Københavns Kommunes handicappolitik 2018-2022

Se alle bilag

Københavns Kommunes handicappolitik 2018-2022 har været i høring. Der skal tages stilling til handicappolitikken, som er rettet til på baggrund af høringsparternes kommentarer.

Indstilling

Indstilling om,

at Københavns Kommunes handicappolitik 2018-2022 godkendes (jf. bilag 5).

Socialudvalget har den 13. december 2017 anbefalet en række ændringer i Københavns Handicappolitik 2018-2022 på baggrund af input fra høringssvar. Af økonomisk karakter er der tilføjet, at der i forvaltningernes arbejde med implementering af den nye handicappolitik skal indgå planer for finansiering af tiltag og indsatser, der kan indgå i de kommende års budgetforhandlinger, og at realiseringen af intentionerne i Københavns Kommunes handicappolitik 2018-2022 delvist er betingede af, at der tilføres midler til handicapområdet i de kommende år.

Det forudsættes, at de enkelte forvaltningers eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for hver af de respektive forvaltningers egne budgetrammer.

(Socialudvalget)

Problemstilling

Socialudvalget vedtog den 20. september 2017 at sende udkast til Københavns Kommunes handicappolitik 2018-2022 i høring. Udkastet har været i høring hos alle udvalgene samt Handicaprådet, Ældrerådet, Borgerrådgiveren, Frivilligrådet m.fl. Udkastet har også været tilgængeligt på Københavns Kommunes høringsportal, så alle interesserede har haft mulighed for at give deres mening til kende. Forvaltningen har inden for tidsfristen modtaget 23 høringssvar, som er opsummeret i bilag 1 sammen med forvaltningens bemærkninger. Høringssvarene i deres fulde længde er vedlagt som bilag 3.

Løsning

Socialforvaltningen har i samarbejde med de øvrige forvaltninger udarbejdet et forslag til en ny handicappolitik for Københavns Kommune gældende for perioden 2018-2022. De respektive forvaltninger har bidraget med input og inspiration til de målsætninger, som særligt vedrører den pågældende forvaltning. Handicappolitikken er således et fælles forvaltningsprodukt, som bygger på sektoransvarlighedsprincippet og går på tværs af alle kommunens forvaltninger.

Handicappolitikken angiver de overordnede indsatsområder og skal følges op af konkrete indsatsplaner. Det er de respektive forvaltningers ansvar at udarbejde disse planer, som også skal godkendes i de stående fagudvalg.

Det har været vigtigt at invitere og involvere centrale aktører og interessenter i udarbejdelsen af den nye politik. Derfor har der i juni måned 2017 været afholdt to workshops på Rådhuset, som har været åbne for alle. Her har borgere med handicap, pårørende, politikere og medarbejdere fra de forskellige forvaltninger drøftet handicapområdet og kommet med input til den nye politik. Indholdet i den fremtidige handicappolitik er også blevet drøftet i Handicaprådet, Borgercenter Handicap, Ungepanelet, Centerrådet og Forældrerådet under Borgercenter Handicap samt i centerfællesskaberne gennem eksisterende fora – dvs. lokale centerråd, forældreråd samt venskabsforeninger.

Københavns Kommune har allerede mange gode initiativer og tilbud til borgere med handicap, som vi skal fortsætte med og videreudvikle. Den nye handicappolitik skal derfor bygge videre på den forrige og sætte rammen for den faglige udvikling på handicapområdet.

Kort opsummeret består Københavns Kommunes handicappolitik 2018-2020 af en indledende del, der opridser rammerne for politikken, herunder den retlige ramme, hvordan de politiske målsætninger skal realiseres og den overordnede vision om, at borgere med handicap har mulighed for at leve et selvstændigt liv med høj livskvalitet. Dernæst udfoldes politikkens ambitioner under fire tematiske overskrifter; Det gode liv, Deltagelse, Dagtilbud, skole, uddannelse og beskæftigelse samt Netværk.

Høringssvarene har været konstruktive og givet anledning til tilføjelser, omformuleringer og præciseringer i alle dele af handicappolitikken. Mange af høringssvarenes bemærkninger og forslag er mere konkrete end det, politikken har til formål at beskrive Derfor tages høringssvarene også med til det efterfølgende implementeringsarbejde, hvor de overordnede målsætninger netop skal konkretiseres. Herunder anskueliggøres høringssvarenes gennemgående bemærkninger.

Gennemgående bemærkninger i høringssvarene

En del af høringssvarene er positive og bakker op om politikkens overordnede vision og temaer. Der er imidlertid også en del af høringssvarene, der peger på, at målsætningerne er for abstrakte, og flere efterspørger derfor konkrete handleplaner med målbare initiativer eller noget mere konkret om, hvordan ord omsættes til handling og på, hvordan der samles op på politikkens målsætninger. Der henvises til, at arbejdet med at konkretisere målsætningerne følger i implementeringsfasen.

Flere har også kommenteret på, at økonomien på handicapområdet er presset, og at der med en ambitiøs handicappolitik må afsættes penge, så ambitionerne kan virkeliggøres. Det påpeges fx, at aktiv deltagelse og muligheden for at indgå i sociale relationer afhænger af, at der er tilstrækkelig personale på botilbuddene. Der vil i forbindelse med implementeringsprocessen også blive arbejdet med budgetforslag, der kan indgå i de kommende års budgetforhandlinger.

Flere høringssvar påpeger, at brugen af frivillige ikke må erstatte fast personale, ligesom pårørende ikke skal føle sig som sagsbehandlere. Det er derfor tydeliggjort i politikken, at samarbejde med civilsamfundet aldrig må erstatte det arbejde, som kræver kvalificerede medarbejdere, og at pårørende skal inddrages i det omfang, de ønsker det. Endvidere er det tydeliggjort, at samarbejde med frivillige bør vælges til på baggrund af dets fordele og ikke som en løsning på økonomiske begrænsninger.

Der har fra flere af høringsparterne været ønske om, at værdighed, især for de mest udsatte borgere med handicap, blev understreget i politikken. Det er således blevet tydeliggjort, at politikken naturligvis også er til for de allersvageste borgere med handicap.

Flere af høringssvarene påpeger desuden vigtigheden af at tænke helhedsorienteret og samarbejde på tværs i kommunen, for at borgeren får den bedst mulige hjælp, jf. bilag 1 for en detaljeret gennemgang af høringssvarene.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser forbundet med selve indstillingen. Implementering af de konkrete indsatser og tiltag betinges imidlertid delvist af, at der tilføres budgetmidler i kommunens budgetter, hvilket vil indgå som budgetforslag i kommende års budgetforhandlinger.

Videre proces

Såfremt Socialudvalget godkender handicappolitikken, videresendes den til behandling og godkendelse i Økonomiudvalget d. 24.01.18 og i Borgerrepræsentationen d. 01.02.18. Politikken vil efterfølgende blive trykt og formidlet til relevante modtagere. Socialforvaltningen indkalder de øvrige fagudvalg samt andre relevante aktører til implementeringsworkshop i foråret 2018. Ansvaret for efterfølgende at udarbejde de konkrete indsatsplaner ligger hos de respektive forvaltninger, og de skal godkendes i de stående fagudvalg.

Handicaprådet vil invitere alle de politiske udvalg til årlige samarbejdsmøder, hvor arbejdet med handicappolitikken vil blive drøftet.

Socialudvalget, og de øvrige politiske udvalg, forelægges en midtvejsstatus af handicappolitikken i 2020.

Nina Eg Hansen / Eva Stokbro Jensen

Oversigt over politisk behandling

Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at Københavns Kommunes handicappolitik 2018-2022 godkendes (jf. bilag 2).

Socialudvalgets beslutning i mødet den 13. december 2017

Kontorchef Eva Stokbro Jensen og vicekontorchef Mia Bjørnø deltog under mødet.

Der blev stillet følgende 7 ændringsforslag til bilag 2 til indstillingen:

1. ændringsforslag

Side 8:

Afsnittet:

”For det andet hviler handicappolitikken på det til enhver tid gældende lovgrundlag. FN’s Handicapkonvention giver en forpligtende ramme, der skal fremme, beskytte og sikre muligheden for, at alle borgere med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre, samt at fremme respekten for deres værdighed. Det bidrager bl.a. ligestillingsprincippet og kompensationsprincippet til.”

Ændres til:

”Københavns Kommune skal naturligvis leve op til kravene i FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap (FN's handicapkonvention). Konventionen skal fremme, beskytte og sikre muligheden for, at alle borgere med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre, samt fremme respekten for deres værdighed. Det bidrager bl.a. ligestillingsprincippet og kompensationsprincippet til.”

Der var enighed om ændringsforslaget.

2. ændringsforslag

Side 8:

I afsnittet nedenfor får forvaltningen bemyndigelse til at give tre eller flere konkrete eksempler, hvor Socialforvaltningen på baggrund af de to tidligere handicappolitikker har løftet indsatsen siden 2005:

”For det tredje funderes handicappolitikken på viden om, hvad der virker. Handicappolitikken bygger derfor videre på det gode arbejde, der allerede er i gang på handicapområdet. I 2005 vedtog Københavns Kommune den første handicappolitik, og seks år senere kom den anden. Begge har været med til at løfte kommunens arbejde på handicapområdet, og vi er nået et godt stykke vej. Men vi skal blive endnu bedre til at udbrede de gode eksempler og prøve nye metoder af for at sikre, at flest mulige kan leve et liv med høj livskvalitet.”

Der var enighed om ændringsforslaget.

3. ændringsforslag

Side 8:

Begreberne ligestilling, kompensation, sektoransvarlighed og solidaritet i den tidligere handicappolitik skal skrives ind i den nye handicappolitik.

Der var enighed om ændringsforslaget.

4. ændringsforslag

Side 10:

Der tilføjes til kapitlet ”Realisering af politikken”

”Realiseringen af intentionerne i politikken er delvist betinget af, at der tilføres midler til handicapområdet i de kommende år”, som sidste sætning i første afsnit.

Der var enighed om ændringsforslaget.

5. ændringsforslag

Side 10:

Sætningen ”Status på opnåelsen af samtlige af de beskrevne målsætninger overvåges løbende af Socialforvaltningen og forelægges Socialudvalget en gang årligt til drøftelse” tilføjes til afsnittet.

Der blev begæret afstemning om ændringsforslaget:

For stemte: 1 (F)

Imod stemte 7(A, B, Ø, V)

Undlod: Ingen

Forslaget blev forkastet.

6. ændringsforslag

Side 15:

”…. borgerne mødes af dygtige medarbejdere, hvis kompetencer løbende udvikles.”

Ændres til:

”…. borgerne mødes af dygtige medarbejdere med relevant uddannelsesmæssig baggrund, hvis kompetencer løbende udvikles.”

Der var enighed om ændringsforslaget.

7. ændringsforslag

”Derfor skal” ændres til ”Målsætninger” på side 15, 19, 23 og 27 og tilhørende tekst konsekvensrettes i hele politikken.

Der var enighed om ændringsforslaget.

Indstillingens 1. at-punkt blev herefter godkendt med en tilføjelse af de 6 vedtagne ændringsforslag.

Der var følgende protokolbemærkning fra (A, B, F og Ø)

Socialdemokratiet, De Radikale, SF og Enhedslisten opfordrer Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen til at indføre en ambition om at være blandt de 10 bedste kommuner i landet i forhold til oprettelse af kommunale fleksjobs.

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget forudsætter, at de enkelte forvaltningers eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for hver af de respektive forvaltningers egne budgetrammer.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 24. januar 2018

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Socialdemokratiet, Enhedslisten, Radikale Venstre og SF videreførte deres protokolbemærkning fra Socialudvalgets møde den 13. december 2017:

”Socialdemokratiet, De Radikale, SF og Enhedslisten opfordrer Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen til at indføre en ambition om at være blandt de 10 bedste kommuner i landet i forhold til oprettelse af kommunale fleksjobs. ”