Mødedato: 23.05.2024, kl. 08:00
Mødested: Tietgensgade 31A, 1., 1704 København V

Budget 2025

Se alle bilag

Indstilling

Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget, 

at budgetbidrag for 2025 i form af udvalgsafsnit, bevillingsoversigt samt forvaltningsspecifikke effektiviseringsforslag for Borgerrådgiveren godkendes.

Problemstilling

Økonomiudvalget besluttede den 24. januar 2024 at indkalde forvaltningernes budgetbidrag i overensstemmelse med ”Indkaldelsescirkulære til Budget 2025”. 

Løsning

Den udmeldte ramme for Borgerrådgiveren udgør i 2025 12.058 t.kr.

Borgerrådgiverens budgetbidrag for 2025 fremgår af vedlagte udvalgsafsnit (bilag 1), bevillingsoversigt (bilag 2) samt forvaltningsspecifikke effektiviseringsforslag (bilag 3).

Borgerrådgiverens normering pr. indbygger ligger i den nederst tredjedel i sammenligning med andre kommuner. Borgerrådgiveren modtog blandt andet på denne baggrund en midlertidig bevilling af puljemidler fra finanslovspuljen til borgerrådgivning på 1.500 t.kr. Puljen, som ikke ses af bevillingsoversigterne, udløber med budgetåret 2024. Bortfaldet vil betyde reduktion i Borgerrådgiverens stab og serviceniveau i forhold til den periode, hvor puljen løb (2022-2024).

Finansieringen af whistleblowerordningen, som administreres af Borgerrådgiveren, er indeholdt i rammen for 2025 og ophører herefter. Det samme gælder en bevilling til Styrket mæglerindsats hos Borgerrådgiveren (200 t.kr.).

Effektiviseringsforslag

Økonomiudvalget har bedt om, at Borgerrådgiveren angiver effektiviseringsforslag for 85 t.kr. for 2025. Effektiviseringen opnås gennem begrænsning af Borgerrådgiverens udgifter til løn i forbindelse med vakancer samt kompetenceudvikling.

Økonomi

Hvis Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen godkender Borgerrådgiverudvalgets budgetbidrag, oppebærer Borgerrådgiveren i 2025 den nævnte rammebevilling på 12.058 t.kr., hvorfra skal trækkes 85 t.kr. til forvaltningsvise effektiviseringer afhængigt af budgetforhandlingerne. 

Videre proces

Fristen for indlevering af Borgerrådgiverens bidrag for budget 2025 til Økonomiforvaltningen var den 29. april 2024. Budgetbidraget er derfor efter aftale oversendt til Økonomiforvaltningen med forbehold for Borgerrådgiverudvalgets godkendelse. Der gøres opmærksom på, at der i relation til budgetbidraget efter samråd med Økonomiforvaltningen forud for Økonomiudvalgets behandling kan forekomme mindre redaktionelle eller tekniske ændringer. 

Beslutning

Udvalget godkendte budgetbidrag for 2025 i form af udvalgsafsnit, bevillingsoversigt samt forvaltningsspecifikke effektiviseringsforslag for Borgerrådgiveren.
Til top