Mødedato: 01.03.2018, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal
Forespørgsel til overborgmesteren om øget boligudbud
Se alle bilag
Ifølge en rapport fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, har de københavnske boligpriser de seneste år været på himmelflugt. Det skyldes i høj grad, at udbuddet af boliger ikke følger med efterspørgslen. Tæt på halvdelen af prisstigningerne i boligerne siden 2013 vurderes således at kunne forklares alene med mangel på nybyggerier.
Udfordringerne ser kun ud til at stige – det estimeres således, at hvis boligpriserne skal holdes i ro, skal der bygges 114.500 nye boliger frem til 2045 – 49.000 af dem inden 2025, yderligere 30.300 i 2035 og yderligere 25.200 frem til 2045.
Derudover peger analysen på, at der er en stor overefterspørgsel på små lejligheder under 60 kvadratmeter, så der er en særskilt udfordring med at få bygget mindre boliger.
Til gengæld afdækker analysen også et stort boligpotentiale i København på i alt 153.500 nye boliger frem til 2035.
Alene ved at tage nye områder i brug med en høj bebyggelsesprocent kan der i 2035 skabes rammer for, at 87.000 nye boliger bygges. Resten af potentialet kan indfries ved at udbygge de dele af byen, som ikke er i Indre København eller i fredede områder, samt ved at fjerne strukturelle barrierer, herunder nogle lovgivningsmæssige.
Hvis vi ønsker en mangfoldig by, hvor også mennesker uden millioner på bankkontoen har råd til at bo, er det essentielt at få gang i boligbyggeriet, hvorfor vi ønsker overborgmesterens redegørelse for, om vi indenfor de nuværende rammer og kommuneplan er langt fra mål, og om ministeriet har overset væsentlige tiltag, som vi kan dreje på.
Til top
Forespørgsel
Overborgmesteren bedes redegøre for,
- hvor mange nye boliger forventes det, at der bliver bygget frem til 2027 i Københavns Kommune indenfor den nuværende kommuneplan og øvrige relevante rammer?
- i følge Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, så skal der bygges markant flere boliger i København de kommende år, hvis vi skal have mulighed for at holde boligpriserne nede. Er det korrekt, at en af de mest effektive måder at øge boligudbuddet (og derved holde priserne nede på) er ved at tage ny byområder i brug med en høj bebyggelsesprocent? Er der andre "værktøjer", som kommunen kan skrue på, for at øge boligudbuddet?
- hvilke muligheder er der for allerede nu – og inden kommuneplan 2019 – at ændre reglerne for gennemsnitlig boligstørrelse i kommuneplanen?
(Stillet af Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti)
Motivering
Liberal Alliance og Konservative ønsker, at vi i København får gang i byggeriet og øget boligudbuddet, så vi kan få styr på boligmarkedet og sikre, at København ikke bliver til en rigmandsghetto. Dette forudsætter dog, at kommunen kan levere tilstrækkelig boligkapacitet til, at boligpriserne kan holdes på et rimeligt niveau.Ifølge en rapport fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, har de københavnske boligpriser de seneste år været på himmelflugt. Det skyldes i høj grad, at udbuddet af boliger ikke følger med efterspørgslen. Tæt på halvdelen af prisstigningerne i boligerne siden 2013 vurderes således at kunne forklares alene med mangel på nybyggerier.
Udfordringerne ser kun ud til at stige – det estimeres således, at hvis boligpriserne skal holdes i ro, skal der bygges 114.500 nye boliger frem til 2045 – 49.000 af dem inden 2025, yderligere 30.300 i 2035 og yderligere 25.200 frem til 2045.
Derudover peger analysen på, at der er en stor overefterspørgsel på små lejligheder under 60 kvadratmeter, så der er en særskilt udfordring med at få bygget mindre boliger.
Til gengæld afdækker analysen også et stort boligpotentiale i København på i alt 153.500 nye boliger frem til 2035.
Alene ved at tage nye områder i brug med en høj bebyggelsesprocent kan der i 2035 skabes rammer for, at 87.000 nye boliger bygges. Resten af potentialet kan indfries ved at udbygge de dele af byen, som ikke er i Indre København eller i fredede områder, samt ved at fjerne strukturelle barrierer, herunder nogle lovgivningsmæssige.
Hvis vi ønsker en mangfoldig by, hvor også mennesker uden millioner på bankkontoen har råd til at bo, er det essentielt at få gang i boligbyggeriet, hvorfor vi ønsker overborgmesterens redegørelse for, om vi indenfor de nuværende rammer og kommuneplan er langt fra mål, og om ministeriet har overset væsentlige tiltag, som vi kan dreje på.
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 1. marts 2018
Forespørgslen blev besvaret.