Boligsociale helhedsplaner for Mimersgade-, Sigynsgade- og Amagerbrogadekvarteret samt Urbanplanen, Nørrebro, Amager Øst og Amager Vest

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til de boligsociale helhedsplaner ”Mimersgadekvarteret 2018-2022”, ”Helhedsplanen Sigynsgade 2018-2022”, ”Amagerbro Helhedsplan 2018-2021”, ”Partnerskabet Urbanplanen 2018-2021” samt frigivelse af kommunal medfinansiering heraf.

 Indstilling om,

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

(Teknik- og Miljøudvalget)

De boligsociale helhedsplaner for områderne Mimersgade-, Sigynsgade- og Amagerbrogade­kvar­te­ret samt Urbanplanen omfatter fire af de fysisk og socialt mest udsatte boligområder i København, jf. Politik for Udsatte Byområder 2017 vedtaget af Borgerrepræsentationen den 22. juni 2017 (bilag 6). Områderne har en relativ stor andel af beboere, som er uden for arbejdsmarkedet, har en lav indkomst, ingen uddannelse og en ikke-vestlig herkomst. Områderne ligger væsentligt under det kommunale gennemsnit på en række socioøkonomiske indikatorer. Den oplevede utryghed er endvidere en udfordring.

Områderne har dog via en målrettet boligsocial og kommunal indsats opnået en fremgang på flere af disse indikatorer. Borgerrepræsentationen skal nu tage stilling til at videreføre boligsociale indsatser gennem nye boligsociale helhedsplaner for Mimersgade-, Sigynsgade- og Amagerbrogade­kvar­te­ret samt Urbanplanen (bilag 1-4).

Landsbyggefonden og Københavns Kommunes syv forvaltninger har prækvalificeret boligafdelingerne, jf. bilag 6, i de fire helhedsplaner til at modtage økonomisk støtte til boligsociale helhedsplaner. Derved kan de videreføre deres boligsociale indsatser, når de igangværende boligsociale helhedsplaner udløber.

De boligsociale helhedsplaners overordnede formål er at bidrage til at løfte Københavns Kommunes udsatte byområder. Helhedsplanernes fokus er bl.a. på at bryde negativ social arv, øge trygheden i boligområderne samt styrke forældrekompetencerne via en tidlig indsats og bygge bro til kommunens kernedrift. Boligsociale indsatser i udsatte almene boligområder finansieres primært med midler fra Landsbyggefonden (75 %), lokal medfinansiering fra boligorganisationerne (12,5 %) og Københavns Kommune (12,5 %) jf. Borgerrepræsentationens beslutning den 11. december 2014. Kommunen skal indstille helhedsplanerne til Landsbyggefonden, som vil danne grundlag for de næste fire års boligsociale indsats i fire nye helhedsplaner (se bilag 5 for yderligere introduktion).

Helhedsplanernes indsatsområder, indhold og mål
Helhedsplanerne består af en strategisk samarbejdsaftale, fire delaftaler, en beredskabsplan (knyttet til SSPs akutberedskab) og et budget. Aktiviteterne i helhedsplanernes fire delaftaler ligger alle inden for indsatsområderne; ”Tryghed og trivsel”, ”Kriminalpræventive indsatser”, ”Beskæftigelse og uddannelse” samt ”Forebyggelse og forældreansvar”.

Helhedsplanerne indeholder en række konkrete aktiviteter, der bygger videre på erfaringer fra tidligere indsatser. Helhedsplanerne arbejder bl.a. med lokal ressourceopbygning i områderne via sociale viceværter, bydelsmødre og understøttende skole/forældresamarbejde. Alle aktiviteter er tilpasset de aktuelle behov og udfordringer i området.

I forhold til ”Tryghed og trivsel” arbejdes der specifikt med at styrke naboskabet, skabe social samlingskraft i boligområderne og minimere udsættelser for derigennem at øge trygheden og trivslen i boligområderne. Helhedsplanerne arbejder med de ”kriminalpræventive indsatser” ved bl.a. at brobygge de unge til det organiserede fritids- og foreningsliv og ved at samarbejde med SSP og andre gadeplansindsatser for at hjælpe de unge ind i nogle positive fællesskaber. Helhedsplanerne arbejder ligeledes med ”Beskæftigelse og uddannelse” for at sikre, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse, at børn og unge får erfaringer med at søge og have fritidsjob og bidrage til at minimere skolefravær og øge motivationen for at gå i skole. Med indsatserne i forhold til ”Forebyggelse og forældreansvar” opnås bl.a., at forældrenes kompetencer styrkes, så flere forældre tager større ansvar for deres børns trivsel og skolegang, og at udsatte voksne tager større ansvar for egen dagligdag.

For det samlede budget på i alt 10,64 mio. kr. igangsætter ”Mimersgadekvarteret 2018-2022” i alt ni aktiviteter, der understøtter de tre indsatsområder ”Tryghed og trivsel”, ”Uddannelse og Beskæftigelse” og ”Forebyggelse og forældreansvar”. Aktiviteterne er fx: Beboerrådgivning om trivsel til sårbare beboere, Brobygning til det organiserede fritidsliv og Fædreindsats. Yderligere oplysninger om indholdet af helhedsplanen findes i bilag 1 og 7.

For det samlede budget på i alt 13,3 mio. kr. igangsætter ”Helhedsplanen Sigynsgade 2018-2022” i alt 16 aktiviteter, der understøtter alle fire indsatsområder. Aktiviteterne er fx: Sprogstimulering af de mindste børn, Brobygning til Idrætsprojekt i samarbejde med SSP og Lommepengejob. Yderligere oplysninger om indholdet af helhedsplanen findes i bilag 2 og 7.

For det samlede budget på i alt 19,4 mio. kr. igangsætter ”Amagerbro Helhedsplan 2018-2021” i alt 12 aktiviteter der understøtter de tre indsatsområder ”Tryghed og trivsel”, ”Uddannelse og Beskæftigelse” og ”Forebyggelse og forældreansvar”. Aktiviteterne er fx: De Blå Ressourcer, der skal aktivere ejendomsfunktionærer i helhedsplanen, så de bliver en effektiv ressource i forhold til bl.a. konflikthåndtering. Murerskeen (”Kreativ læring”) som supplerer folkeskolens læringsmetoder med praktisk læring samt Bydelsmødre og Multikulturel Kvindeklub. Yderligere oplysninger om indholdet af helhedsplanen findes i bilag 3 og 7.

For det samlede budget på i alt 21,2 mio. kr. igangsætter ”Partnerskabet Urbanplanen 2018-2021” i alt 17 aktiviteter, der understøtter alle fire indsatsområder. Aktiviteterne er fx: Områdets Imagepleje, Sprog- og læseindsats i indskolingen samt Ungeråd i Lokalområdet og lokale institutioner. Yderligere oplysninger om indholdet af helhedsplanen findes i bilag 4 og 7.

Med helhedsplanernes samarbejde med de kommunale parter sikres der samtidig en styrkelse af den lokale kommunale tilstedeværelse i området.

På lige fod med boligorganisationerne støtter kommunen op om og arbejder for at indfri helhedsplanens strategiske målsætninger, jf. bilag 7. Helhedsplanen understøtter derigennem visionerne i Politik for Udsatte Byområder 2017 om at arbejde forebyggende for at undgå at unge begår kriminalitet, at styrke uddannelses- og beskæftigelsesniveauet, at brobygge til kommunale pasningstilbud, at understøtte forældreopbakning og at guide flere børn og unge til positive fritidsaktiviteter.

Københavns Kommune har med hovedaftalen med BL - Danmarks Almene Boliger, vedtaget af Borgerrepræsentationen den 11. december 2014 forpligtiget sig til at medfinansiere 12,5 % af de boligsociale helhedsplaners samlede budget. Til dette formål er der i Budget 2015 (Borgerrepræsentationen (BR) 2. oktober 2014) (A, B, F, O og Ø) og i Budget 2016 (BR 1. oktober 2015) (A, B, C, F, I, O og V) afsat henholdsvis 10,6 mio. kr. og 25,2 mio. kr. til kommunal medfinansiering af den almene boligsektors boligsociale indsatser. Tabel med de fire helhedsplaners samlede budget fremgår af bilag 8.

Samarbejdsaftalerne indgået imellem kommunen og den boligsociale helhedsplan har ikke økonomiske konsekvenser for de øvrige udvalg i Københavns Kommune, idet de ressourcer, der investeres i samarbejdet, er en del af den eksisterende kommunale indsats i området.

Når Borgerrepræsentationen har godkendt de boligsociale helhedsplaner og medfinansiering heraf, vil de blive endeligt behandlet i Landsbyggefonden med henblik på igangsættelse af indsatsen i forlængelse af de eksisterende boligsociale helhedsplaner, der udløber den 31. december 2017 og den 28. februar 2018. De boligsociale helhedsplaners effektuering og den følgende kommunale medfinansiering afhænger desuden af en godkendelse i de almene beboerdemokratier.

Pernille Andersen                    /Jan Heichelmann

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 1. februar 2018

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.