Mødedato: 16.01.2004, kl. 14:15

Godkendelse af stillingsopslag og ansættelsesudvalg (bilag)

Godkendelse af stillingsopslag og ansættelsesudvalg (bilag)

Borgerrådgiverudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde fredag den 16. januar 2004

 

 

Åbne punkter

Godkendelse af stillingsopslag og ansættelsesudvalg (bilag)

Godkendelse af stillingsopslag og ansættelsesudvalg (bilag)

 

BOR   6/2004

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller til Borgerrådgiverudvalget,

at det som bilag 1 vedlagte stillingsopslag for Borgerrådgiveren godkendes

at det som bilag 2 vedlagte stillingsopslag for souschef og juridiske sagsbehandlere godkendes

at den som bilag 3 vedlagte ekstrakt af de nævnte still ingsopslag godkendes med henblik på annoncering som nævnt i sagsfremstillingen

at det som bilag 4 vedlagte forslag til sammensætning af indstillingsudvalg og ansættelsesudvalg i relation til rekruttering af Borgerrådgiveren godkendes

at det som bilag 5 vedlagte tilbud fra konsulentfirmaet Lundgaard godkendes

 

Borgerrådgiverudvalgets beslutning i mødet den 16. januar 2004

Godkendt med bemærkning om, dels at ansættelsesudvalget skal bestå af samtlige medlemmer af Borgerrådgiverudvalget, dels at konsulenten er bisidder.

 

 

RESUME

I medfør af kommissoriet skal Borgerrådgiverudvalget afgive indstilling til Borgerrepræsentationen i relation til ansættelse og afskedigelse af Borgerrådgiveren.

Økonomiforvaltningen har udarbejdet et forslag til stillingsopslag for så vidt angår stillingen som Borgerrådgiver.

Det anbefales, at stillingsopslaget i dets fulde ordlyd offentliggøres på kommunens hjemmeside og i øvrigt annonceres bredt i form af en "ekstrakt" af ordlyden under ét med de øvrige akademiske stillinger i borgerrådgiverfunktionen.

Annoncen påregnes indrykket i diverse trykte medier i tidsrummet fra den 29. januar 2004 til den 1. februar 2004. Af hensyn til tidsplanen for rekruttering af Borgerrådgiveren er ansøgningsfristen fastsat til mandag den 16. februar 2004.

Det foreslås, at der nedsættes et indstillingsudvalg i Økonomiforvaltningens regi med henblik på at gennemføre 1. interviewrunde, hvor de potentielle kandidater til stillingen som Borgerrådgiver kan indkredses i samråd med konsulentfirmaet.

Herefter afholder konsulentfirmaet tests og indhenter referencer med henblik på at kunne forelægge ca. 3 kandidater for et egentligt ansættelsesudvalg med politisk deltagelse, som så gennemfører 2. interviewrunde.

Økonomiforvaltningen anbefaler, at i hvert fald formanden og næstformanden for Borgerrådgiverudvalget har sæde i dette ansættelsesudvalg.


 

Lukkede punkter

 

Meddelelser fra formanden

 

Eventuelt

 


Til top