Mødedato: 26.01.2007, kl. 13:00

Drøftelse af plan for egen drifts projekter i 2007

Drøftelse af plan for egen drifts projekter i 2007

Borgerrådgiverudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde fredag den 26. januar 2007

 

Fraværende med afbud: Formand Mona Heiberg.

 

Næstformand Pia Allerslev varetog mødeledelsen i formandens fravær, jf. forretningsordenens § 4, stk. 5.

 

Signe Goldmann mødte kl. 13.05 under behandlingen af dagsordenens punkt 2.

 

Åbne punkter

Drøftelse af plan for egen drifts projekter i 2007

Drøftelse af plan for egen drifts projekter i 2007

 

BOR   7/2007

INDSTILLING OG BESLUTNING

UNDEROVERSKRIFT

Borgerrådgiverens generelle egen drifts undersøgelser skal ske efter samråd med Borgerrådgiverudvalget.

 

BESLUTNING

Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget,

1. at planen for egen drifts projekter i form af inspektioner og undersøgelser i 2007 drøftes

 

PROBLEMSTILLING

I medfør af Borgerrepræsentationens beslutning om udvidelse af Borgerrådgiverens kompetence med en egen driftsfunktion (BR 656/06), skal fastlægges en plan for inspektioner og generelle undersøgelser i 2007.

 

LØSNING

Udvidelsen af Borgerrådgiverens kompetence med en egen drifts funktion indebærer adgang for Borgerrådgiveren til at tage sager op på eget initiativ, når der må formodes at foreligge et principielt aspekt, eller såfremt der efter de foreliggende oplysninger må antages at være tale om grove eller væsentlige fejl. Endvidere indebærer den nye kompetence en adgang til at gennemføre generelle undersøgelser af udvalgte forvaltningsområder efter samråd med Borgerrådgiverudvalget, samt til som en stikprøvekontrol at foretage inspektion af institutioner eller virksomheder samt tjenestesteder, der hører under Borgerrepræsentationens virksomhed.

 

Borgerrådgiveren forventer at gennemføre op til 10 inspektioner, 10 generelle egen drifts undersøgelser og 20 årlige egen drifts undersøgelser i konkrete sager. Borgerrådgiveren finder det mest hensigtsmæssigt at samrådet med udvalget ikke alene omfatter generelle undersøgelser af udvalgte forvaltningsområder, men også inspektioner.

 

Borgerrådgiveren påtænker i 2007 at iværksætte 10 inspektioner og 10 generelle egen drifts undersøgelser, jf. vedlagte bilag, hvor der er en oversigt over de enkelte inspektioner og undersøgelser med nærmere angivelse af tema, omfang, forvaltning og tidspunkt for igangsætning. Visse inspektioner og undersøgelser vil være egnet til rotation mellem forvaltningerne over tid.

 

Egen drifts undersøgelser i konkrete sager kan ikke planlægges på forhånd, da de forventes at udspringe af Borgerrådgiverens presseovervågning i forhold til kommunen eller opstå som udløbere af de sædvanlige klagesager, som Borgerrådgiveren i forvejen modtager og behandler. Konkrete egen drifts undersøgelser kan dog også tage afsæt i de inspektioner, som Borgerrådgiveren foretager, hvor der typisk vil forekomme samtaler med brugere, beboere, pårørende eller lignende.

 

Borgerrådgiveren vil fremover søge at sikre sammenfald mellem beretningsåret (1. april – 31. marts) og den årligt tilbagevendende plan for egen drifts projekter, dvs. inspektionerne og de generelle egen drifts undersøgelser. I forhold til de konkrete egen drifts undersøgelser vil Borgerrådgiveren som led i sin løbende mundtlige status holde udvalget orienteret om de undersøgelser som iværksættes.

 

Det bemærkes, at såfremt Borgerrådgiveren i øvrigt - efter samråd med Borgerrådgiverudvalget henover året - gennemfører generelle undersøgelser af udvalgte forvaltningsområder ud over de hér foreslåede, så kan det blive nødvendigt at fravige planen ud fra ressourcemæssige overvejelser og en nærmere prioritering.

 

ØKONOMI

-

 

VIDERE PROCES

Efter samrådet med Borgerrådgiverudvalget vil Borgerrådgiveren udarbejde den endelige plan og sætte den i værk. Samtidig vil Borgerrådgiveren igangsætte det omfattende koordinationsarbejde som Borgerrådgiverens egen drift kompetence indebærer.

 

BILAG

Øvrige bilag:

1: Borgerrådgiverens forslag til plan for egen drifts projekter i form af inspektioner og undersøgelser i 2007

 

Johan Busse

/ Thomas Lund Tækker

 

Borgerrådgiverudvalgets beslutning i mødet den 26. januar 2007

Drøftet.

 


 

Lukkede punkter

 

Meddelelser fra formanden

 

Eventuelt

 

Til top