Prioritering af hhv. borgerrådgiveropgaver og whistleblowersager i 2022

Indstilling

Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget,

1. at tage Borgerrådgiverens orientering til efterretning, og

2. at godkende modellen for Borgerrådgiverens prioritering mellem borgerrådgiveropgaver og whistleblowersager i 2022

Problemstilling

Ved budgetaftalen for 2022 opnåede Borgerrådgiveren dækning for ca. ¼ af det skønnede ressourcebehov til drift af den nye whistleblowerordning.

Det er anført i budgetaftalen, at parterne er enige om at ”afvente afklaring af, om den nye lov om beskyttelse af whistleblowere kræver en anden opgavefordeling mellem forvaltningerne, Borgerrådgiveren og Intern Revision i forbindelse med de undersøgelser, som en indberetning til whistleblowerordningen giver anledning til. Hvis afklaringen viser, at loven om beskyttelse af whistleblowere bl.a. kræver, at undersøgelser i forbindelse med indberetninger til whistleblowerordningen i højere grad skal foretages af Borgerrådgiveren, er parterne er enige om, at der til overførselssagen 2021-2022 findes de fornødne yderligere midler til øgede ressourcer hos Borgerrådgiveren.”

I Økonomiforvaltningens udkast til ændring af vedtægt for Borgerrådgiverfunktionen er der i overensstemmelse med whistleblowerloven lagt op til, at undersøgelser i forbindelse med indberetninger til whistleblowerordningen i højere grad skal foretages af Borgerrådgiveren.

Borgerrådgiveren skal prioritere mellem ressourcer anvendt til hhv. borgerrådgiveropgaver og whistleblowersager, indtil en beslutning om budgetrammen for whistleblowerordningen ligger fast.

Løsning

Ændringer i whistleblowerordningen

Økonomiforvaltningens udkast til ændring af vedtægt for Borgerrådgiverfunktionen følger lovens bestemmelser. Udkastet indebærer blandt andet,:

• at Borgerrådgiveren får ansvaret for at undersøge, om oplysningerne i modtagne indberetninger kan be- eller afkræftes,
• at selve undersøgelserne – som i dag er udlagt til forvaltningerne og Intern Revision – i højere grad skal ske ved Borgerrådgiveren,
• at området for ordningen udvides, bl.a. med sager om grov mobning og chikane, herunder seksuel chikane,
• at kredsen af mulige indberettere udvides, blandt andet med tidligere ansatte.

Whistleblowerordningen oplever allerede en stigende tendens i antallet af indberetninger, og det er forventningen, at kommunen vil opleve en yderligere stigning, herunder som følge af øget synlighed og normalisering, som obligatorisk etablering af whistleblowerordninger hos myndigheder og i virksomheder giver.

Ressourcebehov

Samlet set giver ændringerne en betydelig stigning i ressourcebehovet hos Borgerrådgiveren, som ikke er dækket.

Borgerrådgiveren havde således skønnet et behov for en permanent bevilling svarende til 3,0 mio. kr. mod budgetaftalens 0,7 mio. kr. i 2022 og 0,3 mio.kr. i 2023 og frem.

Omsat til medarbejdere betyder det, at Borgerrådgiveren i 2022 kan ansætte én ekstra medarbejder i en midlertidig stilling, men at Borgerrådgiveren for 2023 og frem må nøjes med den nuværende stab.

Ressourceunderskuddet kan udlignes ved en ekstrabevilling i forbindelse med overførselssagen, men dels vil en sådan tidligst kunne udmønte sig i nye medarbejdere efter sommerferien 2022, og dels vil kvalifikationerne hos nye medarbejdere også afhænge af, om bevillingen til den tid bliver permanent eller midlertidig.

Uanset udfaldet af bevillingsspørgsmålet forventes der at være et udækket ressourcebehov i perioden fra den nye whistleblowerordning træder i kraft 17. december 2021, og indtil eventuelle nye bevillinger er effektueret som nye medarbejdere.

Borgerrådgiverens prioritering

Det bemærkes, at Borgerrådgiveren har ansøgt og fået tilsagn om midler fra finanslovspuljen til borgerrådgivning, hvilket vil muliggøre ansættelse af yderligere to jurister i en tre-årig projektperiode. Disse årsværk er øremærket til borgerrådgiveropgaver, herunder mægling og bistand til andre kommuners borgerrådgivere, og kan derfor ikke anvendes til varetagelse af whistleblowerordningen. Et øget træk fra allerede eksisterende årsværk til at ’lukke hullerne’ i forhold til whistlebloweropgaver vil reelt set udhule de ekstra pulje-årsværk og risikerer at indebære, at tilskudsmidlerne kræves tilbagebetalt.

Borgerrådgiveren er derfor nødsaget til at prioritere borgerrådgiveropgaver over whistleblowersager – dette gælder uanset, at det måtte have den konsekvens, at ikke alle whistleblowersager ikke kan løses inden for de gældende frister.

Ved en forventet vedtagelse af ordningens nærmere indretning den 16. december 2021, må det desuden forventes, at arbejdet med ændringer i eksisterende vejledninger til medarbejdere om ordningen, herunder lovpligtige vejledninger, ikke bliver klar til ordningens ikrafttrædelse dagen efter. Tilsvarende vil den planlagte dialog med forvaltningernes direktioner, interne samarbejdspartnere og medarbejdere tidligst kunne påbegyndes i januar 2021.

Konsekvenser af prioriteringen

Efter lov om beskyttelse af whistleblowere skal kommunen give indberetteren feedback hurtigst muligt og ikke senere end tre måneder og syv dage fra modtagelsen af indberetningen.

Det må forudses, at denne frist ikke kan overholdes i alle tilfælde med de aktuelle ressourcer.

Langtrukken sagsbehandling vil kunne udsætte tidspunktet for genopretning af de forhold, som afdækkes under ordningen, herunder vedrørende alvorlige emner som lovovertrædelser, fare for enkeltpersoners sundhed og sikkerhed, fare for miljøet, tilfælde af omsorgssvigt og lignende (herunder særligt alvorlige sager om f.eks. brandsikkerhed, vold og krænkende adfærd mv.).

En afledt konsekvens heraf kan desuden være, at indberettere går videre til den nationale whistleblowerenhed under Datatilsynet eller til offentligheden. Indberettere, som først har foretaget indberetning til kommunens ordning og den nationale whistleblowerordning, uden at disse har truffet passende tiltag inden for den fastsatte frist, kan således offentliggøre i øvrigt tavshedsbelagte oplysninger under lovens beskyttelse.

Prioriteringen af ressourcer indebærer derfor risiko for, at et antal whistleblowersager indberettes til den nationale whistleblowerordning og i særlige tilfælde offentliggøres. Dette kan have alvorlige skadevirkninger for ansatte, ledere, borgmestre og kommunens renommé.

Økonomiforvaltningen er orienteret om disse potentielle effekter af en underfinansiering af ordningen og om, at Borgerrådgiveren ikke kan tage ansvaret for forsinkelser med ordningens implementering og kapacitet, der måtte blive en konsekvens af Økonomiforvaltningens rådgivning til Borgerrepræsentationen om, at det (måske) er muligt at videreføre ordningen, som den er. Der henvises til bilag 1 for en nærmere redegørelse for processen med implementering af whistleblowerloven.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser, men prioriteringen kan have negative økonomiske konsekvenser.