Mødedato: 29.11.2013, kl. 14:00
Mødested: Vester Voldgade 2A, 1552 København V

Evaluering af sekretariatsbetjening

Det er vedtaget som et mål (BOR 2/2005), at Borgerrådgiverudvalget skal være tilfreds med sekretariatsbetjeningen, og at tilfredsheden skal måles én gang årligt ved en drøftelse på et udvalgsmøde.

Indstilling og beslutning

Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget,

1. at udvalgsbetjeningen drøftes med henblik på, at udvalget kan tilkendegive eventuelle ønsker om justering.

Problemstilling

Borgerrådgiveren skal i medfør af kommissoriet (som vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 15. januar 2004 og siden ændret pr. den 14. december 2006 og den 7. maj 2010) sekretariatsbetjene Borgerrådgiverudvalget og forberede Borgerrådgiverudvalgets møder i samråd med formanden. Borgerrådgiverudvalget skal drøfte sekretariatsbetjeningen med henblik på, at udvalget kan tilkendegive eventuelle ønsker om justering.

Løsning

En drøftelse af sekretariatsbetjeningen med henblik på evaluering heraf kan for eksempel tage udgangspunkt i overvejelser om mødematerialets omfang samt fremsendelsesformen, forhold som sagernes oplysning under selve møderne, forplejningen under møderne samt betjeningen i øvrigt, dvs. at sekretariatets bistand til udvalgets medlemmer i tilknytning til udvalgets virke endvidere kan indgå i drøftelsen.

Borgerrådgiveren vil på baggrund af drøftelsen foretage de justeringer i sekretariatsbetjeningen, som måtte være nødvendige med henblik på at sikre størst mulig tilfredshed i den henseende. Det bemærkes, at den seneste selvstændige evaluering fandt sted på udvalgsmødet den 26. oktober 2012, jf. BOR 44/2012, hvor udvalgsmedlemmerne udtrykte generel tilfredshed med sekretariatsbetjeningen og forplejningen. Medlemmerne ytrede herudover ønske om anvendelse af digitalt mødemateriale fremover og fremkom med et ønske om større opmærksomhed på balancen mellem indstillingstekst og bilag.

Økonomi

Eventuelle justeringer i sekretariatsbetjeningen afholdes inden for rammen af Borgerrådgiverens bevilling.
Johan Busse                                        /Daniel Soelberg Bach

Beslutning

Udvalget drøftede punktet.

Udvalget udtrykte generel tilfredshed med sekretariatsbetjeningen.

Udvalget tilkendegav, at der er mange drøftelsessager i indstillingerne til Borgerrådgiverudvalget. Udvalget ytrede ønske om, at der i højre grad opstilles beslutningssager med forskellige beslutningsalternativer, hvor det bliver belyst, hvilke løsninger og konsekvenser der er i forhold til de forskellige beslutningsalternativer.
Til top