Mødedato: 17.02.2009, kl. 16:30

Opfølgning på netværksseminar

Opfølgning på netværksseminar

Borgerrådgiverudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 17. februar 2009

 

 

Åbne punkter

 

4.      Opfølgning på netværksseminar

BOR   3/2009

Opfølgning på netværksseminar om diskrimination

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget at udvalget – efter forudgående indhentet erklæring fra Økonomiudvalget – indstiller til Borgerrepræsentationen,

at godkende planen for den videre opfølgning på netværksseminar om diskrimination og synliggørelse af Borgerrådgiverens diskriminationstilsyn

 

 

PROBLEMSTILLING

Der skal følges op på Borgerrådgiverens netværksseminar om diskrimination den 24. september 2008. Der gives i indstillingen en afrapportering til udvalget og et forslag til, hvordan Borgerrådgiveren arbejder videre med opfølgning på netværksseminar om diskrimination og synliggørelse af Borgerrådgiverens diskriminationstilsyn.

 

For at sikre reservation af midler til opfølgningen skal Borgerrepræsentationen tage stilling til den.

 

Det bemærkes, at en sådan "øremærkning" af midler vil ske med respekt for det vedtagne budget 2009.

 

Gennemførelse af opfølgningen i 2009 vil således forudsætte, at Borgerrepræsentationen i anden sammenhæng endeligt godkender videreoverførsel af et mindreforbrug i 2007 på 254 t.kr, jf. BOR 30/2008, og træffer beslutning om at hæve udvalgets ramme for 2009 i forhold til det vedtagne budget, jf. serviceudgiftssagen, idet der med denne indstilling ikke tages stilling til en eventuel overførsel eller udvalgets ramme.

 

Netværksseminaret havde dels til formål i sig selv at udgøre synliggørelse af Borgerrådgiverens diskriminationstilsyn og diskriminationsbeskyttelsen i lovgivningen, dels at besvare følgende spørgsmål:

 

1.                   Er antallet af sager om diskrimination hos Borgerrådgiveren og generelt i Københavns Kommune et             retvisende billede af den faktiske diskrimination?

 

2.                   Hvilke forklaringer er der på, hvorfor der er så få henvendelser om diskrimination til                  Borgerrådgiveren?

 

3.                   Forslag til hvad Borgerrådgiveren eventuelt skal gøre, for at for at modtage flere henvendelser om             diskrimination?

 

Ad 1

Der var udbredt enighed om, at antallet af sager hos Borgerrådgiveren (ca. 5 skriftlige sager om året) ikke er et retvisende billede. Det er dog uklart om spørgsmålet blev besvaret generelt uden afgrænsning til diskrimination, som Københavns Kommune har/kan have ansvar for.

 

Ad 2

Der blev givet følgende bud på årsager til det lave antal henvendelser:

 

·                     Ukendskab til Borgerrådgiveren generelt og konkret i forhold til diskriminationstilsynet

·                     Frygt for repressalier ved indgivelse af klage

·                     Visse gruppers generelle utryghed ved myndigheder

·                     Manglende tiltro til at det nytter at klage

·                     Klageren har større problemer som fylder mere end diskrimination

·                     Ukendskab til eller uklarhed om Borgerrådgiverens kompetence, opgaver og uafhængighed

 

Ad 3

Der blev blandt andet givet følgende forslag til hvad Borgerrådgiveren kan gøre, for at for at modtage flere henvendelser om diskrimination:

 

·                     Forslag om at tænke i nye måder at kommunikere på til de respektive målgrupper

·                     Forslag om danne lokale partnerskaber med foreninger

·                     Forslag om at tage direkte kontakt til skolernes integrationsvejledere

·                     Forslag om at være mere tydelige i beskrivelsen af Borgerrådgiverens uafhængighed

·                     Forslag om at kommunikere på baggrund af konkrete (fiktive) eksempler for at illustrere, hvilken                      slags diskrimination vi taler om

·                     Forslag om at skriftlige henvendelser med information følges op mundtligt

·                     Forslag om at bruge uformelle kontakter frem for det formelle foreningsspor

·                     Forslag om at holde flere informationsdage og differentiere oplæg i forhold til målgruppen

·                     Forslag om at tydeliggøre i vores information, at det altid har værdi, at sagerne kommer frem i lyset

·                     Forslag om at forholde sig aktivt til eventuelle sproglige og forståelsesmæssige barrierer i forhold til             målgrupperne

·               &nbs p;     Forslag om overfor visse grupper også at give generel vejledning om den offentlige forvaltning

·                     Forslag om at være mere opmærksom på sprogbrug og tilgængelighed i tekst/typografi mv. i       kampagnemateriale

·                     Forslag om at benytte sig af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens taskforce og de        kontaktpersoner som taskforcen er i kontakt med, herunder ved at teste kommunikation af på disse

 

 

LØSNING

Det foreslås, at Borgerrådgiveren ansætter en projektmedarbejder (student) på deltid i et tidsrum på 6-9 måneder med henblik på udelukkende at arbejde med at sprede kendskabet til Borgerrådgiverens vejledningstilbud og kompetence og nedbryde barrierer mod at henvende sig til myndigheder om diskrimination.

 

Projektmedarbejderen arbejder med udgangspunkt i en projektbeskrivelse, som tager udgangspunkt i historikken og formålet bag Borgerrådgiverens diskriminationstilsyn samt med det fremkomne under netværksseminaret i september 2008.

 

Kommunikationsmetoden der anvendes af projektmedarbejderen kan f.eks. bestå i direkte personlig kontakt med nøglepersoner og – organisationer som kunne være genstand for diskrimination og ikke i forvejen må antages at have fornødent kendskab til klagemulighederne. Derudover vil også tæt pressekontakt – herunder til fremmedsprogede, danske medier – kunne være en nøgle til større synlighed.

 

Det foreslås, at projektmedarbejderen i første omgang koncentrerer sin indsats om tre typer af diskrimination. Der skal her lægges vægt på de foreliggende undersøgelser af oplevet diskrimination og på, hvor det politiske og samfundsmæssige fokus må antages at være størst.

 

Projektmedarbejderen skal inddrage Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen med henblik på at udnytte de eksisterende ressourcer og netværk samt koordinere kommunens kommunikationsindsats på området.

 

Arbejdet afsluttes med en skriftlig afrapportering til Borgerrådgiverudvalget. Der skal desuden aflægges en midtvejsstatus til udvalget. Den endelige afrapportering drøftes i udvalget.

 

Projektmedarbejderen ledes i det daglige af en erfaren medarbejder hos Borgerrådgiveren med kendskab til diskriminationsområdet.

 

Udgifterne til projektet (stillingsopslag, løn, etablering af arbejdsplads, materialer, transport mv.), som skønnes at ligge i størrelsesordenen kr. 215 t.kr., afholdes inden for Borgerrådgiverens budget af overførte midler. Eventuel udarbejdelse af særligt kampagnemateriale eller lignende kan forhøje det skønnede beløb.

 

Den nævnte finansiering forudsætter, at Borgerrepræsentationen i anden sammenhæng endeligt beslutter at overføre de 254 t.kr., som henstår fra den ordinære overførsel af mindreforbrug fra 2007 til 2008, jf. BOR 30/2008, og at Borgerrådgiveren faktisk kan råde over disse midler i 2009, dvs. at fastfrysning af serviceudgifter e.l. ikke afskærer fra at råde over midlerne. Der tages med denne indstilling alene stilling til, om projektet bør gennemføres, og ikke til spørgsmålet om overførsler eller udgiftsrammer, idet disse forhold behandles i anden sammenhæng.

 

 

ØKONOMI

-

 

 

VIDERE PROCES

Såfremt Borgerrådgiverudvalget og Borgerrepræsentationen godkend er indstillingen vil Borgerrådgiveren snarest udarbejde projektbeskrivelse og tidsplan og formulere stillingsopslag med henblik på at projektet kan iværksættes og afsluttes snarest muligt.

 

 

 

 

Johan Busse                                               /Christian Smidt Pålsson



 

Til top