Medlemsforslag om klinikken på Rudolph Berghs Hospital
Medlemsforslag om klinikken på Rudolph Berghs Hospital
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 1. marts 2001
BR 69/01
Medlemsforslag om klinikken på Rudolph Berghs Hospital
Medlemsforslag om genåbning af klinikken på Rudolf Berg Hospital
INDSTILLING
Borgerrepræsentanterne Louise Frevert, Peter Skaarup, Poul Nielsen, Birthe Nødgaard, Karin Storgaard og Aage Pedersen, Dansk Folkeparti har stillet følgende forslag beslutning:
Klinikken for kønssygdomme på Rudolf Bergs Hospital skal genåbnes.
Hvis dette ikke kan lade sig gøre bedes der anvises et sted i nærområdet, der er velegnet til formålet.
Motivering:
Dansk Folkeparti har erfaret, at 25% af det klientel der plejede at frekventere klinikken på Rudolf Bergs Hospital, ikke længere kommer på den nye klinik på Bispebjerg Hospital, og det anser vi for et stort problem. Hvis de personer, der normalt er udsat for smittefare ved seksuelt overførte sygdomme ikke regelmæssigt blive undersøgt, vil der uvilkårligt opstå et vacum, og en gruppe vi burde nå, bliver ikke tilgodeset. Der vil tegne sig et sygdomsbillede, der får uoverskuelige konsekvenser ikke alene for København, men langt udover bygrænsen.
I henhold til § 11, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse forelægges forslaget til beslutning for Borgerrepræsentationen.
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 8. februar 2001
Sagen udsattes.