Mødedato: 01.02.2024, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Godkendelse af dagsordenen (herunder indkaldelse af stedfortræder)

Se alle bilag

 

 

1) Godkendelse i henhold til lov om kommunernes styrelse § 15, stk. 2 af formandens indkaldelse af stedfortræder for Christopher Røhl (B), der på grund af barsel er forhindret i at deltage i forsamlingens møder fra og med torsdag den 1. februar 2024 og indtil videre.

2. suppleant Lartey Lawson (B) er pr. 1. februar 2024 rette stedfortræder for Christopher Røhl (B) under dennes orlov. Lartey Lawson (B) indkaldes derfor som midlertidigt medlem af Borgerrepræsentationen med virkning fra torsdag den 1. februar 2024 og indtil videre.

 

2. suppleant Lartey Lawson (B) har imidlertid forfald til mødet den 1. februar pga. ferie, hvorfor 7. suppleant Dan Kreutzfeldt er indkaldt.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 1. februar 2024

 

Indkaldelse af stedfortræder for Christopher Røhl (Radikale Venstre)

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

 

Fraværende med afbud

Peter Bjerregaard (Det Konservative Folkeparti), arbejde.

Jens-Kristian Lütken (Venstre), varetagelse af andet offentligt hverv.

Lartey Lawson (Radikale Venstre), ferie.

Katrine Kildgaard (Radikale Venstre), ferie.

Emil Moselund (Radikale Venstre), ferie.

 

Stedfortrædere

Som følge af at ovenstående medlemmer var fraværende med lovligt forfald blev nedenstående stedfortrædere indkaldt efter § 15, stk. 2 i lov om kommunernes styrelse og § 3, stk. 2 i Københavns Kommunes styrelsesvedtægt:

Andreas Petersen (Det Konservative Folkeparti) for Peter Bjerregaard (Det Konservative Folkeparti).

Ane Storm (Venstre) for Jens-Kristian Lütken (Venstre).

Dan Kreutzfeldt (Radikale Venstre) for Lartey Lawson (Radikale Venstre).

Kim Mandix (Radikale Venstre) for Katrine Kildgaard (Radikale Venstre).

Det var ikke muligt at indkalde en stedfortræder for Emil Moselund (Radikale Venstre)

 

Dagsordenen

Der blev onsdag den 31. januar 2024 udsendt 1 sag til behandling uden for dagsorden vedrørende ’Rokering i udvalg’.

Sagen blev besluttet behandlet efter dagsordenspunkt 1 ”Godkendelse af dagsorden”.

 

Dagsordenen blev herefter godkendt uden afstemning.

 

Cille Hald Egholm (Venstre) ankom kl. 17.33 under behandlingen af punktet ”Udskydelse af elbusser på linje 9A til marts 2026 i forbindelse med undersøgelse af mulig frekvensreduktion”.

 

Emil Sloth Andersen (Alternativet) ankom kl. 17.34 under behandlingen af punktet ”Håndtering af medlemsforslag om én venteliste til ungdomsboliger”.

 

Troels Christian Jakobsen (Alternativet) ankom kl. 17.36 under behandlingen af punktet ”Endelig vedtagelse af trafikal helhedsplan for området omkring Dybbølsbro, Vesterbro/Kgs. Enghave”.

 

Mødet sluttede kl. 22.16.

Til top