Regnskab 2020
Borgerrådgiverudvalget skal godkende Borgerrådgiverens aflæggelse af regnskab for 2020 med henblik på, at dette kan sendes til Økonomiforvaltningen og indgå i kommunens samlede årsregnskab.
Borgerrådgiveren har efter aftale med Økonomiforvaltningen aflagt regnskabet for 2020 til Økonomiforvaltningen og Intern Revision med forbehold for Borgerrådgiverudvalgets efterfølgende godkendelse. Fristen for indsendelse af regnskab var den 22. februar 2021.
Fristen for Borgerrådgiverudvalgets behandling og godkendelse af regnskabet er den 12. april 2021.
Indstilling
Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget
at godkende Borgerrådgiverens regnskab for 2020.
Problemstilling
Borgerrådgiveren skal aflægge regnskab i overensstemmelse med regnskabscirkulæret. Det bemærkes, at Økonomiforvaltningen bearbejder det samlede regnskab i dialog med forvaltningerne. Borgerrådgiveren tager derfor over for Borgerrådgiverudvalget forbehold for de eventuelle tekniske ændringer, som kan følge heraf.
Løsning
Bevilling | Beløb (t.kr.) |
Korrigeret budget | 9.146 |
Borgerrådgiverens samlede forbrug i 2019 udgør 9.265 t. kr. svarende til et lille merforbrug på 119 t. kr. i forhold til den korrigerede ramme. Borgerrådgiverens merforbrug skyldes ekstraordinære udgifter til husleje (fællesudgifter) samt indretning af hjemmearbejdspladser til kontorets ansatte.
Der vedlægges årsrapportering på balancen og ledelseserklæring.
Økonomi
-
Videre proces
Kommunens samlede regnskab behandles af Økonomiudvalget den 13. april 2021 og af Borgerrepræsentationen den 22. april 2021.
Johan Busse
/Rikke GredalBeslutning
Udvalget godkendte Borgerrådgiverens regnskab for 2020.