Borgerrådgiverudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde fredag den 15. maj 2009
Åbne punkter
5. Opfølgning på studietur
BOR 32/2009
OPFØLGNING PÅ STUDIETUR TIL
MONTREAL
INDSTILLING OG BESLUTNING
|
Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget,
at udvalget drøfter hvilke initiativer Borgerrådgiveren
bør iværksætte på baggrund af studietur til Montreal i februar 2009
|
PROBLEMSTILLING
Der skal følges op på Borgerrådgiverudvalgets studietur til
Montreal.
Borgerrådgiverens udvikling bliver løbende drøftet i
Borgerrådgiverudvalget. I den forbindelse har det ofte været diskuteret om
kommunen kunne drage lære af andre kommuners erfaringer med
Borgerrådgiverfunktioner, ombudsmænd
eller lignende.
Baggrunden
var således et ønske om at søge inspiration til den fortsatte konsolidering og
udvikling af Borgerrådgiveren i
Københavns Kommune under indflydelse af andre kommuners
byombudsmandsinstitutioner.
Da
Borgerrådgiveren i Københavns
Kommune selv er foregangsmodel for danske kommuner på dette område må denne
form for inspiration søges i udlandet. Valget faldt på Montreal på baggrund af
den enestående model for byombudsmanden som er etableret der, herunder med
hensyn til The Montreal Charter of Rights and Responsibilities og erfaringerne
med synliggørelse overfor og inddragelse af sproglige minoriteter.
Der er mange
ligheder mellem Borgerrådgiveren i
Københavns Kommune og Ombudsmanden i Montreal, men der er også forskelle.
Blandt forskellene er:
·
At Ombudsmanden i Montreal til forskel fra Borgerrådgiveren i Københavns Kommune baserer sit
virke på en såkaldt By-law svarende til en bindende bekendtgørelse på kommunalt
niveau (en kommunal vedtægt) modsat Borgerrådgiveren, som arbejder med
udgangspunkt i et mere løst formuleret beslutningsgrundlag (BR 586/03). Dette
kan f.eks. være en fordel ved at præcisere og synliggøre Borgerrådgiverens
kompetence, forvaltningernes forpligtelse til at medvirke til Borgerrådgiverens arbejde mv.
·
At Ombudsmanden i Montreal til forskel fra Borgerrådgiveren i Københavns Kommune hovedsageligt
modtager sager vedrørende borgernes (praktiske) livskvalitet (kommunens
udførelse af praktiske opgaver for borgerne). Årsagen hertil skal blandt andet
findes i, at kommunerne ikke efter den canadiske opgavefordeling mellem
stat og kommuner har ansvar for sociale ydelser o.l. i samme omfang som i
Danmark.
·
At Ombudsmanden i Montreal til forskel fra Borgerrådgiveren i Københavns Kommune som
udgangspunkt ikke udtaler kritik af fejl i administrationen, men
alene søger sagerne løst gennem forhandlinger og henstillinger.
·
At Ombudsmanden i Montreal til forskel fra Borgerrådgiveren i
Københavns Kommune på visse områder (sager der falder inden for Charter of
Rights and Resposibilities) kan fremkomme med henstillinger vedrørende
beslutninger mv. truffet på det politiske niveau.
·
At Ombudsmanden i Montreal til forskel fra Borgerrådgiveren i Københavns Kommune baserer en del
af sine vurderinger på Charter of Rights and Resposibilities som fsv. kan siges
at være et udvidet værdigrundlag, men som også indeholder forpligtelser for
borgerne (der kan hånd
hæves).
·
At Ombudsmanden i Montreal til forskel fra Borgerrådgiveren i Københavns Kommune afholder en
offentlig høring i forbindelse med at hun afgiver sin årsberetning.
·
At Ombudsmanden i Montreal til forskel fra Borgerrådgiveren i Københavns Kommune på sin
hjemmeside byder velkommen på flere fremmedsprog, men omvendt ikke tilbyder
tolkning i overensstemmelse med dansk forvaltningstradition og -ret.
·
At Ombudsmanden i Montreal til forskel fra Borgerrådgiveren i Københavns Kommune i sin
beretning kun gengiver en mindre del af sine sager og dette ses at være
hovedsageligt med et legitimerende sigte og for at forklare sin
opgavevaretagelse.
·
At Ombudsmanden i Montreal til forskel fra Borgerrådgiveren i Københavns Kommune kan udtale sig
om kommunens afgørelser.
·
At Ombudsmanden i Montreal til forskel fra Borgerrådgiveren i Københavns Kommune har skærmet
sine sagsakter helt fra offentligheden ved at afskære såvel andre kommunale myndigheder
som borgere og domstole fra adgang til disse.
·
At Ombudsmanden i Montreal til forskel fra Borgerrådgiveren i Københavns Kommune har iværksat
et program med kommunikation vha. såkaldt "simplified text" som letter
kommunikationen til borgere med begrænsede læseevner.
LØSNING
Konkret
kan det f.eks. overvejes at arbejde videre med følgende udviklingspunkter som
udvalget kan drøfte:
|
Udviklingspunkt
|
På hvilket niveau skal arbejdet
fremmes
|
Ressourcer og økonomi
|
|
1.
Etablering af en vedtægt for Borgerrådgiveren
|
Indstilling
forberedes af Borgerrådgiveren til
Borgerrådgiverudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen
|
Kan
ske inden for Borgerrådgiverens
eksisterende ressourcer og økonomiske ramme
|
|
2.
Udvikling af et bredere og mere præcist værdigrundlag/rettigheds og
ansvarskatalog for borgerne som ensretter forvaltningernes service og
håndhæves af Borgerrådgiveren
|
Indstilling
forberedes af Borgerrådgiveren til
Borgerrådgiverudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Evt.
kan arbejdet forankres andetsteds i kommunen.
|
Kræver
analysearbejde og proces med inddragelse af borgere, politikere og
forvaltninger og vil meget skønsmæssigt kræve en normeringsudvidelse mv. hos Borgerrådgiveren i anslået et år (ca. 750.000 kr.)
|
|
3.
Offentlig høring (konference) i forbindelse med afgivelse af årsberetning
|
Indstilling
forberedes af Borgerrådgiveren
|
Kan ske inden for Borgerrådgiverens
eksisterende ressourcer og økonomiske ramme
|
|
4.
Udvidet kommunikation på fremmedsprog på Borgerrådgiverens
hjemmeside (korte velkomsttekster)
|
Kan
ske administrativt
|
Kan ske inden for Borgerrådgiverens
eksisterende ressourcer og økonomiske ramme
|
|
5.
Udvikling af ny strategi for så vidt angår form og indhold for Borgerrådgiverens Årsberetning
|
Kan
ske administrativt
|
Kan ske inden for Borgerrådgiverens
eksisterende ressourcer og økonomiske ramme
|
|
6.
Kompetenceudvidelse til at omfatte retten til at udtale sig om kommunens
afgørelser – f.eks. indledningsvis pilotprojekt begrænset til afgørelser om
aktindsigt
|
Indstilling
forberedes af Borgerrådgiveren til
Borgerrådgiverudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen
|
Kræver analysearbejde og grundig forberedelse, men
kan ske inden for Borgerrådgiverens
eksisterende ressourcer og økonomiske ramme. En bredere kompetence vil dog
evt. kræve en normeringsudvidelse
|
|
7.
Supplering af informationsmateriale med tekster til borgere med begrænsede
læseevner
|
Kan
ske administrativt
|
Evt. udgifter til screening af markedet for
værktøjer samt indkøb af disse eller udvikling af sådanne.
|
|
8.
Forbedret synliggørelse af Borgerrådgiveren
for etniske minoriteter
|
Kan
ske administrativt
|
Beslutning om projekt er taget af
Borgerrådgiverudvalget, jf. BOR 3/2009.
|
|
9.
Øget brug af direkte forhandling/mægling med forvaltninger til løsning af
konkrete problemstillinger i sagerne
|
Kan
i begrænset omfang ske administrativt
|
Kan i begrænset omfang ske inden for Borgerrådgiverens eksisterende ressourcer og
økonomiske ramme
|
Borgerrådgiveren anbefaler umiddelbart, at der arbejdes
videre med punkterne 1, 3, 4, 5, 6, mens pkt. 7 umiddelbart vurderes at være
urealistisk omkostningsfuldt. En indledende undersøgelse heraf kunne dog
overvejes, eventuelt drøftes med
Økonomiforvaltningens kommunikationsafdeling, idet brugen af 'simplified text'
overordnet kunne være nyttig for kommunen.
Punkt 2 må efter Borgerrådgiverens
opfattelse bero på en politisk stillingtagen.
Udvalget har allerede godkendt indstilling som kan siges at
omfatte pkt. 8 som led i beslutning om opfølgning på netværksseminar om
diskrimination, jf. BOR 3/2009.
Finansieringen heraf er dog fortsat uvis.
ØKONOMI
-
VIDERE PROCES
Såfremt Borgerrådgiverudvalget beslutter at et eller flere af de
nævnte udviklingspunkter eller andre tiltag skal forfølges, udarbejder Borgerrådgiveren en plan for opfølgningen som
fremlægges i udvalget. De tidsmæssige rammer er naturligvis afhængige af
omfanget af de initiativer som sættes i værk og Borgerrådgiverens
ressourcer.
Johan
Busse /Christian Smidt Pålsson
