
at samtlige forvaltninger inden årets udgang fremkommer med forslag til, hvorledes der kan opstilles kvalitetsstandarder på samtlige kommunale institutioner og tilbud,
at samtlige forvaltninger i forlængelse heraf inden årets udgang fremkommer med forslag til ensartet koncept for kvalitative og kvantitative brugerundersøgelser på samtlige kommunale institutioner og tilbud,
at samtlige forvaltninger halvårligt offentliggør udviklingen i antallet af ansatte i rådhussekretariaterne startende 1. januar 2006,
at samtlige forvaltninger inden årets udgang for Borgerrepræsentationen fremlægger forslag og visioner til samt redegørelse for efterspørgsel efter mere fleksible åbningstider på kommunens institutioner på hverdage og i weekender, samt at der i forslag og visioner gøres rede for eventuelle økonomiske og sociale konsekvenser af mere fleksible åbningstider, samt.
at Økonomiforvaltningen koordinerer processen og sørger for sammenlignelige resultater.
(Økonomiudvalget)
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.