Mødedato: 18.03.2005, kl. 08:30

Godkendelse af 2 årlige lukkedage til personale-, fag- og organisationsudvikling

Godkendelse af 2 årlige lukkedage til personale-, fag- og organisationsudvikling

Borgerrådgiverudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde fredag den 18. marts 2005

 

Fraværende med afbud: Jens Kjær Christensen

 

Næstformand Karin Storgaard varetog mødeledelsen til og med dagsordenens punkt 2, hvorefter den nyvalgte formand, Kim Christensen, overtog mødeledelsen.

 

 

Åbne punkter

Godkendelse af 2 årlige lukkedage til personale-, fag- og organisationsudvikling

Godkendelse af 2 årlige lukkedage til personale-, fag- og organisationsudvikling

 

BOR   9/2005

INDSTILLING OG BESLUTNING

Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget,

at Borgerrådgiveren bemyndiges til at holde indtil 2 lukkedage hvert kalenderår udover de allerede vedtagne lukkedage, forudsat at der på disse 2 lukkedage er mødepligt for personalet og at lukkedagene varsles i god tid overfor klagere i verserende sager samt ved oplysning på Borgerrådgiverens hjemmeside, indgangsparti og telefonsvarer.

 

Borgerrådgiverudvalgets beslutning i mødet den 18. marts 2005

Godkendt.

 

 

RESUME

På Borgerrådgiverudvalgets møde den 14. september 2004 orienterede Borgerrådgiveren om, at der holdes følgende lukkedage hvert år udover lørdage samt søn- og helligdage: 1. januar, 1. maj, 5. juni, 24. december og 31. december. Borgerrådgiverudvalget tog orienteringen om lukkedagene til efterretning (BOR 36/2004).

Der har siden vist sig behov for at kunne supplere disse sædvanlige lukkedage, hvor der holdes lukket med tjenestefrihed for medarbejderne, med et par yderligere lukkedage, hvor medarbejderne har mødepligt, og hvor hele staben koncentreret kan arbejde med personale-, fag- og organisationsudvikling.

Det må konstateres, at der med en samlet åbningstid på 35 timer ugentligt, hvor der er personlig og telefonisk betjening alle hverdage fra kl. 10-17, ikke er mulighed for at arrangere seminarer eller lignende til personalemæssig, faglig eller organisatorisk udvikling over længere tidsrum end få timer.


 

Lukkede punkter

 

Meddelelser fra formanden

 

Eventuelt

 


Til top