Mødedato: 01.06.2006, kl. 17:30

Støtte til opførelse af 68 almene plejeboliger med serviceareal herunder dagcenter og fællessal samt 24 almene familieboliger ved Valby Langgade

Støtte til opførelse af 68 almene plejeboliger med serviceareal herunder dagcenter og fællessal samt 24 almene familieboliger ved Valby Langgade

Borgerrepræsentationen

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 1. juni 2006

 

Nr. 13           BR 333/06. Støtte til opførelse af 68 almene plejeboliger med serviceareal herunder dagcenter og fællessal samt 24 almene familieboliger ved Valby Langgade

Indstilling om,

at                         projektet til opførelse af 68 almene plejeboliger med serviceareal samt 24 almene familieboliger godkendes,

at                         Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at meddele tilsagn om kommunal støtte til projektet i henhold til lov om almene boliger m.v. i form af garanti for realkreditlån og indskud i Landsbyggefonden på 7 % af anskaffelsessummen til de almene pleje- og familieboliger,

at                         Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at meddele garanti for realkreditlån til finansiering af servicearealernes anskaffelsessum,

at                         der gives en kapitalbevilling til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen på 5,3 mio. kr. eksklusive moms til montering af servicearealerne,

at                         der fraviges fra miljøretningslinierne for etablering af gas,

at                         der gives dispensation fra lokalplanen i forbindelse med husdybden og boligernes minimumsstørrelse for 5 familieboliger, samt

at                         Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at godkende det endelige detailprojekt og anskaffelsessummen, alt under forudsætning af, at der ikke er væsentlige afvigelser i forhold til det foreliggende,

 

Det bemærkes, at udgiften til montering af servicearealerne finansieres indenfor Sundheds- og Omsorgsudvalgets ramme i 2007 på bevillingen anlæg, funktion 5.32.3, hvilket også fremgår af Sundheds- og Omsorgsudvalgets investeringsplan i budgetforsla get for 2006.

                      (Teknik- og Miljøudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget)

 

 

 

Et forslag fra Venstre om at tilbagevise sagen til Teknik- og Miljøudvalget blev forkastet med 36 stemmer imod 4. 6 undlod.

For stemte: V.

Imod stemte: A, B, C, F, O og Wallait Khan (løsgænger).

Følgende undlod at stemme: Ø.

 

 

Indstillingen blev herefter godkendt med 40 stemmer imod 5.

For stemte: A, B, C, F, O, Wallait Khan (løsgænger) og Ø.

Imod stemte: V.

 

 

Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

"Venstre mener, at også boliger til ældre skal opføres som 5x5 boliger; dvs. til 5.000 kr. og ikke som tilfældet her til 8.500 kr."

 

 

 

Til top