Regnskab 2017
Borgerrådgiverudvalget skal godkende Borgerrådgiverens aflæggelse af regnskab for 2017 med henblik på, at dette kan sendes til Økonomiforvaltningen og indgå i kommunens samlede årsregnskab.
Borgerrådgiveren har efter aftale med Økonomiforvaltningen aflagt regnskabet for 2017 til Økonomiforvaltningen og Intern Revision med forbehold for Borgerrådgiverudvalgets efterfølgende godkendelse. Fristen for indsendelse af regnskab var den 1. marts 2018.
Fristen for Borgerrådgiverudvalgets behandling og godkendelse af regnskabet er den 30. marts 2018.
Regnskabet sendes derfor i skriftlig behandling hos Borgerrådgiverudvalget efter aftale med udvalgets formand
Indstilling
Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget
at godkende regnskab 2017
Problemstilling
Borgerrådgiveren skal aflægge regnskab på baggrund af regnskabscirkulæret. Det bemærkes, at Økonomiforvaltningen bearbejder det samlede regnskab i dialog med forvaltningerne. Borgerrådgiveren tager derfor over for Borgerrådgiverudvalget forbehold for de eventuelle tekniske ændringer, som kan følge heraf.
Løsning
Bevilling Beløb (t.kr.) |
Budget 2017 |
9.285 |
Korrigeret budget |
9.097 |
Borgerrådgiverens samlede forbrug i 2017 udgør 9.001 t. kr. svarende til et mindreforbrug på 96 t. kr. i forhold til den korrigerede ramme.
Den største enkeltstående årsag til mindreforbruget er faktureringsforhindringer i forbindelse med overgang til nyt økonomisystem, herunder utilstrækkelig kommunikation om procedurerne i den sammenhæng. Dette har medført, at der er regninger som var planlagt afholdt, som ikke har kunne afholdes i 2017 regnskabet, men i stedet afholdes i regnskabsperioden for 2018.
Der vedlægges konklusionsnotat og ledelseserklæring.
Økonomi
-
Videre proces
Kommunens samlede regnskab behandles af Økonomiudvalget den 10. april 2016 og af Borgerrepræsentationen den 19. april 2016.
Johan Busse
/Rikke Gredal
Beslutning
Indstillingen blev godkendt i skriftlig votering.