Københavns Kommunes Handicapråd
Københavns Kommunes Handicapråd
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 1. juni 2006
BR 334/06
Københavns Kommunes Handicapråd
Københavns Kommunes Handicapråd
Indstilling om,
at Københavns Kommunes Handicapråd kommer til at bestå af 14 medlemmer,
at kommunens egne repræsentanter i Handicaprådet kommer til at bestå af en repræsentant fra Økonomiudvalget og de seks stående udvalg, samt
at
sekretariatsbetjeningen af
handicaprådet lægges ind under Socialforvaltningen.
(Socialudvalget)
Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at Københavns Kommunes Handicapråd kommer til at bestå af 14 medlemmer, og
at sekretariatsbetjeningen af Københavns Kommunes Handicapråd placeres i Borgerrepræsentationens sekretariat.
Socialudvalgets beslutning i mødet den 19. april 2006
Kontorchef Birgitte
Groes deltog under punktets behandling.
Socialdemokraterne stillede følgende ændringsforslag:
"Socialdemokraterne foreslår, at sekretariatsbetjeningen af handicaprådet ikke
lægges ind under økonomiforvaltningen, men i stedet under Socialforvaltningen.
- Motivation: Det er den forvaltning, som rådet hører hjemme hos"
Socialudvalget
stemte om ændringsforslaget:
MEDLEM |
FOR |
IMOD |
UNDLOD |
FRAVÆRENDE |
|
|
X |
|
|
|
|
X |
|
|
|
|
|
|
X |
|
X |
|
|
|
|
X |
|
|
|
|
X |
|
|
|
|
X |
|
|
|
|
|
X |
|
|
|
|
|
|
X |
|
X |
|
|
|
|
|
|
|
X |
RESULTAT
|
5 |
3 |
|
3 |
Ændringsforslaget blev således tiltrådt.
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til indstillingen."
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 16. maj 2006
Indstillingen blev anbefalet med et forslag om, at Borgerrepræsentationen beslutter, at kommunens egne repræsentanter i Handicaprådet kommer til at bestå af en repræsentant fra Økonomiudvalget og de seks stående udvalg.
RESUME
Den 1. april 2006
bliver etableringen af et handicapråd lovpligtigt i alle kommuner. Borgerrepræsentationen
vedtog i maj 2005, at den endelige udformning af Københavns Kommunes
Handicapråd skulle afvente afgørelsen af forvaltningsstrukturen i Københavns
Kommune. Det skal således vedtages, hvor handicaprådet skal placeres, og hvor
mange medlemmer rådet skal bestå af.
Socialforvaltningen
anbefaler, at Københavns Kommunes Handicapråd kommer til at bestå af 14
medlemmer. Desuden anbefales det, at handicaprådet bliver placeret i Borgerrepræsentationens
sekretariat.
Det Sociale
Brugerråd samt DSI-København er blevet hørt i sagen. Begge organisationer
anbefaler, at Københavns Kommunes Handicapråd placeres i
Borgerrepræsentationens Sekretariat, alternativt i Beskæftigelses- og
Integrationsforvaltningen.
Økonomiforvaltningen
er af den opfattelse, at Handicaprådet naturligt ligger under Socialudvalget
som følge af kommunens styreform med den delte administrative ledelse. En sådan
placering kendes fra andre kommuner med mellemformstyre med delt administrativ
ledelse, hvor handicaprådet ligeledes er forankret, hvor de primære opgaver i
relation til handicappede ligger jf. kommunens styrelsesvedtægt.
SAGSBESKRIVELSE
Etablering af et Handicapråd i Københavns
Kommune
Den 1. april 2006
bliver det lovpligtigt for alle kommuner at etablere et handicapråd. Det sker i
forbindelse med lovændringerne om den nye kommunale struktur, jf. bilag A, Socialministeriets
bekendtgørelse.
Ved møde i
Københavns Borgerrepræsentation den 9. september 2004 vedtog medlemmerne at
etablere et handicapråd i Københavns Kommune (BR 399/04). Den 12. maj 2005
vedtog Borgerrepræsentationen, at den endelige udformning af handicaprådet samt
den organisatoriske placering af rådet skulle afvente udformningen af den nye
forvaltningsstruktur i Københavns Kommune (BR 240/05).
Københavns Kommunes
Handicapråd vil på nogle områder blive arvtager fra Det Sociale Brugerråd, der
ophører sit virke den 31. december 2006. Udformningen og placeringen af
handicaprådet er derfor blevet drøftet med Det Sociale Brugerråd og
DSI-København, som har udtrykt deres ønsker for det kommende Handicapråd. Disse
er blevet taget i betragtning af Socialforvaltningen.
I Århus Kommunes
Handicapråd er der 14 medlemmer, hvoraf de tre er udpeget af byrådet, herunder
formanden, fire er udpeget af DSI, et medlem repræsenterer interesseorganisationer
udenfor DSI og endelig deltager seks embedsmænd fra forskellige forvaltninger.
I Århus Kommune er Handicaprådet placeret under borgmesterens sekretariat, og,
som det fremgår af rådets formålserklæring, fokuseres der i høj grad på at
sikre, "at rådet kan fremsætte forslag på
alle områder, der er styret og reguleret af Århus Byråd".
I Aalborg Kommune,
som har samme styreform som Københavns Kommune, er handicaprådet placeret i
Ældre- og Handicapforvaltningen. I Aalborg Kommune er det således besluttet at
forankre Handicaprådet under det udvalg, hvor hovedparten af opgaverne og
budgetansvaret
vedrørende handicapområdet er placeret.
Udformning og placering
Socialforvaltningen
anbefaler, at antallet af medlemmer i Københavns Kommunes Handicapråd
fastsættes til 14 medlemmer, hvilket er det maksimale antal medlemmer, lovgivningen
giver mulighed for. Baggrunden for at anbefale 14 medlemmer er, udover Det Sociale
Brugerråds vurdering, dels Københavns Kommunes størrelse og dels at sikre kommunens
mange brugergrupper indflydelse på de beslutninger, som har stor betydning for
deres dagligdag.
Ifølge
Socialministeriets bekendtgørelse, jf. bilag A, skal handicaprådet sammensættes
således, at handicaporganisationerne repræsenteres med samme antal medlemmer,
som repræsentanter fra kommunalbestyrelsen. De 14 medlemmer i Københavns
Kommunes Handicapråd bør således bestå af syv repræsentanter fra
handicaporganisationer og syv politikere og/eller embedsmænd.
Handicaprådet
rådgiver ifølge Socialministeriets bekendtgørelse "kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål og kan behandle alle
lokalpolitiske spørgsmål, som vedrører mennesker med handicap", jf. bilag
A.
På baggrund af
ovenstående anbefaler Socialforvaltningen, at Københavns Kommunes Handicapråd
placeres under Borgerrepræsentationens Sekretariat. Denne placering vil sikre
handicaprådet stor politisk bevågenhed og understrege handicaprådets tværgående
funktion i forhold til alle kommunens politikområder. Ligeledes er Københavns
Kommunes Handicappolitik forankret i Økonomiforvaltningen for at sikre den
tværgående dimension samt inddragelsen af alle forvaltningsområder.
Handicappolitikken vil blive omdrejningspunkt for en stor del af Københavns
Kommunes Handicapråd, hvorfor en fælles placering ville være oplagt.
Det er
Økonomiforvaltningens opfattelse, at Handicaprådet naturligt ligger under Socialudvalget
som følge af kommunens styreform med den delte administrative ledelse. En sådan
placering kendes fra andre kommuner med mellemformstyre med delt administrativ
ledelse, hvor handicaprådet ligeledes er forankret, hvor de primære opgaver i
relation til handicappede ligger jf. kommunens styrelsesvedtægt. Ældrerådene er
ligeledes placering under Sundheds- og Omsorgsudvalget ud fra samme princip.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af positivlisten over sager, der skal miljøvurderes
ØKONOMI
Ifølge
Socialministeriets bekendtgørelse yder kommunalbestyrelsen i fornødent omfang
bistand til handicaprådet. Det er således Socialforvaltningens vurdering, at
det kommende Handicapråd vil få behov for midler svarende til Det Sociale
Brugerråds, som i 2005 var ca. 40.000 kr. (2005-P/L).
ANDRE
KONSEKVENSER
Ingen øvrige
konsekvenser
HØRING
Det Sociale
Brugerråd samt DSI-København er blevet hørt i sagen. Begge organisationer
anbefaler, at Københavns Kommunes Handicapråd placeres i
Borgerrepræsentationens Sekretariat, alternativt i Beskæftigelses- og
Integrationsforvaltningen.
BILAG
·
Bilag A.
Socialministeriets bekendtgørelse
Grethe Munk