Forventet regnskab 2007 efter årets første 7 måneder
Forventet regnskab 2007 efter årets første 7 måneder
Borgerrådgiverudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde fredag den 24. august 2007
Fraværende med afbud:
Sikandar Malik Siddique
Åbne punkter
Forventet regnskab 2007 efter årets første 7 månederForventet regnskab 2007 efter årets første 7 måneder
BOR 33/2007
INDSTILLING OG BESLUTNING
FORVENTET REGNSKAB
Borgerrådgiveren
skal aflægge regnskab for årets 7 første måneder og forventet regnskab for
2007.
BESLUTNING
Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget, 1. at regnskabet efter årets første 7 måneder og forventet regnskab 2007 godkendes. |
PROBLEMSTILLING
Ved
brev af 21. juni 2007 har Økonomiforvaltningen indkaldt regnskabsprognose pr.
august 2007 i form af regnskab efter årets første 7 måneder og forventet
regnskab for 2007, herunder opfølgning på ydelsernes pris og mængde samt mål og
resultater, jf. bilag 1.
LØSNING
Borgerrådgiverens
bevilling i 2007 udgør 7.512 t.kr. Borgerrådgiveren
har desuden oprindeligt
fået overført 1.024 t.kr. fra 2006 til 2007 som led i sagen om reduktion af serviceudgifter,
men 241 t.kr. heraf er siden hen anvendt til dækning af et merforbrug i 2006
som følge af samme sag. Der er givet en tillægsbevilling på 800 t.kr. med
henblik på styrkelse af Borgerrådgiverens diskriminationstilsyn. Dertil kommer
teknisk begrundede tillægsbevillinger på i alt 49 t.kr. Borgerrådgiverens
samlede korrigerede ramme i 2007 udgør således 9.144 t.kr.:
Bevilling |
Beløb (t.kr.) |
Budget
2007 |
7.512 |
Overført
fra 2006 |
1.024 |
Tillægsbevilling
med henblik på styrkelse af diskriminationstilsynet |
800 |
Tillægsbevillinger
i øvrigt |
49 |
Tilbagebetaling
af merforbrug fra 2006 |
-241 |
Sum |
9.144 |
Regnskab
for de 7 første måneder i 2007
Borgerrådgiveren
har for de 7 første måneder i 2007 forventet et samlet forbrug på 4.991 t.kr.
fordelt på 858 t.kr. til lokaler (husleje, energiforbrug, rengøring mv.) og
4.133 t.kr. til administration (kontorhold, kampagner, lønninger mv.). Det
faktiske forbrug i de 7 første måneder af året udgør 3.945 t.kr. fordelt på 35
t.kr. til lokaler og 3.910 t.kr. til administration.
Mindreforbruget
i de 7 første måneder på 1.081 t.kr. beror på betalingsforskydninger primært
som følge af, at huslejen for 1. halvår samt betaling for diverse interne
ydelser som bogholderi og IT endnu ikke ses internt afregnet og konteret. Disse
betalingsforskydnin
ger forventes udlignet henover året og påvirker således ikke
det forventede regnskab for hele året.
Forventet
regnskab 2007 efter årets 7 første måneder
Borgerrådgiveren
forventer på året som helhed at holde sin samlede korrigerede ramme på i alt
9.144 t.kr. fordelt på 1.190 t.kr. til lokaler (husleje, energiforbrug,
rengøring mv.) og 7.954 t.kr. til administration (kontorhold, kampagner, lønninger
mv.).
Det
bemærkes, at der henstår 483 t.kr. af den tidligere overførsel fra 2006 som er
øremærket til opfølgning på evalueringen og som – i det omfang
Borgerrådgiverudvalget ikke ønsker iværksat yderligere aktiviteter i 2007 i den
henseende – vil blive søgt videreført til 2008 med henblik på senere udmøntning
til dette formål.
Selv
om Borgerrådgiveren forventer at overholde sin korrigerede ramme, eventuelt med
et mindreforbrug som nævnt, må der tages generelt forbehold for konsekvenserne
af et eventuelt nyt krav om reduktion af serviceudgifter, jf. erfaringerne fra
2006 i den henseende. Der er således - i kraft af den tidligere overførsel og
de efterfølgende tillægsbevillinger - væsentlig forskel på det vedtagne budget
for serviceudgifter og det aktuelle korrigerede budget for Borgerrådgiverens
vedkommende.
Indberetningen
af det forventede regnskab fremgår af vedlagte regneark, jf. bilag 2, hvorved
bemærkes, at der kan bortses fra differencen i skemaet vedrørende
"finansposter", da dette beløb ved regnskabsafslutning vil være
omkostningsneutralt og således prognosen uvedkommende. Beløbet angår udligning
af købsmoms mv.
Opfølgning
på aktiviteter, mål og resultater
Borgerrådgiverens
behandler klager fra borgere, brugere og erhvervsdrivende vedrørende kommunens
sagsbehandling og betjening. Borgerrådgiveren har desuden fra 2007 fået
kompetence til at behandle sager af egen drift, herunder foretage undersøgelser
og inspektioner.
Borgerrådgiveren
har i budget 2007 indarbejdet konkrete mål og resultatkrav samt en ydelsesbeskrivelse
i tilknytning til enhedsprisen, som er lig med rammebevillingen. Målene angår
blandt andet Borgerrådgiverens kapacitet for så vidt angår antallet af sager,
som skal kunne behandles indenfor rammebevillingen samt sagsbehandlingstiden
ved Borgerrådgiveren.
Der
er ikke områder, hvor den forventede resultatopfyldelse i forhold til
budgetmålene afviger væsentligt fra de fastsatte resultatkrav med undtagelse af
sagsbehandlingstiden i realitetssager, som af samme grund har Borgerrådgiverens
konstante opmærksomhed, idet der arbejdes aktivt på en nedbringelse heraf.
I
øvrigt har Borgerrådgiverudvalget – som led i afgivelsen af Borgerrådgiverens
budgetbidrag for 2008 – godkendt en ændring af resultatkravet for virksomheden
generelt i relation til de grønne budgetmål, hvor miljøcertificering og
fastlæggelse af miljømål i den henseende udskydes fra 2007 til 2008 grundet
ændret prioritering mv.
I
Borgerrådgiverens årlige beretning til Borgerrepræsentationen kvitteres der for
den givne bevilling med en nærmere beskrivelse af Borgerrådgiverens aktiviteter
i det forgangne beretningsår set i forhold til vedtagne mål.
Der
henvises således til Borgerrådgiverens Beretning 2006 for en nærmere opfølgning
på mål, resultatkrav og aktiviteter.
ØKONOMI
-
VIDERE PROCES
Borgerrådgiverens
regnskab efter årets 7 første måneder og forventet regnskab for 2007 indgår i
en samlet redegørelse for kommunens økonomiske situation som behandles på Økonomiudvalgets
møde den 25. september 2007.
BILAG
Bilag 1: Brev af 21. juni 2007 fra
Økonomiforvaltningen
Bilag
2: Regneark vedrørende
indberetning af forventet regnskab 2007
Johan Busse
/Thomas Lund Tækker
Borgerrådgiverudvalgets beslutning i mødet den 24. august 2007
Godkendt.
Lukkede punkter
Meddelelser fra formanden
Eventuelt