Mødedato: 23.02.2018, kl. 14:00
Mødested: Vester Voldgade 2A, 1552 København V

Orientering om status på whistleblowerordningen

Se alle bilag

Indstilling

Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget,

at orienteringen om status på whistleblowerordningen tages til efterretning af Borgerrådgiverudvalget

at halvårsrapporten, herunder oversigten over sager til whistleblowerordningen, sendes til Borgerrepræsentationen til orientering.

Problemstilling

Borgerrådgiveren skal orientere Borgerrepræsentationen om karakteren af indkomne sager til whistleblowerordningen, jf. § 24g, stk. 2, i vedtægt for Borgerrådgiveren.

Borgerrådgiveren orienterer udvalget om status på whistleblowerordningen to gange årligt på udvalgsmøder i januar og august. De halvårlige orienteringer suppleres med en oversigt over sager til whistleblowerordningen indkommet eller afsluttet i hvert halvår.

Løsning

Status på henvendelser til whistleblowerordningen

I perioden juli-december 2017 har ordningen modtaget i alt 27 henvendelser. Henvendelserne omfatter i alt 42 forskellige sagsforhold.

Af de 42 sagsforhold er 29 vurderet at falde inden for ordningen, mens 13 falder udenfor.

Borgerrådgiveren har ekspederet alle henvendelserne, men ikke alle er færdigbehandlet. Alle henvendelser, som er vurderet at falde inden for ordningen, er videresendt til nærmere undersøgelse ved relevant direktionen eller Intern Revision.

Der henvises til bilag 1 med halvårsrapport til Borgerrepræsentationen samt Borgerrådgiverudvalget om indkomne og afsluttede henvendelser til ordningen. Herudover henvises til bilag 2 med oversigt over sager til whistleblowerordningen indkommet eller afsluttet i 2. halvår 2017.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Såfremt indstillingen tages til efterretning af Borgerrådgiverudvalget, sendes indstillingen til Borgerrepræsentationen til videre orientering.

Johan Busse

/Daniel Soelberg Bach

Beslutning

 Punktet blev udskudt til næste møde.

 

Til top