Forventet regnskab, april 2013
Indstilling og beslutning
Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget,
1. at Borgerrådgiverudvalget godkender Borgerrådgiverens forventede regnskab pr. april 2013.
Problemstilling
Løsning
Kvartalsregnskabet for april 2013 peger på, at Borgerrådgiveren overholder sine bevillinger.
Borgerrådgiverens bevilling i 2013 udgør efter forventede korrektioner 8.714 t.kr.
Borgerrådgiveren har i de første tre måneder af 2012 forventet et samlet forbrug på 2.178 t.kr. Det forventede samlede forbrug er udtryk for en ligelig fordeling af udgifterne over året.
Det faktiske forbrug i de første tre måneder af 2012 udgør 2.101 t.kr. fordelt på 172 t.kr. til lokaler (husleje, energiforbrug mv.) og 1.929 t.kr. til administration (kontorhold, lønninger mv.), dvs. et mindreforbrug på 77 t.kr.
Mindreforbruget beror på betalingsforskydninger samt kortvarigt vakante stillinger – og forventes udlignet hen over året.
Der henvises til bilag 1 (det forventede regnskab).
Opfølgning på mål og resultater
Borgerrådgiverens aktiviteter omfatter behandling af klager vedrørende kommunens sagsbehandling og betjening. Borgerrådgiveren har desuden kompetence til at behandle sager af egen drift, herunder foretage undersøgelser og inspektioner.
Borgerrådgiveren har i budget 2013 indarbejdet konkrete mål:
• Borgerrådgiveren skal inden for sin rammebevilling årligt kunne modtage og håndtere mindst 2000 personlige, telefoniske og skriftlige henvendelser, herunder behandle og afslutte mindst 800 sager på skriftligt grundlag.
• Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i konkrete klagesager skal være under 30 dage.
• Borgerrådgiveren udarbejder en gang årligt en plan for det kommende års inspektioner og generelle egen driftundersøgelser i samråd med Borgerrådgiverudvalget.
• Borgerrådgiveren gennemfører en gang årligt en brugerundersøgelse (i form af en generel egen driftundersøgelse), der inddrager borgere, som har gjort brug af Borgerrådgiveren. Undersøgelsen skal give et billede af borgernes syn på Borgerrådgiveren og på Københavns Kommune og skal kunne bruges til at konstruktivt til at forbedre Borgerrådgiverens indsats i forhold til borgerne.
Alle mål forventes indfriet.
Det henvises i øvrigt til Borgerrådgiverens Beretning 2012 for en nærmere redegørelse for Borgerrådgiverens aktiviteter.
Økonomi
Videre proces
Beslutning
Godkendt uden bemærkninger.