Godkendelse af 2 årlige lukkedage til personale-, fag- og organisationsudvikling
Godkendelse af 2 årlige lukkedage til personale-, fag- og organisationsudvikling
Borgerrådgiverudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde fredag den 18. marts 2005
Åbne punkter
6. Godkendelse af 2 årlige lukkedage til personale-, fag- og organisationsudvikling
BOR 9/2005INDSTILLING
Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget,
at Borgerrådgiveren bemyndiges til at holde indtil 2 lukkedage hvert kalenderår udover de allerede vedtagne lukkedage, forudsat at der på disse 2 lukkedage er mødepligt for personalet og at lukkedagene varsles i god tid overfor klagere i verserende sager samt ved oplysning på Borgerrådgiverens hjemmeside, indgangsparti og telefonsvarer.
RESUME
På Borgerrådgiverudvalgets møde den 14. september 2004 orienterede Borgerrådgiveren om, at der holdes følgende lukkedage hvert år udover lørdage samt søn- og helligdage: 1. januar, 1. maj, 5. juni, 24. december og 31. december. Borgerrådgiverudvalget tog orienteringen om lukkedagene til efterretning (BOR 36/2004).
Der har siden vist sig behov for at kunne supplere disse sædvanlige lukkedage, hvor der holdes lukket med tjenestefrihed for medarbejderne, med et par yderligere lukkedage, hvor medarbejderne har mødepligt, og hvor hele staben koncentreret kan arbejde med personale-, fag- og organisationsudvikling.
Det må konstateres, at der med en samlet åbningstid på 35 timer ugen tligt, hvor der er personlig og telefonisk betjening alle hverdage fra kl. 10-17, ikke er mulighed for at arrangere seminarer eller lignende til personalemæssig, faglig eller organisatorisk udvikling over længere tidsrum end få timer.
SAGSBESKRIVELSE
På Borgerrådgiverudvalgets møde den 14. september 2004 orienterede Borgerrådgiveren om, at der holdes følgende sædvanlige lukkedage hvert år udover lørdage samt søn- og helligdage: 1. januar, 1. maj, 5. juni, 24. december og 31. december. Borgerrådgiverudvalget tog orienteringen om lukkedagene til efterretning (BOR 36/2004).
Der har siden vist sig behov for at kunne supplere disse sædvanlige lukkedage, hvor der holdes lukket med tjenestefrihed for medarbejderne, med et par yderligere lukkedage, hvor medarbejderne har mødepligt, og hvor hele staben koncentreret kan arbejde med personale-, fag- og organisationsudvikling.
Det må konstateres, at der med en samlet åbningstid på 35 timer ugentligt, hvor der er personlig og telefonisk betjening alle hverdage fra kl. 10-17, ikke er mulighed for at arrangere seminarer eller lignende til personalemæssig, faglig eller organisatorisk udvikling over et længere tidsrum end få timer.
Borgerrådgiverens arbejde med den første beretning, som p.t. er under udarbejdelse, er et eksempel på, at der kan være behov for sådanne yderligere seminarer til over en hel dag at arbejde samlet og koncentreret med større emner.
Et sådant arbejde, hvor der skal ydes en fælles koordineret indsats af medarbejderne, kan med fordel startes op med et heldagsseminar, hvor medarbejderne uforstyrret har tid til faglig sparring, erfaringsudveksling og planlægning.
Det igangværende arbejde med beretningen har vist, at løbende "redaktionsmøder" af maksimalt et par timers varighed, hvor hele staben samles udenfor åbningstiden, bør suppleres af en hel temadag, når der er tale om et så omfattende arbejde.
Også hensynet til den løbende personaleudvikling tilsiger, at der bør være mulighed for hele arbejdsdage, hvor staben kan samles, eksempelvis som led i en opfølgning på de årligt tilbagevendende medarbejderudviklingssamtaler.
På den nævnte baggrund indstiller Borgerrådgiveren til Borgerrådgiverudvalget, at Borgerrådgiveren bemyndiges til at holde indtil 2 lukkedage hvert kalenderår udover de allerede vedtagne lukkedage, forudsat at der på disse 2 lukkedage er mødepligt for personalet og at lukkedagene varsles i god tid overfor klagere i verserende sager samt ved oplysning på Borgerrådgiverens hjemmeside, indgangsparti og telefonsvarer.
I det omfang det er muligt også at få en rubrik om sådanne lukkedage indarbejdet i kommunens løbende fællesannoncering i distriktsbladene ("Nyt fra Københavns Kommune"), vil Borgerrådgiveren også sørge for dette.
ØKONOMISKE KONSEKVENSER
-
HØRING
-
MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER
-
ANDRE KONSEKVENSER
-
BILAG
-
/