Mødedato: 01.02.2024, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal
Forespørgsel til overborgmesteren om hvor meget og hvordan prisen på den kollektive trafik skal sættes ned
Forespørgsel
Overborgmesteren bedes redegøre for,
- hvor meget hun ønsker at nedsætte prisen med på den kollektive trafik i København,
- hvordan overborgmesteren vil nedsætte prisen på den kollektive trafik i København og fra hvornår,
- hvordan overborgmesterens planer om at nedsætte prisen på den kollektive trafik i København harmonerer med, at prisen er hævet markant i januar 2024 og for en rejse på to zoner i København med mere end 13 procent.
(Stillet af Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Venstre, Alternativet og Dansk Folkeparti)
Motivering
Overborgmesteren har flere gange talt om, at hun ønsker at nedsætte prisen på at bruge den kollektive trafik i København, og at prisen derfor skal sættes ned.
Vi vil gerne vide med hvor meget, fra hvornår og hvordan overborgmesteren vil nedsætte prisen.
Vi ønsker desuden at få oplyst, hvordan det harmonerer med, at prisen på at bruge den kollektive trafik er sat markant op i januar 2024 - og for en rejse på to zoner med mere end 13 procent.
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 1. februar 2024
Forespørgsel blev besvaret.