Borgerrådgiverens egen-driftundersøgelse 2014/10 om borgere i nyttejobs

Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget,

1. at Borgerrådgiverens indstilling om at aflyse den planlagte egen drift-undersøgelse af nyttejobs tages til efterretning.

Borgerrådgiverudvalget vedtog på mødet den 24. januar 2014 (BOR 2014-0002271), at Borgerrådgiveren skal konsultere udvalget forud for iværksættelse af egen drift-undersøgelsen om sikring af borgernes rettigheder i forbindelse med implementeringen af kontanthjælpsreformen med særligt fokus på nyttejobs, herunder i forhold til Beskæf-tigelses- og Integrationsudvalgets retningslinjer. Borgerrådgiveren har efterfølgende haft mulighed for at undersøge, hvilke problemstillinger, herunder juridiske problemstillinger, Borgerrådgiveren inden for vedtægten vil kunne afdække i en sådan egen drift-undersøgelse. Det er Borgerrådgiverens konklusion, at området ikke byder på tilstrækkelige problemstillinger inden for Borgerrådgiverens kompetence til, at det ville være meningsfuldt at gennemføre undersøgelsen.

Med kontanthjælpsreformens ikrafttræden den 1. januar 2014 skal jobparate og åbenlyst uddannelsesparate ledige arbejde for deres ydelse og bidrage til fællesskabet i f.eks. en nytteindsats. Senest 3 måneder efter en borger har meldt sig ledig i jobcentret og ansøgt om kontanthjælp, bliver borgeren mødt med et krav om at arbejde for kontanthjælpen i en nytteindsats i op til 13 uger ad gangen og 25 timer om ugen. En borger kan blive mødt af et sådan krav tidligere, hvis det vurderes, at borgeren f.eks. ikke reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Kravet vil for åbenlyst uddannelsesparate normalt være relevant frem til studiestart. Aktivitetsparate ledige kan også blive mødt med et krav om nytteindsats, hvis det findes relevant.

Nytteindsats (nyttejobs) består af udførelse af samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere som f.eks. Københavns Kommune. Indholdet af opgaverne skal ligge ud over det normerede niveau for opgaveløsningen hos kommunen. Nytteindsats kan ud over de opgaver, der efter gældende regler kan udføres af kommunen, bestå i servicearbejde for borgere, som kan dokumentere ikke selv at være i stand til at udføre det pågældende arbejde på grund af fysiske eller psykiske begrænsninger (bekendtgørelse nr. 1645 af 27. december 2013 om aktiv beskæftigelsesindsats §§ 61 og 62).
 
En nytteindsats behøver ikke nødvendigvis tjene noget særligt formål i forhold til den lediges fremtidsplaner. Som eksempel på egnede jobfunktioner har Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen nævnt vedligeholdelse af bygninger, oprydning og renholdelse af strandområder, vedligeholdelse af offentlige grønne områder, rengøring af offentlige toiletter og pasning af dyr i større antal – f.eks. får.
Herudover stilles der alene krav om, at der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af borgere i nytteindsats og øvrige ansatte på den pågældende offentlige arbejdsplads, og nytteindsats kan først oprettes efter en drøftelse mellem ledelsen og tillids- og med-arbejderrepræsentanter på arbejdspladsen.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har fastsat følgende retningslinjer for nytteindsats ved projekthold (et antal ledige arbejder under en arbejdsleder ansat i forvaltningen):
• indholdet i nytteindsats skal være nyttigt
• nytteindsatsopgaverne skal være sikkerhedsgodkendte
• nytteindsatsopgaverne skal være efterspurgte
• nytteindsats må ikke substituere øvrige virksomhedsplaceringer eller erstatte ordinært arbejde
• nytteindsats må ikke være konkurrenceforvridende og foregår derfor kun i offentligt regi
• nytteindsats omfatter som udgangspunkt ikke borgerrettede aktiviteter, da det ikke er muligt at sikre stabil leverance og kvalitet i tilbuddene
• ved etablering af nytteindsatsopgaverne udarbejdes der en præcis beskrivelse af det arbejde, der udføres i projektet

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har fastsat følgende retningslinjer for nytteindsats ved enkeltpladser:
• indholdet i nytteindsats skal være nyttigt
• borgere i enkeltpladser er omfattet af gængse regler på arbejdspladsen, herunder arbejdsmiljølovgivningen (justeret ift. projektpladserne)
• nytteindsatsopgaverne skal være efterspurgte
• enkeltpladserne må ikke substituere øvrige virksomhedsplaceringer eller erstatte ordinært arbejde
• enkeltpladserne må ikke være konkurrenceforvridende og foregår derfor kun i offentligt regi
• enkeltpladser kan kun omfatte borgerrettede aktiviteter, hvis en arbejdsgiver har et begrundet og konkret ønske (justeret ift. projektpladserne)
• ved etablering af enkeltpladser udarbejdes en beskrivelse af det arbejde, der udføres

Borgerrådgiveren har foretaget en vurdering af, hvilke problemstillinger, herunder juridiske problemstillinger, Borgerrådgiveren vil kunne afdække i en egen drift-undersøgelse og er kommet frem til, at omfanget vil være beskedent. 

Det skyldes bl.a., at kravet om deltagelse i nytteindsats for ledige alene er bundet op på kriteriet om, hvorvidt en borger kan arbejde for sin ydelse. Borgerrådgiveren besidder dels ikke den sundheds- og/eller socialfaglige kompetence til at vurdere, om bestemte borgere kan arbejde for deres ydelse, og er dels afskåret fra at undersøge, om kommunens afgørelser er lovlige. På samme vis besidder Borgerrådgiveren ikke de faglige kompetencer til at vurdere, om en borger bør indgå i en nytteindsats i perioden frem til eksempelvis studiestart, eller om borgeren i stedet bør deltage i anden beskæftigelsesfremmende aktivitet. 

Herudover er der, som nævnte ovenfor, opstillet faste tidsmæssige grænser for borgernes deltagelse i nytteindsats ved, at en borger kan deltage i en nytteindsats i maksimalt 13 uger ad gangen og 25 timer pr. uge. Da der ikke er opstillet en øvre grænse for, hvor mange gange en borger kan deltage i en nytteindsats, eller regler for eventuelle pauser imellem en borgers deltagelse i forskellige nytteindsatser, vil Borgerrådgiveren alene kunne påse f.eks. om den tidsmæssige udstrækning af isolerede forløb er i overensstemmelse med de gældende regler.

Kravet til indholdet af nytteindsatsen og dermed hvilke jobfunktioner borgerne kan varetage er særdeles bredt formuleret, da nytteindsatsen ikke nødvendigvis behøver at tjene noget særligt formål i forhold til den lediges fremtidsplaner. Den lediges fremtidsplaner kan således indgå i planlægningen af dennes deltagelse i en nytteindsats, men kommunen overlades stadig et bredt skøn i forhold til, hvilke jobfunktioner borgerne kan varetage i en nytteindsats. Borgerrådgiveren vil kun i helt særlige situationer kunne udtale sig om, hvorvidt indholdet af nytteindsatsen burde målrettes den enkelte borger.

Afslutningsvis bemærkes, at Borgerrådgiveren ikke inden for vedtægten kan vurdere, hvorvidt Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets retningslinjer for nytteindsats ved projekthold og enkeltpladser i kommunen er i overensstemmelse med lovgivningen. Dette bør sammenholdes med det faktum, at Borgerrådgiveren har modtaget et beskedent antal henvendelser i de første 10 måneder af 2014 fra borgere vedrørende nytteindsats. Ingen af disse henvendelser afdækkede overordnede problemstillinger, som var egnede som genstand for en generel egen drift-undersøgelse.

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser.

Johan Busse                     Anne Martha Malmgren-Hansen