Mødedato: 27.03.2015, kl. 13:30
Mødested: Vester Voldgade 2A, 1552 København V

Ændring af mødetidspunkt for august mødet 2015

Se alle bilag

Indstilling og beslutning

Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget,

1. at udvalget ændrer mødetidspunktet i overensstemmelse med den foreslåede løsning.

Problemstilling

På det ordinære møde den 14. november 2014 (2214-0219044) blev udvalget forelagt udkast til mødeplan for 2015. Planen blev godkendt. Sekretariatet modtog efterfølgende oversigten over møderne i de øvrige udvalg fra Borgerrepræsentationens Sekretariat og kan konstatere, at det planlagte møde i Borgerrådgiverudvalget den 21. august 2015 falder sammen med et seminar i Børne- og Ungeudvalget. Det fremgår, at seminaret er fra kl. 15.00, og således er sammenfaldende med mødetiden i Borgerrådgiverudvalget.

Løsning

Sekretariatet foreslår at flytte tidspunktet for mødet den 21. august 2015 til kl. 12.00 - 13.30 (med frokost), hvormed medlemmerne kan nå begge møder.

Økonomi

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser.

Beslutning

Borgerrådgiverudvalget godkendte indstillingen.
Til top