Tilpasning til budgetreduktioner
Indstilling og beslutning
Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget,
- at udvalget drøfter Borgerrådgiverens notat af 29. juli 2014 om personalemæssige konsekvenser og andre konsekvenser af Borgerrådgiverens budgetprofil frem mod 2024.
Problemstilling
Udvalget godkendte mødepunktet og besluttede, at der på møde den 22. august 2014 skulle behandles særskilt dagsordenspunkt vedrørende Borgerrådgiverens løbende effektiviseringsbidrag og konsekvenserne heraf.
Formanden opfordrede til, at spørgsmålet i mellemtiden rejses i de enkelte partigrupper.
Løsning
På lige fod med kommunens syv forvaltninger bidrager Borgerrådgiveren årligt til effektiviseringspuljen ved at reducere sine budgetter. De enkelte bidrag er forholdsvis beskedne, men summen af dem udgør en reel udhuling af Borgerrådgiverens budget.
I 2016 bortfalder desuden midler til drift af Københavns Kommunes Whistleblowerordning.
Borgerrådgiveren har løbende reduceret sine omkostninger for at kompensere for budgetreduktionerne, men der er på nuværende tidspunkt yderst begrænsede muligheder for dette efter ti års effektiviseringer. Yderligere reduktioner skal derfor ske ved begrænsning af lønudgifter. Borgerrådgiveren har derfor allerede måtte foretaget den første reduktion i staben for at kompensere for budgettabet og flere vil følge, hvis Borgerrådgiverens budget reduceres yderligere. Der henvises til skemaet på side to i notatet.