Mødedato: 21.08.2015, kl. 13:30
Mødested: Vester Voldgade 2A, 1552 København V

Orientering om status på whistleblowerordningen

Se alle bilag

Indstilling og beslutning

Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget,

1. at orienteringen om status på whistleblowerordningen, herunder orientering om ressourceforbrug, tages til efterretning af Borgerrådgiverudvalget
2. at oversigten over karakteren af de indkomne sager sendes til Borgerrepræsentationen til orientering

Problemstilling

Borgerrådgiveren skal orientere Borgerrepræsentationen om karakteren af indkomne sager til whistleblowerordningen, herunder Borgerrådgiverens ressourceforbrug samt sager af større betydning, jf. § 24g, stk. 2, i vedtægt for Borgerrådgiveren.

Løsning

Status på henvendelser til whistleblowerordningen

Ordningen har siden sin åbning ultimo oktober 2012 og frem til den 9. juli 2015 i alt modtaget 111 henvendelser. Af de 111 henvendelser er 97 anonyme.

Henvendelserne omfatter i alt 187 forskellige sagsforhold. Af de 187 sagsforhold er 60 vurderet at falde uden for ordningen, mens 127 falder indenfor.

Borgerrådgiveren har ekspederet alle henvendelserne. Henvendelser, som er vurderet at falde inden for ordningen, er blevet videresendt til nærmere undersøgelse ved relevant direktion/Intern Revision.

Af de 187 forhold, som faldt inden for ordningen, er udfaldet kendt i 103 sager. I 49 tilfælde er de indmeldte oplysninger blevet helt eller delvist bekræftet. I de resterende 54 er oplysningerne ikke blevet bekræftet. Selv hvor oplysningerne ikke er blevet bekræftet, har forvaltningerne i nogle tilfælde skærpet fokus på de pågældende forhold. Således har sagerne i alt ført til 85 registrerede direkte effekter i form af skærpet tilsyn, ændret adfærd, øget fokus, handleplaner, nye retningslinjer, disciplinære reaktioner o.l., hvoraf de fleste har betydning ud over den konkrete sag.

Der henvises til vedlagte bilag 1 med rapport til Borgerrepræsentationen om henvendelser til Whistleblowerordningen i Københavns Kommune.

Ressourceforbrug

Ressourceforbruget har varieret mellem ca. 0,93 mio. kr. og 1,02 mio. kr. opgjort efter det registrerede antal timer, der er anvendt på ordningen plus overhead, men eksklusive udgifter til synliggørelse, jf. notat af 22. januar 2015 om opfølgning på evalueringen af whistleblowerordningen (tilbagemelding til Borgerrådgiverudvalget), jf. bilag 2.

Økonomi

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Forudsat at orienteringen tages til efterretning af Borgerrådgiverudvalget, sendes indstillingen til Borgerrepræsentationen til videre orientering.
Johan Busse            Daniel Soelberg Bach

Beslutning

Se under godkendelse af dagsorden.
Til top