Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri
Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 1. marts 2001
BR 28/01
Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri
Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri", opdelt i minimumskrav, anbefalinger og visioner, efter fornøden revision vedtages som forudsætning for støttetilsagn i forbindelse med byfornyelse og støttet boligbyggeri samt i forbindelse med opførelse, ombygning og istandsættelse af kommunalt byggeri
at revisionen omfatter følgende nye minimumskrav i forhold til den første udgave, der blev vedtaget af Borgerrepræsentationen i 1998. I parentes er angivet, hvorvidt der er tale om en skærpelse i forhold til de nuværende retningslinier, eller et nyt forslag:
- Individuelle vandmålere ved nybyggeri og ved nyinstallering af vandinstallationer i bestående bebyggelse (skærpelse)
- Ejendommens kloaksystem skal tv-inspiceres for konstatering af, hvor stor en del af systemet, der bør fornyes (ny)
- Ventilationsanlæg skal forsynes med effektive energigenvindingsaggregater, hvor den genvundne energi på rimelig måde kan udnyttes (ny)
- Hvor det er økonomisk rentabelt, etableres bevægelsesmeldere til styring af lys i fælles opholdsarealer inden- som udendørs (skærpelse)
- Belysningen af udendørsarealer styres automatisk via skumringsrelæ (skærpelse)
- Ved byfornyelse indrettes alle lejligheder i en opgang, hvor gasinstallationerne bevares, til at anvende gas til madlavning (ny)
- Nybyggeri tilsluttes bygas, hvis ejendommen ligger indenfor eller op til forsyningsområdet (skærpelse)
- Der etableres tørrepladser i det fri. I en eventuel tørrekælder eller på tørreloft etableres naturlig ventilation (skærpelse)
- PVC-produkter (tagrender, rør, lister, kabler, beklædninger mv.) skal være uden sundheds- og miljøbelastende tilsætningsstoffer. Hvor dette ikke er muligt, bør der vælges andre mere miljøvenlige materialer (skærpelse)
- Overskudsjord skal bortskaffes efter aftale med Miljøkontrollen (ny)
- Beplantningen til grønne områder vælges, så den sikrer naturoplevelser gennem blomstring, bærsætning og løvfald, og således at den udgør et attraktivt levested for insekter, fugle og andre dyr (ny)
- Grønne anlæg tilrettelægges ud fra den forudsætning, at der hverken bruges pesticider ved anlæg eller drift (ny)
- På børneinstitutioners opholds- og legearealer skal de øverste 50 cm bestå af dokumenteret ren jord (ny)
at "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri" anbefales i forbindelse med privat byggeri
at de i "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri" nævnte minimumskrav optages som bestemmelser i lokalplaner, i det omfang planloven giver hjemmel hertil – på områder såsom udformning, anvendelse og vedligeholdelse af ubebyggede arealer, tilvejebringelse af eller tilslutning til fællesanlæg samt foretagelse af afskærmningsforanstaltninger
at forslag til revision af "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri" for fremtiden forelægges Borgerrepræsentationen hvert fjerde år, dvs. næste gang i efteråret 2004, i overenstemmelse med revisionstakten for kommuneplanen og sektorplaner på miljøområdet. Efter behov udgives løbende faktablade med væsentlige udviklinger på det byøkologiske område
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 6. december 2000
Anbefalet, idet det skal bemærkes, at udtrykket "PVC-produkter" i indstillingens 2. "at", nr. 9, ændres til "Plastprodukter".
Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 8. januar 2001
Tiltrådt.
Økonomiudvalgets behandling af sagen:
På vegne af Økonomiudvalget meddeles, at overborgmesteren ingen bemærkninger har til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form.
RESUME
Borgerrepræsentationen vedtog i slutningen af 1998 at udsende pjecen "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri" som retningslinje for byfornyelse, støttet boligbyggeri og kommunalt byggeri. Det blev i den forbindelse besluttet, at miljøindsatsen skulle vurderes hvert andet år. Det indstilles, at revision af "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri" for fremtiden forelægges Borgerrepræsentationen hvert fjerde år.
Baggrunden for pjecen var den hastige ud vikling på miljøområdet, specielt inden for byøkologi. Pjecen blev udarbejdet i en bredt sammensat arbejdsgruppe med repræsentation fra Bygge- og Teknikforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen.
I pjecen fastsættes minimumskrav, gives anbefalinger og peges på visioner for så vidt angår miljørigtig projektering, vand, varme, el/gas, affald, byggematerialer og grønne områder.
Københavns Kommune har på mange områder været foregangskommune på miljøområdet. Det gælder f.eks. udviklingen af en byøkologisk database over miljørigtige tiltag i København. Databasen vil snart blive afløst af en landsdækkende base.
Der er siden 1998 sket en fortsat udvikling på miljøområdet, hvorfor retningslinierne foreslås revideret og udgivet som en ny pjece. Den nuværende pjece, der blev udgivet i 1999, blev optrykt i 5.000 eksemplarer, hvoraf der kun er få hundrede tilbage.
SAGSBESKRIVELSE
Borgerrepræsentationen vedtog i mødet den 3. december 1998 – på baggrund af Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 2. november 1998, Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 4. november 1998 og Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 17. november 1998 - at udsende "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri" som retningslinie for byfornyelse, støttet boligbyggeri og kommunalt byggeri.
Baggrunden for at udarbejde pjecen var den hastige udvikling på miljøområdet, specielt inden for byøkologien. Pjecen blev udarbejdet i en bredt sammensat arbejdsgruppe med repræsentation fra Bygge- og Teknikforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen og godkendt af styregruppen, der har repræsentation af samme to forvaltninger.
I pjecen fastsættes minimumskrav, gives anbefalinger og peges på visioner for så vidt angår miljørigtig projektering, vand, varme, el/gas, affald, byggematerialer og grønne områder.
Minimumskrav er miljøforbedringer, der altid skal medtages. Flere af kravene er allerede medtaget i den gældende lovgivning. I de tilfælde minimumskravene medfører mindre stigninger i anlægsudgifterne, skønnes dette for flere af de tekniske tiltag at være indtjent i løbet af få år gennem besparelser på byggeriets driftsudgifter.
Anbefalinger er miljøforbedringer, der altid bør overvejes, da de er miljømæssigt fornuftige og teknisk afklarede. Arbejderne vil i almindelighed øge anlægsudgiften, men bør alligevel overvejes ud fra en miljømæssig og totaløkonomisk betragtning.
Visioner er miljøforbedringer, der endnu ikke er fuldt miljømæssigt og teknisk afklarede eller økonomisk rentable, men som bør afprøves yderligere eventuelt med forsøgsstøtte.
Et væsentligt formål med "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri" var at overføre erfaringen med en høj miljømæssig standard fra byfornyelsen og det støttede byggeri til andre byggerier og moderniseringer, herunder til de kommunale forvaltninger, der selv står som bygherrer, og at sikre en mere ensartet sagsbehandling.
Som led i formidlingen blev det besluttet at udgive "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri" som pjece.
Det blev endvidere besluttet, at den nedsatte arbejdsgruppe (Den permanente Arbejdsgruppe) til stadighed skulle evaluere miljøindsatsen og hvert andet år forelægge forslag til revision af kommunens miljømæssige mål og virkemidler. I den forbindelse blev det særlig nævnt, at en eventuel anbefaling af at anvende gas til madlavning skulle afklares.
Efter en samlet vurdering af den sundhedsmæssige effekt fra gassens forbrændingsprodukter gennemført af Miljøkontrollen og Belysningsvæsenet vedtog Borgerrepræsentationen den 16. juni 1999 tilføjelser til "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri" om, at gasinstallationer til madlavning ved byfornyelse skulle bevares og renoveres, og at det skulle anbefales nybyggeri beliggende i gasforsyningsområdet at få bygastilslutning.
Pjecen "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri" blev herefter optrykt i 5.000 eksemplarer og offentliggjort ved et arrangement den 16. august 1999 i Kvartercentret Nordvest.
Udviklingen siden 1998
Siden Borgerrepræsentationen i slutningen af 1998 besluttede at udsende de københavnske retningslinier som pjece er udviklingen på miljøområdet gået stærkt:
- Der er sket en produktudvikling af byggematerialer, som har billiggjort materialerne, hvorved de "byøkologiske" løsninger, såsom energiruder, vandbesparende armaturer og toiletter og miljøvenlige byggematerialer er blevet udbredt praksis – også i det private byggeri.
- Dansk Center for Byøkologi har udviklet en landsdækkende byøkologisk database www.danskbyokologi.dk, som snarest ventes åbnet på internettet. Københavns Kommunes byøkologiske databasebase www.byokologi.dk blev med støtte fra By- og Boligministeriet påbegyndt i 1996 for at opsamle og systematisere den viden, der er om byøkologiske tiltag i byggeriet. De knap 150 emner, der ligger i den københavnske database, er under overførsel til den landsdækkende database. Arbejdet ventes tilendebragt omkring nytår, hvorefter københavnerbasen vil blive lukket.
- Byøkologi får stadig større vægt i kommuneplanlægningen. I Forslag til Københavns Kommuneplan 2001, der er under udarbejdelse med henblik på offentliggørelse i foråret 2001, indgår miljøhensyn og bæredygtighed som en del af politikken for kommunens boliger, erhvervsudvikling, institutioner, fritidsområder, trafik og miljø.
- Byøkologiske retningslinier medtages – i det omfang, planloven hjemler mulighed herfor – i lokalplanlægningen. Der henvises i en fodnote til "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri", der kan bruges som inspiration, også for private bygherrer
- I forbindelse med byfornyelsesbeslutninger udsendes "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri" til ejere af ejendomme, der byfornys, og til de tilknyttede rådgivere. Ved støttet boligbyggeri gøres bygherren opmærksom på pjecen, som i forvejen er udsendt til boligselskaberne.
- Med støtte fra Københavns Kommunes byøkologiske fond har RIA og NIRAS for Københavns Kommune udarbejdet bygherrehåndbogen "Miljøorienteret projektering".
- Ørestadsselskabet har udarbejdet en miljøvision, der danner grundlag for projektering af byggerier i Ørestad. Selskabet ønsker ikke at forpligte bygherrer til bestemte løsninger, men foretrækker at inspirere til at benytte miljøvenlige løsninger. I miljøvisionen hedder det blandt andet: "Byøkologien står for det ressourceøkonomiske helhedssyn. En af styrkerne er at de forskellige miljøbelastninger prioriteres i forhold til hinanden og ses i forhold til de lokale forhold og muligheder. Besparelser er ikke et mål i sig selv – nogle former for ressourcebesparelser kan medføre øget forbrug på andre. Om de enkelte tiltag vil være en god idé, afhænger i høj grad af den helhed man befinder sig i – behov, sted og andre lokale forhold."
- Nye daginstitutioner og skoler i Københavns Kommune benytter i stigende grad økologiske løsninger. Den permanente Arbejdsgruppe er som følge heraf blevet udvidet med repræsentanter for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.
- I forlængelse af Borgerrepræsentationens vedtagelse i 1999 om at anbefale brug af gas til madlavning og en større kampagne herfor ansøgte A/B Østerled på Østerbro om at blive tilsluttet gasnettet i forbindelse med foreningens opførelse af nyt boligbyggeri, selv om dette medførte en mindre fordyrelse af byggeriet.
- "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri" har inspireret andre kommuner i Danmark til at udarbejde lignede retningslinier, ligesom Malmö Kommune har ladet sig inspirere til et forslag til program for økologisk holdbart boligbyggeri.
Revision af "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri"
På baggrund af udviklingen på miljøområdet og forvaltningsmæssig praksis på bygge- og anlægsområdet skal det foreslås, at retningslinierne i overensstemmelse med de oprindelige principper som refereret ovenfor på en række felter udbygges og skærpes.
En række emner, der i dag indgår i retningslinierne som anbefalinger, foreslås ændret til minimumskrav. Det gælder således forslaget om individuelle vandmålere, hvor etableringsomkostningen hurtigt spares ved reduceret vandforbrug, styring af lyset i fælles opholdsarealer ved hjælp af bevægelsesmeldere, automatisk styring af lyset via skumringsrelæ, tilslutning til bygas, etablering af tørrepladser i det fri og brug af byggematerialer uden sundheds- og miljøbelastende tilsætningsstoffer. Andre er nye og foreslås medtaget, fordi forvaltningspraksis har ændret sig. Det gælder således forslaget om tv-inspicering af en ejendoms kloaksystem i forbindelse med byfornyelse, indretning af byfornyede lejligheder, så der gives mulighed for at anvende gas til madlavning, bortskaffelse af overskudsjord, udvælgelse af beplantning, grønne anlæg uden pesticider og dokumenteret ren jord ved børneinstitutioner.
Efter Borgerrepræsentationens behandling af retningslinierne vil disse blive optrykt som pjece. Det skal bemærkes, at den nuværende pjece i 1999 blev optrykt i 5.000 eksemplarer, hvoraf der pga. stor efterspørgsel nu alene er ca. 200 eksemplarer tilbage.
Det videre arbejde
Pjecens betydning er først og fremmest at systematisere og udvælge miljøorienterede teknikker og materialer og at fastlægge Københavns Kommunes politik på området. I den forbindelse er det væsentligt at bemærke, at Københavns Kommune på mange felter er og har været foregangskommune.
Der er stadig behov for at følge udviklingen nøje, herunder ikke mindst at samle erfaringer med drift af byøkologiske indretninger, således at der kan foretages totaløkonomiske beregninger.
Det skal derfor foreslås, at Den permanente Arbejdsgruppe fortsætter med den nuværende brede sammensætning med repræsentation fra Bygge- og Teknikforvaltningen (Plandirektoratet, Vej og Park, Byggedirektoratet og RIA), Miljø- og Forsyningsforvaltningen (Miljøkontrollen, Københavns Vand og Københavns Energi), Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen samt Ungdoms- og uddannelsesforvaltningen.
Stillingtagen til revision af retningslinierne foreslås forelagt Borgerrepræsentationen hvert fjerde år, således at revisionstakten følger kommuneplanlægningen og revisionstakten for sektorplaner på miljøområdet. Der kan efter behov løbende udsendes faktablade som supplement til retningslinierne.
Økonomi
Minimumskravene i "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri" vurderes ikke at medføre en væsentlig fordyrelse af kommende byggeri, særligt ikke set i et længere perspektiv. Flere af de tekniske tiltag, der indgår i minimumskravene har en kort tilbagebetalingstid. Det vil sige, at den eventuelle merpris i forhold til et traditionelt anlæg indtjenes i løbet af få år på besparelser på byggeriets driftsudgifter. Andre har længere tilbagebetalingstid og vil først på længere sigt tjene sig selv ind. Her er det væsentligt at holde sig for øje, at der er tale om et udviklingsområde, hvor ressourcebesparende installationer typisk er dyrere end traditionelle i en årrække, hvorefter de bliver konkurrencedygtige, også på pris.
BILAG VEDLAGT
Udkast til revideret tekst til "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri"
Jens Ole Nielsen
Niels Juul Jensen
/Jørgen Høg