Sikker By strategi 2018-2021
Indstilling
Indstilling om,
- at forslag til Sikker By strategi 2018-2021 (bilag 1) godkendes,
- at det godkendes, at fagudvalgene skal drøfte implementering af strategiens principper, så Økonomiudvalget kan forelægges en status herfor forud for forhandlingerne om budget 2019.
(Økonomiudvalget)
Problemstilling
Siden 2010 har der været fokus på at styrke det kriminalpræventive og tryghedsskabende arbejde i København og sætte fælles mål om mindre kriminalitet og øget tryghed. Det er sket ved, at Borgerrepræsentationen har vedtaget Sikker By programmer for perioderne 2010 til 2013 og 2014 til 2017. Det seneste program udløb med udgangen af 2017, og derfor forelægges nu forslag til en Sikker By strategi gældende for perioden 2018 til 2021. Det er en strategi i stedet for et program, idet ønsket er at styrke den fælles retning for det kriminalpræventive og tryghedsskabende arbejde i København.
Sikker By strategien tager afsæt i de erfaringer, der er opnået de seneste år på det kriminalpræventive og tryghedsskabende område i København. Der er blandt andet etableret et bedre overblik over det kriminalpræventive felt, et forstærket fokus på effekt og evidens i det kriminalpræventive arbejde samt styrkede samarbejdsrelationer på tværs af kommune, politi, SSP (et samarbejde mellem Socialforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Kriminalforsorgen samt Københavns Politi), boligorganisationer med flere. Den nye strategi bygger videre på disse erfaringer og sætter yderligere fokus på de dele af kommunens indsats, der kan udvikles og styrkes, for at København bliver en tryggere by med mindre kriminalitet.
Omdrejningspunktet for strategien er et tæt og forpligtende samarbejde mellem kommunens forvaltninger, SSP København og Københavns Politi.
Aktuel situation i København
København er overordnet set en tryg by, og udviklingen går generelt i den rigtige retning med faldende kriminalitet og stigende tryghed. Men København er stadig ikke på niveau med resten af landet. Samtidig har bandekonflikter i både 2016 og 2017 ført til skyderier på åben gade med dræbte og sårede til følge. Det er helt uacceptabelt og skaber utryghed for københavnerne. Københavns Kommunes egen tryghedsundersøgelse måler hvert år, hvor utrygge københavnerne føler sig. Utrygheden har været faldende siden 2009, men ved den måling, som blev gennemført i slutningen af 2016 og starten af 2017 var utrygheden steget for første gang i syv år. Tryghedsundersøgelsen viser desuden, at utrygheden er ulige fordelt, idet nogle bydele opleves markant mere utrygge end andre.
Løsning
Formål med strategien
Sikker By strategien skal udgøre den overordnede ramme for det kriminalpræventive og tryghedsskabende arbejde i København de kommende fire år. Formålet er at sikre, at der på tværs af kommunen, og i samarbejde med politiet, trækkes i samme retning, for at opnå de fælles mål om mindre kriminalitet og øget tryghed.
Konkret skal det ske ved at lade de fælles mål og fem tværgående principper være bærende i tilgangen til det kriminalpræventive og tryghedsskabende arbejde. Principperne udgør en fælles ramme for arbejdet med at gøre København til en tryggere by med mindre kriminalitet. Dette sker ved, at alle fagudvalg arbejder for at styrke og udvikle deres indsats med udgangspunkt i de fem principper.
5 principper
- Vi samarbejder bredt for at sikre helhedsorienterede og koordinerede løsninger på kriminalitets- og tryghedsudfordringer i København.
- Vi tager afsæt i den bedste viden om, hvad der virker, og vi måler effekten af, det vi gør.
- Vi kender til og sætter ind overfor alle børn og unge i København, der er i risiko for at blive kriminelle.
- Vi sikrer, at det er uattraktivt at være bandemedlem i København, og vi understøtter, at de, der ønsker at forlade de kriminelle miljøer får mulighed for det.
- Vi understøtter en god udvikling i lokalområder med tryghedsudfordringer gennem målrettede indsatser og strategisk fokus
Fælles mål
For at kunne følge op på om udviklingen i København går i den rigtige retning, i forhold til kriminalitet og tryghed, er der opstillet to overordnede mål og fire delmål med tilhørende indikatorer.
Mål |
Indikator |
Baseline |
Overordnede mål |
||
Øget tryghed
|
Andelen af københavnere, der er utrygge i deres nabolag, skal falde kontinuerligt, så den i 2021 ikke overstiger 5 %. |
9 % i 2017 |
Mindre kriminalitet
|
Antallet af anmeldelser af borgervendt kriminalitet per 1000 indbyggere i København skal falde kontinuerligt, så andelen i 2021 ikke overstiger 72 per 1000 indbyggere. |
82,7 per 1000 indbyggere i 2016 |
Delmål |
||
Færre københavnske unge begår kriminalitet
|
Andelen af unge københavnere mellem 15 og 17 år, som sigtes for overtrædelse af straffeloven, skal falde kontinuerligt og i 2021 nærme sig gennemsnittet for de øvrige store byer i Danmark. |
3,5 % i København i 2016
2,25 % i Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg i 2016. |
Færre unge mellem 18 og 25 år begår alvorlig eller personfarlig kriminalitet
|
Andelen af københavnere mellem 18 og 25 år, som sigtes for alvorlig eller personfarlig kriminalitet, skal falde kontinuerligt og i 2021 nærme sig gennemsnittet for de øvrige store byer i Danmark. |
1,05 % i København i 2016
0,97 % i Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg i 2016. |
Færre bandemedlemmer i København
|
Københavns Politi vurderer, at situationen i bandemiljøet udvikler sig i en positiv retning, og frem mod 2021 sker der et gradvist fald i antallet af registrerede rockere- og bandemedlemmer i København. |
290 registrerede rockere og bandemedlemmer i Københavns Politikreds ved udgangen af 1. kvartal 2017. |
Færre lokalområder med tryghedsudfordringer
|
I 2021 er der ingen bydele med mere end 10 % utrygge borgere.
|
5 bydele med mere end 10 % utrygge borgere i 2017. |
Der vil blive afrapporteret på alle strategiens mål en gang årligt til Økonomiudvalget. Afrapporteringen vil blive ledsaget af en faglig vurdering af, hvordan kriminalitets- og tryghedssituationen har udviklet sig i København det seneste år fra hhv. Københavns Politi og SSP København. Formålet er at tegne et mere nuanceret billede af udviklingen og den aktuelle situation end det, som kan udtrykkes gennem kvantitative data.
Implementering og forankring af strategien
Strategien er forankret i Økonomiudvalget, da ansvaret for koordinering af kommunens overordnede udvikling, og for kommunens samarbejde med politiet, er placeret her. Det er imidlertid de enkelte fagudvalg, som har ansvar for drift og udvikling af hovedparten af kommunens kriminalpræventive og tryghedsskabende indsatser. Som følge heraf, er det fagudvalgenes ansvar at understøtte, at strategiens principper realiseres indenfor deres respektive fagområde. Derfor indstilles det, at fagudvalgene, efter Borgerrepræsentationens vedtagelse af Sikker By strategien, drøfter implementering af strategiens principper, herunder om de giver anledning til at justere eksisterende indsatser eller igangsætte nye inden for det enkelte udvalgs ansvarsområde.
Med udgangspunkt i udvalgenes drøftelser, vil Sikker By styregruppen, der består af ledere fra alle forvaltninger, SSP København og Københavns Politi, have et kontinuerligt fokus på at sikre, at strategiens principper realiseres i praksis.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. Hvis der er et politisk ønske om det, kan eventuelle forslag om nye indsatser under Sikker By strategien indgå i forhandlingerne om budget 2019.
Videre proces
Såfremt Borgerrepræsentationen godkender indstillingen, skal alle fagudvalg inden sommerferien drøfte implementering af strategiens principper. Økonomiforvaltningen samler bidragene fra alle udvalg i en indstilling til Økonomiudvalget, som herved får et samlet overblik over, hvordan der vil blive arbejdet med strategiens principper på tværs af udvalg. Økonomiudvalget vil efter planen behandle denne indstilling i august, så eventuelle forslag til nye indsatser under Sikker By strategien, kan indgå i forhandlingerne om budget 2019.
Økonomiudvalget vil fremover en gang årligt modtage en afrapportering på strategiens mål samt på, hvordan der er blevet arbejdet med at realisere strategiens principper på tværs af kommunen.
Peter Stensgaard Mørch /Søren Tegen Pedersen
Oversigt over politisk behandling
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
-
at forslag til Sikker By strategi 2018-2021 (bilag 1) godkendes,
-
at det godkendes, at fagudvalgene skal drøfte implementering af strategiens principper, så Økonomiudvalget kan forelægges en status herfor forud for forhandlingerne om budget 2019.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 20. februar 2018
Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 1. marts 2018
Det Konservative Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF1):
”At Økonomiforvaltningen fremlægger en ny strategi for Sikker By, der i højere grad tager hånd om de reelle sikkerhedsudfordringer i vores by, så bandeproblemer, problemerne i ghetto-områderne og problemerne med de mange parallelsamfund uden tilknytning til arbejdsmarkedet og uden tilknytning til foreningslivet i højere grad løses med henblik på at øge alle københavneres tryghed”.
Enhedslisten fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF2-ÆF5), om at erstatte principperne i 1. at-punkt med følgende:
ÆF2
”Vi tager afsæt i socialfaglig viden om, hvad der virker, og vi måler effekten af, det vi gør”.
ÆF3
”Vi sætter forebyggende ind overfor alle børn og unge i København gennem gadeplansmedarbejder og øget klub- og fritidstilbud”.
ÆF4
”Vi sikrer, at det er attraktivt at vælge banden fra gennem exitprogrammer og støtte til de, der ønsker at forlade de kriminelle miljøer”.
ÆF5
”Vi understøtter en god udvikling i lokalområder med tryghedsudfordringer gennem områdeløft og socialfaglige tiltag”.
Det af Det Konservative Folkeparti fremsatte ændringsforslag (ÆF1) blev forkastet med 40 stemmer imod 11. Ingen medlemmer undlod at stemme.
For stemte: V, C, O og I
Imod stemte: A, Ø, Å, B og F
Det af Enhedslisten fremsatte ændringsforslag (ÆF2) blev forkastet med 40 stemmer imod 11. 1 medlem undlod at stemme.
For stemte: Ø
Imod stemte: A, B, F, V, O, I og 5 medlemmer af Å (Niko Grünfeld, Badar Shah, Fanny Hermind Broholm, Franciska Rosenkilde og Maja Krog).
Følgende medlem undlod at stemme: Jakob Gorm (Å).
Det af Enhedslisten fremsatte ændringsforslag (ÆF3) blev forkastet med 42 stemmer imod 11. Ingen medlemmer undlod at stemme.
For stemte: Ø.
Imod stemte: A, Å, B, F, V, C, O, I
Det af Enhedslisten fremsatte ændringsforslag (ÆF4) blev forkastet med 42 stemmer imod 11. Ingen medlemmer undlod at stemme.
For stemte: Ø.
Imod stemte: A, Å, B, F, V, C, O, I
Det af Enhedslisten fremsatte ændringsforslag (ÆF5) blev forkastet med 42 stemmer imod 11. Ingen medlemmer undlod at stemme.
For stemte: Ø.
Imod stemte: A, Å, B, F, V, C, O, I
Selve indstillingen blev herefter godkendt uden afstemning.