Københavns Kommunes grønne regnskab 2005
Københavns Kommunes grønne regnskab 2005
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 1. juni 2006
Nr. 12 BR 347/06. Københavns Kommunes grønne regnskab 2005
Indstilling om,
at Københavns Ejendomme inden udgangen af 2006 over for Kultur- og Fritidsudvalget dels redegør for hvilke initiativer, der kan tages for at kommunens ejendomme kan drives mere energiøkonomisk, dels kommer med forslag til, hvordan kommunen kan dokumentere brug og effekt af miljørigtig projektering i forbindelse med renovering og nybyggeri med henblik på at vise resultatet i Københavns Kommunes grønne regnskab 2007,
at Sundhedsforvaltningen, Socialforvaltningen og Beskæftigelse og Integrationsforvaltningen inden udgangen af 2006 over for deres respektive udvalg redegør for, hvordan de vil nå målet om at miljøcertificere deres institutioner inden udgangen af 2008,
at Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen inden udgangen af 2006 over for Økonomiudvalget fremlægger et forslag til hvilke miljøkrav, der kan stilles til kommunens leverandører, herunder hvilke nye mål der kan opstilles for kommunens grønne indkøb og hvordan kommunen kan dokumentere målopfyldelsen, samt
at Københavns Kommunes grønne regnskab 2005 godkendes.
(Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.