Regnskabsprognose pr. 1. kvartal 2007
Regnskabsprognose pr. 1. kvartal 2007
Borgerrådgiverudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde mandag den 23. april 2007
Åbne punkter
4. Regnskabsprognose pr. 1. kvartal 2007
BOR 22/2007
FORVENTET REGNSKAB
Borgerrådgiveren
skal aflægge kvartalsregnskab og forventet regnskab.
BESLUTNING
Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget, 1. at. regnskabet efter 1. kvartal og forventet regnskab 2007 godkendes. |
PROBLEMSTILLING
Ved
e-mail af 12. februar 2007 har Økonomiforvaltningen fremsendt indkaldelsesbrev
vedrørende regnskabsprognose pr. april 2007, dvs. forventet regnskab 2007,
regnskab efter 1. kvartal og opfølgning på ydelsernes pris og mængde samt mål
og resultater, jf. bilag 1.
Efterfølgende
har Økonomiforvaltningen ved mail af 29. marts 2007 blandt andet præciseret
grundlaget for indberetning af, hvorvidt rammerne for serviceudgifter forventes
overholdt, jf. bilag 2.
Borgerrådgiveren
skal på baggrund heraf aflægge forventet regnskab og kvartalsregnskab mv.
LØSNING
Borgerrådgiverens
bevilling i 2007 udgør 7.512 t.kr. Borgerrådgiveren har desuden fået overført
1.024 t.kr. fra 2006 til 2007 som led i sagen om reduktion af serviceudgifter,
hvortil kommer en tekniske begrundet tillægsbevilling på 33 t.kr.
Borgerrådgiverens samlede korrigerede ramme i 2007 udgør således 8.569 t.kr.:
Bevilling |
Beløb (t.kr.) |
Budget
2007 |
7.512 |
Overførsel
fra 2006 |
1.024 |
Tillægsbevilling
i øvrigt |
33 |
Sum |
8.569 |
Regnskab
for 1. kvartal 2007
Borgerrådgiveren
har i 1. kvartal 2007 forventet et samlet forbrug på 1.475 t.kr. fordelt på 260
t.kr. til lokaler (husleje, energiforbrug mv.) og 1.215 t.kr. til
administration (kontorhold, lønninger mv.).
Det
faktiske forbrug i 1. kvartal 2007 udgør 1.152 t.kr. fordelt på 0 kr. til
lokaler og 1.152 t.kr. til administration.
Mindreforbruget
i 1. kvartal beror på betalingsforskydninger – primært som følge af, at
huslejen for 1. kvartal endnu ikke ses internt afregnet og konteret – og
forventes således udlignet henover året.
Forventet
regnskab 2007 efter 1. kvartal
Borgerrådgiveren
forventer på året som helhed et samlet forbrug på henholdsvis 1.190 t.kr.
vedrørende lokaler (husleje, energiforbrug mv.) og 7.379 t.kr. vedrørende
administration (kontorhold, lønninger mv.), dvs. i alt 8.569 t.kr. svarende til
den korrigerede ramme, jf. nærmere nedenfor.
Af
særlig betydning for det forventede regnskab for 2007 skal fremhæves, at
Borgerrådgiveren indenfor den oprindelige bevilling på 7.512 t.kr. har
budgetteret med 400 t.kr. i etableringsomkostninger som følge af
kompetenceudvidelsen pr. 1. januar 2007 (egen driftsfunktion).
Beløbet
var baseret på et oprindeligt skøn over udgifter til ombygning og indretning af
et supplerende lejemål samt stillingsannoncering i medfør af
normeringsudvidelsen på 3 årsværk.
De
samlede udgifter til ombygning, indretning og stillingsannoncering beløber sig
til ca. 700 t.kr., hvilket dels skyldes uforudsete udgifter i tilknytning til
indretningen af de nye lokaler, dels at Borgerrådgiveren i medfør af de ændrede
lokaleforhold har haft mulighed for samtidig at indrette et nyt og mere fleksibelt
ekspeditionsmiljø samt foretage en række andre forbedringer i de oprindelige
lokaler, herunder forbedringer af væsentlig betydning for arbejdsmiljøet.
Endvidere er indkøbt en ekstra multifunktionsmaskine, så der kan produceres
undervisnings- og informationsmateriale mv. i en væsentlig bedre kvalitet end
hidtil.
De
ekstra midler, som er medgået hertil, har kunnet finansieres via
dels sparede
udgifter til husleje og rengøring i 1. kvartal, hvor de nye lokaler har været
under ombygning, dels sparede udgifter til løn til de nye medarbejdere, som er
startet senere end forventet, kombineret med en forventet lønrefusion senere på
året.
Særligt
hvad angår overførslen på 1.024 t.kr. er denne delvist udmøntet ved
Borgerrådgiverudvalgets godkendelse af, dels at 300 t.kr. heraf kan
anvendes til udarbejdelse af en ny plan for synliggørelse samt en række
informationsaktiviteter som opfølgning på evalueringen, jf. BOR 6/2007, dels
at 241 t.kr. heraf kan anvendes til finansiering af merforbrug fra 2006, jf.
BOR 17/2007. Der resterer således 483 t.kr. af denne overførsel fra 2006.
Borgerrådgiveren
forventer at overholde sin korrigerede ramme for 2007 og i det omfang de
resterende midler på 483 t.kr. fra overførslen ikke anvendes til flere
aktiviteter som opfølgning på evalueringen – eller med Borgerrådgiverudvalgets
eventuelle efterfølgende godkendelse i øvrigt medgår til at dække en eventuel overskridelse i forhold til den
oprindelige rammebevilling på 7.512 t.kr. som følge af større forbrug henover
året end forventet i denne tidlige prognose – vil der således være et
mindreforbrug i 2007, som kan søges overført til 2008.
Selv
om Borgerrådgiveren som nævnt forventer at overholde sin korrigerede ramme,
eventuelt med et mindreforbrug, må der tages generelt forbehold for konsekvenserne
af et eventuelt nyt krav om reduktion af serviceudgifter, da et sådant krav kan
kollidere med den delvise udmøntning af overførslen fra 2006 på 1.024 t.kr.,
idet dette beløb ligger ud over den oprindelige bevilling på 7.512 t.kr. og
dermed Borgerrådgiverens ramme for serviceudgifter i 2007.
Indberetningen
af det forventede regnskab fremgår af vedlagte regneark, jf. bilag 3, hvorved
bemærkes, at der kan bortses fra differencen i skemaet vedrørende
"finansposter", da dette beløb set på året er omkostningsneutralt og således
prognosen uvedkommende. Beløbet angår udligning af købsmoms mv.
Opfølgning
på aktiviteter, mål og resultater
Borgerrådgiverens
aktiviteter omfatter behandling af klager fra borgere, brugere og
erhvervsdrivende vedrørende kommunens sagsbehandling og betjening.
Borgerrådgiveren har desuden med virkning fra 2007 fået kompetence til at
behandle sager af egen drift, herunder foretage undersøgelser og inspektioner.
Borgerrådgiveren
har i budget 2007 indarbejdet konkrete mål og resultatkrav samt en nærmere
ydelsesbeskrivelse i tilknytning til enhedsprisen, som er lig med
rammebevillingen. Målene angår blandt andet Borgerrådgiverens kapacitet for så
vidt angår antallet af sager, som skal kunne behandles indenfor
rammebevillingen samt sagsbehandlingstiden ved Borgerrådgiveren.
Der
er ikke områder, hvor den forventede resultatopfyldelse i forhold til målene i
budget 2007 afviger væsentligt fra de fastsatte resultatkrav på nær
sagsbehandlingstiden i realitetssager som er væsentligt nedbragt gennem en
længere periode, men dog fortsat ligger over det fastsatte mål. I øvrigt har
Borgerrådgiveren som led i sit budgetbidrag for 2008 foreslået ændring af
resultatkravet for virksomheden generelt i relation til grønne budgetmål, hvor
miljøcertificering og fastlæggelse af miljømål i den henseende udskydes grundet
ændret prioritering mv.
I
Borgerrådgiverens årlige beretning til Borgerrepræsentationen kvitteres der for
den givne bevilling med en nærmere beskrivelse af Borgerrådgiverens aktiviteter
i det forgangne beretningsår holdt op imod de af Borgerrådgiverudvalget
vedtagne mål.
Der
henvises til den kommende Borgerrådgiverens Beretning 2006 for en nærmere
opfølgning på mål, resultatkrav og aktiviteter. På baggrund heraf redegøres
ikke yderligere for Borgerrådgiverens aktiviteter, mål og resultater i denne
sammenhæng.
ØKONOMI
-
VIDERE PROCES
Borgerrådgiverens
kvartalsregnskab og forventede regnskab for 2007 indgår i en samlet redegørelse
for kommunens økonomiske situation som udarbejdes af Økonomiforvaltningen til
Økonomiudvalgets møde den 29. maj 2007.
BILAG
Bilag 1: Mail af 12. februar 2007 fra
Økonomiforvaltningen.
Bilag
2: Mail af 29. marts 2007 fra
Økonomiforvaltningen.
Bilag
3: Regneark vedrørende
indberetning af forventet regnskab 2007.
Johan Busse
/Thomas
Lund Tækker