Skole- og institutionsstruktur i Ørestaden

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 1. juni 2006

 

 

BR 319/06

Skole- og institutionsstruktur i Ørestaden

Skole- og institutionsstruktur i Ørestaden

 

 

Indstilling om,

at en anlægs­bevilling på 2,0 mio. kr. i 2006 til det videre planlægningsarbejde i forbindelse med skole- og institutionsstruktur i Ørestaden godkendes, idet der anvises kassemæssig dækning på Børne- og Ungdomsudvalgets budget i 2006 konto 3.01.3 Folkeskoler anlæg.

 

Det bemærkes, at planlægningsarbejdet vedr. den fremtidige skole- og institutionsstruktur i Ørestad vil indgå i det arbejde vedr. investeringsbehovet i de nye bydele, som Økonomiforvaltningen har igangsat i samarbejde med de øvrige forvaltninger. I den forbindelse skal udviklingen i antallet af skolesøgende børn i Ørestad vurderes nærmere på baggrund af den nyeste viden om indflytningsmønstrene i de nye bydele.

                                                                 (Børne- og Ungdomsudvalget)

 

 

 

 

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

at    forslag om, at den fremtidige skole- og institutionsstruktur i Ørestad udgør et organisato­risk hele omfattende tre skoleenheder med forskellig profil godkendes som grundlag for den videre planlægning

at      udvalget indstiller til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, at en anlægs­bevilling på 2,0 mio. kr. i 2006 til det videre planlægningsarbejde godkendes, idet der anvises kassemæssig dækning på Børne- og Ungdomsudvalgets budget i 2006 konto 3.01.3 Folkeskoler anlæg

at     der iværksættes en konkurrence om udarbejdelse af en helhedsplan for indpasning af sko­lebyg­geri i sammenhæng med en boligkarré i Ørestad City (et samlet ressourcebevidst byggeri)

 

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 5. april 2006

Indstillingen første "at" blev vedtaget efter afstemning med følgende resultat:

 

	For	Imod	Undlod
Jan Andreasen, A	X
Jette Bergenholz Bautrup, A
Jesper Christensen, A
Lars Rasmussen, A	X
Kasper Johansen, B
Majbritt Mamsen, C	X
Bo Asmus Kjeldgaard, F	X
Ninna Thomsen, F	X
Louise Frevert, O
Pia Allerslev, V	X
Khaled Mustapha, Ø		X
RESULTAT	6	1

 

Indstillingens andet og tredje at blev godkendt uden afstemning.

 

Khaled Mustapha (Ø) ønskede følgende tilført til beslutningsprotokollen: "Enhedslisten er dybt betænkelig ved etablering af en skolekoncern i stedet for tre selvstændige skoler og selvstændige fritidsinstitutioner."

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Økonomiudvalget bemærker, at planlægningsarbejdet vedr. den fremtidige skole- og institutionsstruktur i Ørestad vil indgå i det arbejde vedr. investeringsbehovet i de nye bydele, som Økonomiforvaltningen har igangsat i samarbejde med de øvrige forvaltninger.

 

I den forbindelse skal udviklingen i antallet af skolesøgende børn i Ørestad vurderes nærmere på baggrund af den nyeste viden om indflytningsmønstrene i de nye bydele.

 

Herudover har Økonomiudvalget ingen bemærkninger til indstillingen".

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 9. maj 2006

Anbefalet.

Mikkel Warming (Ø) videreførte Enhedslistens protokolbemærkning fra Børne- og Ungdomsudvalgets møde.

 

 

 

RESUME

I forbindelse med det tidligere Uddannelses- og Ungdomsudvalgs behandling af forslag til justering af Børne­planens skole- og fritidsdel vedtog udvalget i mødet den 2. marts 2005:

"At der iværksættes et planlægningsarbejde vedrørende Ørestad herunder, at der udarbejdes et for­slag om en samlet skole- og institutionsstruktur i Ørestad med belysning af muligheden for skole­byggeri i tilknytning til ressourcebevidst byggeri."

I "Forslag til fremtidig skole- og institutionsstruktur i Ørestad" foreslås, at der opereres med etablering af en organisatorisk samlet skole- og institutionsstruktur, fordelt på tre lokalt forank­rede enheder. De tre skoleenheder foreslås placeret i hvert af de større boligområder i Ørestad med hver sin profil, som dels gensidigt supplerer hinanden, og dels i det arkitektoniske udtryk, indret­ning og funktioner afspejler profilen: Ørestad Syd – Idræt, sundhed og bevægelse, Ørestad City – Science, Amager Fælled Bykvarter – Praktisk/æstetisk.

Forslaget blev forelagt det tidligere Uddannelses- og Ungdomsudvalg i mødet den 14. december 2005, og det blev besluttet at sende forslaget til høring i Fællesrådet for Folkeskolen og Det Fællespæda­gogiske Råd.

På denne baggrund indstilles, at det foreliggende forslag om den fremtidige skole- og instituti­onsstruktur i Ørestad med tre bygningsmæssige skoleenheder med forskellig profil i et organisatorisk hele godkendes som grundlag for den videre planlægning. Det indstilles endvidere, at der godkendes en anlægs­bevilling på 2,0 mio. kr. i 2006 til det videre planlægnings­arbejde, og at der iværksættes en konkurrence om udarbejdelse af en helhedsplan for indpasning af skolebyg­geri i sammenhæng med en boligkarré i Ørestad City (et samlet ressourcebevidst byggeri).

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

I forbindelse med det tidligere Uddannelses- og Ungdomsudvalgs behandling af forslag til justering af Børne­planens skole- og fritidsdel vedtog udvalget i mødet den 2. marts 2005:

"At der iværksættes et planlægningsarbejde vedrørende Ørestad herunder, at der udarbejdes et for­slag om en samlet skole- og institutionsstruktur i Ørestad med belysning af muligheden for skole­byggeri i tilknytning til ressourcebevidst byggeri."

I samme møde indstillede Uddannelses- og Ungdomsudvalget til Borgerrepræsentationen at er­hverve en byggeret i Ørestad på 8.000 etagekvm. med option på yderligere 2.000 etagekvm. på samme vilkår (BR 17. marts 2005). 

 

Udvikling i Ørestad

Ørestad består af 4 bykvarterer, som strækker sig over et område svarende til Østerbro. Udbyg­nin­gen i Ørestad Nord er stort set afsluttet, og områdets boligkarreer (Karen Blixen Parken og "Bolig­slangen") dækkes skolemæssigt af Amager Fælled Skole. Langt hovedparten af bolig­grundene i Ørestad City er solgt, og boligerne skyder op, idet de første indflytninger allerede nu finder sted. Borgerrepræsentationen har godkendt lokalplanen for Ørestad Syd i mødet den 1. december 2005, og Ørestadsselskabet har allerede i januar 2006 indgået aftaler om boligbyggeri omfattende ca. 2.000 boliger af i alt ca. 4.500 boliger i Ørestad Syd. De ca. 2.000 boliger for­ventes klar til indflytning i løbet af et par år. Herefter henstår alene planlægningen af boligud­bygningen i Amager Fælled Bykvarter.

Økonomiforvaltningens hidtidige boligprognose for Ørestad fra foråret 2005 viser, at der ventes en samlet boligtilvækst på 8.147 boliger i Ørestad frem til 2021. Det fremgår endvidere, at der i Ørestad ven­tes at være ca. 1350 boliger i 2009. Ud fra en forudsætning om 2,2 beboere pr. bolig og antal skolesøgende børn (9% pr. bolig) fås følgende antal skolesøgende børn:

Prognose for boliger og skolesøgende børn i Ørestad

Ørestad	2006	2007	2008	2009	2010	2011	2015	2021
Boliger	354	672	981	1.351	1.813	2.282	4.097	8.147
Beboere	779	1.478	2.158	2.972	3.989	5.020	9.013	17.923
Skolesøgende	70	133	194	267	359	451	811	1.613

 

Med den vedtagne lokalplan for Ørestad Syd og Ørestadsselskabets salgsaftaler er der tale om en væsentlig fremrykning af boligbyggeriet i forhold til de hidtidige forudsætninger.

 

Antallet af boliger må herefter forventes at blive fordoblet – fra ca. 1350 til ca. 2.700 boliger - i 2009 (hvor en skolebygning tidligst kan stå klar til ibrugtagning), og der må forventes en tilsva­rende fordobling af børnetallet således, at der vil være flere end 500 skolesøgende børn i 2009. Det må formodes, at der vil være en overvægt af indskolingsbørn (børnehaveklasse – 3. klasse). Ved den fuldt udbyggede Ørestad forventes det samlede elevtal at svare til et behov for en samlet skolekapacitet på 6-8 spor.

 

Forslag om fremtidig skole- og institutionsstruktur

På baggrund af udvalgets beslutning i mødet den 2. marts 2005 har forvaltningen gennemført et workshop-forløb med henblik på at afklare forskellige muligheder for placering, sammen­hæng og profiler for skole- og institutions­strukturen i Ørestad. I forløbet deltog repræsentanter for skole- og institutionsledere, forældre, Ørestadsselskabet, forskere og arkitekter.

Workshop-forløbet er sammenfattet i vedlagte "Forslag til fremtidig skole- og institutions­struktur i Ørestad" med forslag til placering, profiler m.v.

Omdrejningspunktet for forslaget er, at skoler og institutioner ses etableret i en sammenhæn­gende struktur, og dermed giver det bedst mulige tilbud til be boerne i Ørestad. Det er en struk­tur, der sø­ger at imødekomme en vision om Ørestad som en levende og dynamisk bydel, hvor mangfoldighed og aktivitet opstår i et nært samspil mellem institutioner, beboere, erhvervs- og fritidsliv.

Når samtidig henses til Ørestads udstrækning og udbygningstakt – og det hermed forbundne bosæt­ningsmønster – har det været naturligt at pege på et forslag om etablering af en organisa­torisk sam­let skole- og institutionsstruktur, fordelt på tre lokalt forankrede bygningsmæssige enheder. Det fore­slås, at de tre bygningsenheder hver især har fuld klassetrinsdækning. Den organisatoriske helhed – med én ledelse og ét pædagogisk grundlag - giver mulighed for at fast­lægge en særlig profil ved den enkelte bygningsmæssige enhed således, at der både sikres et lokalt tilhørsforhold og samtidig kan skabes grundlag for et stærkt og varieret fagtilbud.

I indskolingen indgår eleverne i mindre, overskuelige enheder og har en tæt tilknytning til en fast lærergruppe. De er forankret i nærmiljøet, men er en del af den samlede skole. På mellem­trinnet har eleverne base i enhederne, men der sker en begyndende interaktion og udveksling på tværs af enhe­derne. Lærerkræfter inddrages på tværs af enheder og efter kompetencer. Endelig åbner overbyg­ningsforløbet for høj grad af interaktion og samarbejde. Eleverne kan indgå i projekter og særlige undervisningsforløb på tværs af enhederne - alt efter interesse og ønske om fordybelse.

De tre bygningsmæssige skoleenheder foreslås placeret i hvert af de større boligområder i Ørestad med hver sin profil, som dels gensidigt supplerer hinanden, og dels i det arkitektoniske udtryk, indretning og funktioner afspejler profilen:

Ørestad Syd – Idræt, sundhed og bevægelse med direkte adgang til et større parkområde med mulighed for indretning af idrætsfaciliteter og med mulighed for en aktiv anvendelse af et planlagt parkeringsanlæg.

Ørestad City – Science i sammenhæng med en boligkarré i et samlet ressourcebevidst byggeri.

Amager Fælled Bykvarter – Praktisk/æstetisk i et område nær ved Danmarks Radio m.fl. i Ørestad Nord.

I "Forslag til fremtidig skole- og institutionsstruktur i Ørestad" er præsenteret et idéforslag om de bygningsmæssige sko­leenheders placering og arkitektoniske udformning mv.

Det er hensigten, at den tilhørende institutionsstruktur indpasses og afspejles i de tre profilerede skoleenheder, idet der samtidig søges en placering af fritidsfunktioner fordelt over hele det samlede Ørestad således, at der er mulighed for at udnytte bydelens diversitet i form af blandt andet kanal-, park- og skovstrøg. I den forbindelse bemærkes, at det i det videre planlægnings­arbejde vil foretages en samlet planlægning og strukturering af vuggestue-, børnehave- og fri­tidshjems- og klubkapaciteten.

 

Høring mv.

Forslaget har været til høring i Fællesrådet for Folkeskolen og Det fællespædagogiske Råd. Sidstnævnte finder forslaget visionært og spændende og at skoleprofilerne virker fornyende og nyskabende. Men rådet er betænkelig ved det organisatoriske greb om én ledelse i forhold til 3 skoleenheder, idet rådet foretrækker en leder/ledelse for hver skoleenhed. Under drøftelserne i Fællesrådet for Folkeskolen er der peget på forskellige strukturmodeller herunder etablering af én stor skole eller etablering af basisskoler med en samlet overbygningsskole.

Det skal videre bemærkes, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget under behandlingen af forsla­get i mødet den 14. december 2005 ønskede en nærmere redegørelse om anlægsøkonomien ved den foreslåede model med 3 bygningsmæssige skoleenheder i forhold til etablering af en samlet skolebygning.

 

Forvaltningens redegørelse og bemærkninger til høringen

Prognose

Forvaltningens forslag til samlet skolestruktur hviler på den foreliggende prognose over den forventede udvikling i børnetallet. Der er i sagens natur nogen usikkerhed forbundet med at vurdere indflytningsmønsteret, befolkningssammensætningen - og ikke mindst antallet af skole­søgende børn, når henses til, at der tillige er tale om det største nye by- og boligområde i Køben­havns historie. Usikkerheden er også knyttet til det forhold, at fordelingen på bolig og erhverv i Ørestad løbende kan blive justeret, blandt andet som følge af udviklingen i bolig- og erhvervs­markedet, ligesom boligprisen i sig selv kan have afgørende betydning for den fremtidige be­folkningssammensætning. På den baggrund er det antaget, at behovet for tilvejebringelse af skolekapacitet vil svare til 6-8 spor.

 

Struktur

I forvaltningens forslag til struktur opereres med 3 bygningsmæssigt adskilte skoleenheder på hver 2 spor (i alt 6 spor) med ét skoledistrikt. Der vil desuden være mulighed for udbygning af 2 af enhederne til 3 spor således, at der tilvejebringes i alt 8 spo r. En samlet skoleenhed skal således kunne rumme 6 spor med mulighed for udbygning til 8 spor. I nedenstående tabel er strukturmodellerne sammenstillet.

 

Lokalebehov

På baggrund af den foreliggende lektionsfordelingsplan for folkeskolen er der udarbejdet en skemateknisk analyse af lokalebehovet alene for så vidt angår faglokaler. Hjemklasseprincippet er forudsat opretholdt, mens serviceområder m.v. kun i begrænset omfang vil være påvirket af skolens strukturelle størrelse. I modellen med 6 spor vil der kunne foretages en reduktion med i alt 7 faglokaler og 1 gymnastiksal, og i modellen med 8 spor kan der opnås en reduktion med i alt 4 faglokaler ved valg af én stor skole.

 

 

Bygningsforhold m.v.

Bebyggelsesforholdene i Ørestad indebærer, at der er tale om højt tæt byggeri, og at skolebyg­geriet derfor skal opføres i 6-8 etager. Myndighedskravene ved høje og ikke mindst store sam­lede bygninger vil umiddelbart indebære en relativ forøgelse af arealet til fordelings- og flugt­veje (blandt andet trappeløb, gange mv.), øgede krav og mere krævende løsninger vedrørende ventilation mv. Det må antages, at de hermed forøgede anlægsudgifter vil andrage op til ca. 5%.

 

Et samlet skolebyggeri vil umiddelbart indebære, at der opereres med et mindre facadeareal, som alt andet lige derfor vil medføre en reduktion i anlægsudgiften. Denne reduktion kan dog være vanskeligt at opnå, idet skolebyggeriet forudsættes opført over en årrække i etaper i takt med behovet – og derfor indebærer, at de enkelte etaper i al væsentlighed må fremstå som af­sluttede bygningskroppe.

 

Grundpris

Det bemærkes, at grundprisen er fastsat ved køb af en given byggerets størrelse, dvs. at købspri­ser er afledt af byggeriets samlede etageareal – og ikke af grundens størrelse. Prisen afspejler således den efter lokalplanen fastsatte bebyggelsesprocent for området. Besparelsen ved grund­køb er derfor beskeden ved opførelse af én stor skole.

 

Friareal

Kravet til friareal ved skole- og institutionsbyggeri indebærer, at der til én stor skole skal være et samlet friareal på i alt 32.000 m². Det må antages for særdeles vanskeligt – eller ligefrem umuligt – at tilvejebringe et samlet areal af denne størrelse under hensyn til Ørestads tætte og høje bymæssige struktur.

 

Sammenstilling

 

	6 spor		8 spor
Skoler	3 skoler	1 skole	3 skoler	1 skole
Byggeri - m2	24.000	23.000	32.000	31.700
Omkostninger estimeret. – mio.kr.*	550,0	505,0	735,0	720,0
Færre faglokaler - besparelse i mio.kr.		-45,0		-15,0
Byggeret – besparelse i mio. kr.		-3,0		-1,0
Myndighedskrav – merudgift i mio.kr.		+25,0		+35,0
Friareal iht. lokalplan 100% i m2	3x8000	23.000	2x12.000 +8000	31.700
Fritidshjemsdækning	3x200	600	2x300+200	800

* Besparelse ligger i etableringen af faglokaler som har en højere m² pris

                                     

Øvrige bemærkninger

Ørestad har geografisk set en stor udstrækning. En struktur med 3 skoleenheder indebærer, at hvert af de større boligområder i Ørestad (Amager Fælled Bykvarter, Ørestad City og Ørestad Syd) har en lokal skoleenhed med korte og trygge skoleveje, mens strukturen med én stor skole giver længere skoleveje. Denne struktur vil – med den planlagte vejstruktur og korttidsparke­ringsforholdene i Ørestad – endvidere medføre et mærkbart pres på tilkørsels- og adgangsfor­holdene om morgenen, hvor det tillige må påregnes, at børn på de yngste klassetrin (ca. 500 elever) følges eller transporteres af voksne.

 

Det er forvaltningens vurdering, at en struktur med 3 bygningsmæssige skoleenheder på bedre vis kan understøtte ideen om, at skolen er et fælles kulturelt anlæg, som vil berige de enkelte bykvarterer og såle­des bidrage til et dynamisk liv i den nye store bydel. Ørestads infrastruktur lægger op til, at de ældre elever nemt kan transportere sig mellem de 3 skoleenheder og udnytte deres forskellige faglighed. En stor skole vil kræve, at de mindre elever skal transporteres fra bolig til skolen.

 

Det skal videre anføres, at placeringen af en stor skole er begrænset til Ørestad Syd, idet City ikke kan rumme en så stor skole og Amager Fælled kvarteret ikke er planlagt, når skolebygge­riet skal påbegyndes. En skole placeret i Ørestad Syd giver efter forvaltningens vurdering ikke den ønskede centrale placering i forhold til det samlede skoleopland i Ørestad.

 

En samlet skoleenhed vil skulle rumme op mod 2.000 elever, som selv med en nærmere byg­ningsmæssig opdeling (efter f.eks. profil eller lignende) i sig selv vil stille store krav til organi­sering og adfærdskultur mv. I strukturen med 3 bygningsmæssige skoleenheder vil der være omkring 600 elever i hver skoleenhed – en størrelse som umiddelbart er velkendt og mere overskuelig og betryg­gende.

  

                                      Ovennævnte usikkerhed vedrørende det forventede antal skolesøgende børn er blandt andet knyt­tet til det forhold, at der på indeværende tidspunkt ikke er foretaget en nærmere bymæssig planlægning af Amager Fælled Bykvarter. I den fysiske planlægning er der forudsat et tæt lavt byggeri med omkring 2.000 boliger. Men det må anses for sandsynligt, at der vil være ønske om at planlægge med et tæt højt byggeri. Behovet for at tilvejebringe i alt 8 spor kan således hen­sigtsmæssigt knyttes til en strukturmodel med en 2-sporet skole i Ørestad Syd, en 2 sporet skole i Ørestad City og – efter den nærmere planlægning – en 4 sporet skole i Amager Fælled By­kvarter. Fordelen er således knyttet til, at der først på et senere tidspunkt skal tages stilling til det samlede kapacitetsbehov, hvilket gør det aktuelle skolebyggeri i Ørestad Syd og Ørestad City mere klart og enkelt.

 

Ledelsesforhold mv.

I det forberedende arbejde – det omtalte workshopforløb – har der været en indgående drøftelse af de organisatoriske og ledelsesmæssige rammer for skole- og institutionsstrukturen i Ørestad. Der er blevet lagt afgørende vægt på dels at skabe nære trygge rammer om det daglige skoleliv i de enkelte områder og dels skabe grundlag for en dynamisk mulighed for at tilgodese og fremme den enkelte elevs talent og særlige interesse for særlige fagområder (profiler).

Disse hensyn ligger til grund for det foreliggende forslag om en organisatorisk helhedstænk­ning, som kan skabe grundlag for, at især de ældste elever samt forældre og lærere kan færdes på tværs af, og i et tæt samarbejde mellem de 3 bygningsmæssigt adskilte skoleenheder. Forvaltningen er opmærksom på, at det er tale om et nyt og uprøvet organisationsprincip, som kan byde på nye udfordringer. Derfor må opstartsfasen forberedes med omhu – ligesom det fornødne formelle grundlag skal være tilvejebragt. 

Det må videre iagttages, at det samlede skole- og institutionstilbud i Ørestad først fyldes op over en længere årrække som følge af den forventede udbygningstakt i bydelen. Specielt i op­startsfasen må det anses for vigtigt, at der er tale om et samlet tilbud. 

Forvaltningen må på den baggrund anbefale, at det foreliggende forslag om de organisatoriske og ledelsesmæssige rammer nyder fremme – men det anbefales samtidig, at der senest 5 år efter skole- og institutionsstrukturens start lægges op til fornyet drøftelse af organisations- og ledel­sesforholdene.       

 

Udbygningstakt – den videre planlægning

Med de hidtidige erfaringer om gennemførelse af nyt skolebyggeri vil den første skoleenhed i Ørestad tidligst kunne tages i brug i 2009. Den hastige udvikling i boligbyggeriet i Ørestad in­debæ­rer, at der vil være fuldt udbyggede boligområder og mange indflyttede beboere allerede inden 2009 både i Ørestad City og Ørestad Syd. Med den aktuelle udvikling i boligbyggeriet må det videre for­udses, at der snarest må tages skridt til planlægning af Amager Fælled Bykvarter.

På den baggrund er det nødvendigt at iværksætte den konkrete planlægning for det samlede skole- og institutionsbyggeri - specielt i Ørestad City og Ørestad Syd.

Placeringen af en skoleenhed i Ørestad City vil alene være mulig på et byggefelt ved Ørestad City Park (byggefelt 4D), hvor der er planlagt opført en boligkarré. Byggefeltet kan rumme ca. 20-24.000 etagekvm., heraf ca. 8.000-10.000 etagekvm. skole m.v. Ørestadsselskabet har af­holdt en indledende konkurrence om udformning af et ressourcebevidst byggeri, dvs. et byggeri med blandt an­det lavt energiforbrug, synergieffekt ved kombinerede bygningsfunktioner samt enkel drift og vedlige­holdelse.

For at skabe den bedst tænkelige løsning foreslås, at der gennemføres en afgrænset konkurrence om forslag til en helhedsplan for disponering af det samlede byggefelt. Herved kan mulighe­derne for integration/grænseflader/overgange mellem boliger og skole belyses med henblik på endelig beslut­ning om vilkår for det egentlige skolebyggeri. Under hensyn til konkurrencens hovedformål forslås, at konkurrencen afvikles i et samarbejde mellem Ørestadsselskabet, bolig­bygherren og Børne- og Ungdomsforvaltningen. Det forudsættes, at en vinder er prækv alificeret til at indgå i den egentlige skolekonkurrence, jf. i øvrigt nedenfor. Konkurrencen forventes gen­nemført i foråret 2006, og bedømmelsen forelægges udvalget. Det skal understre­ges, at der ikke hermed er truffet beslutning om det fremtidige skolebyggeri i Ørestad. 

Kultur- og Fritidsforvaltningen har i "Rækkefølgeplan for udbygning af idrætsfaciliteter" (BR 489/05) peget på mulighederne for at indpasse en sportshal i sammenhæng med skolebyggeri i Ørestad. Det vil styrke såvel skolens som nærmiljøets muligheder for udfoldelse af både idræt og andre arrangementer. I det videre planlægningsarbejde vil der ske en nærmere afklaring heraf i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen.

 

Arkitektkonkurrence m.v.

Med baggrund i forslaget om udformning af en samlet organisatorisk skole- og institutions­struktur i Ørestad foreslås, at der udarbejdes et samlet konkurrenceprogram for alle skole- og institutionsen­heder. I første fase gennemføres alene en projektkonkurrence vedrørende skole- og institutionsbyg­geriet i henholdsvis Ørestad City og Ørestad Syd, mens skole- og institutions­enheden i Amager Fælled Bykvarter alene indgår som idé i konkurrencen. Herved skabes en samlet ramme med den fornødne komplementaritet og diversitet for den fremtidige skole- og institutionsstruktur.

Når den afgrænsede konkurrence om det ressourcebevidste byggeri i Ørestad City er af­sluttet, vil forvaltningen forelægge forslag om rammerne for konkurren­cen for den samlede skole- og institutionsstruktur i Ørestad, herunder forslag om tilrettelæggelse af selve konkurrenceformen mv. tillige med de anlægsøkonomiske forhold, jf. i øvrigt nedenfor. Det forventes at kunne ske efter sommerferien 2006 således, at konkurrencen kan gennemføres i efteråret/vinteren 2006 med valg af vinderforslag i foråret 2007. Herefter gennemføres det egentlige projekte­ringsar­bejde, hvorefter byggeriet kan iværksættes. Skolebyggeriet forventes ibrugtaget i 2009.

 

Midlertidige foranstaltninger

På grund af dels det fremrykkede boligbyggeri i Ørestad og dels, at indflytning i nyopførte boli­ger allerede er påbegyndt, overvejer forvaltningen, om der allerede fra sommeren 2007 skal ud­formes et skole- og institutionstilbud for beboerne i Ørestad, herunder fastlægges et samlet skoledistrikt for "Ørestadskolen". I givet fald vil et nærmere angivet forslag om det midlertidige skole- og institutionstilbud blive forelagt Børne- og Ungdomsudvalget så betids, at der kan fo­retages indskrivning i november 2006.

 

Økonomi

Efter indstilling fra det tidligere Uddannelses- og Ungdomsudvalg har Borgerrepræsentationen i mødet den 17. marts 2005 godkendt erhvervelsen af en byggeret i Ørestad City på 10.000 eta­gemeter, som senest den 31. oktober 2006 kan reduceres til minimum 8.000 etagemeter. Finansieringen af byggeretten på 8.000 etagemeter er disponeret inden for Børneplan I (Ud­bygningsover­sigten 2004-07).

Særskilt indstilling om køb af grunde til folkeskole og daginstitutioner i Ørestad vil blive forelagt på et kommende udvalgsmøde.

I Børneplan I er der midler til afholdelse af arkitektkonkurrence om nyt skole- og institutionsbyggeri i Ørestad og midler til den indledende projektering – i alt 10,0 mio. kr. Rea­liseringen af skole- og institutionsbyggeriet er derfor betinget af, at der kan tilvejebringes de fornødne anlægsmidler fra 2008 og frem (Børneplan II), idet bemærkes, at der i budget-overslagsårene for 2008-2010 i Københavns Kommunes budget for 2006 er afsat anlægsmidler til skole- og institutionsformål.

Med henblik på gennemførelse af det forestående planlægningsarbejde, herunder konkurrence om helhedsplan mv. for byggefelt 4D i Ørestad City Parken og udformning af program for konkurren­cen vedrørende den samlede skole- og institutionsstruktur i Ørestad søges en anlægs­bevilling på 2,0 mio. kr., idet der anvises kassemæssig dækning på Børne- og Ungdoms­udvalgets bevilling i 2006 konto 3.01.3 Folkeskoler anlæg.

 

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Børne- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes

 

Høring

Ingen yderligere bemærkninger

  

BILAG VEDLAGT

·        Bilag 1: Forslag til den fremtidige skole- og institutionsstruktur i Ørestad.

·        Bilag 2: Høringssvar fra Fællesrådet for Folkeskolen og Det fælles pædagogiske Råd

 

 

 

                                      Peter Rasmussen

                                                                                       Knud Langberg