Mødedato: 19.11.2020, kl. 08:00
Mødested: Telefonmøde via Teams

Evaluering af udvalgsbetjening

Det er vedtaget som et mål (BOR 2/2005), at Borgerrådgiverudvalget skal være tilfreds med sekretariatsbetjeningen, og at tilfredsheden skal måles én gang årligt ved en drøftelse på et udvalgsmøde.

Indstilling

Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget, 

at udvalgsbetjeningen drøftes med henblik på, at udvalget kan tilkendegive eventuelle ønsker om justering

Problemstilling

Borgerrådgiveren skal, i medfør af kommissorium for Borgerrådgiverudvalget, sekretariatsbetjene Borgerrådgiverudvalget og forberede Borgerrådgiverudvalgets møder i samråd med formanden. Borgerrådgiverudvalget skal drøfte sekretariatsbetjeningen med henblik på, at udvalget kan tilkendegive eventuelle ønsker om justering.

Løsning

En drøftelse af sekretariatsbetjeningen med henblik på evaluering heraf kan for eksempel tage udgangspunkt i overvejelser om mødematerialets omfang samt fremsendelsesformen, forhold som sagernes oplysning under selve møderne, forplejningen under møderne samt betjeningen i øvrigt, dvs. at sekretariatets bistand til udvalgets medlemmer i tilknytning til udvalgets virke endvidere kan indgå i drøftelsen.

Borgerrådgiveren vil på baggrund af drøftelsen foretage de justeringer i sekretariatsbetjeningen, som måtte være nødvendige med henblik på at sikre størst mulig tilfredshed i den henseende.

Økonomi

Eventuelle justeringer i sekretariatsbetjeningen afholdes inden for rammen af Borgerrådgiverens bevilling.

Johan Busse /Emilie Ramstad

Beslutning

Udvalget drøftede udvalgsbetjeningen. 

Udvalgets medlemmer er meget tilfreds med betjeningen og formanden oplyste om et godt samarbejde med Borgerrådgiveren. 

Til top