Valg af næstformand
Indstilling og beslutning
Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget,
1. at der vælges næstformand for udvalget efter almindeligt flertalsvalg af og blandt udvalgets medlemmer, idet udvalgets formand forestår mødeledelsen i denne forbindelse.
Problemstilling
Borgerrådgiverudvalget besluttede på udvalgsmødet den 24. januar 2014 at udskyde valg af næstformand for Borgerrådgiverudvalget til udvalgsmødet den 18. marts 2014.
Proceduren for valg af næstformand for Borgerrådgiverudvalget følger af § 4, stk. 1, 2 og 4, i udvalgets forretningsorden. I medfør heraf er det formanden for udvalget, som varetager mødeledelsen i forbindelse med valget af næstformand.
Næstformanden vælges ved almindeligt flertalsvalg af og blandt udvalgets medlemmer.
Næstformandens nærmere opgaver fremgår af forretningsordenens § 4, stk. 5.
Løsning
Økonomi
Beslutning
Yildiz Akdogan (A), Ulrik Kohl (Ø) samt Klaus Mygind (F) stemte for Ulrik Kohl som næstformand for Borgerrådgiverudvalget.
Jakob Næsager (C) og Finn Rudaizky (O) stemte imod Ulrik Kohl som næstformand for Borgerrådgiverudvalget.
Flertallet af udvalgsmedlemmerne valgte Ulrik Kohl som næstformand for Borgerrådgiverudvalget.