Mødedato: 14.11.2014, kl. 13:30
Mødested: Vester Voldgade 2A, 1552 København V

Medlemsforslag fra Finn Rudaizky (O) om Borgerrådgiverens iværksættelse af egen drift-undersøgelse af Socialforvaltningens brugte metode ved måling af overholdelse af tilbagemeldingsgarantien

Se alle bilag

Indstilling og beslutning

Det foreslås, 

1. at Borgerrådgiverudvalget beslutter, at Borgerrådgiveren iværksætter en egen drift-undersøgelse af pålideligheden af den brugte metode, som i 2007 -2014 er blevet brugt, når Socialforvaltningen selv har tjekket om tilbagemeldingsgaratien er blevet overholdt.

Problemstilling

Motivation

Forslagsstilleren har d. 16. oktober 2014 stillet nedenstående 2 supplerende spørgsmål til Socialforvaltningens egen måling fra 2007-2014 af overholdelse af tilbagemeldingsgarantien:

1. Der ønskes en detaljeret redegørelse af hvordan forvaltningens overholdelse af tilbagemeldingsgarantien rent faktisk er blevet udført og blevet målt af Socialforvaltningen?

2. Betragter Socialforvaltningen/Borgmesteren den brugte metode for at være statistisk korrekt og reelt retningsgivende for forvaltningens undersøgelse af sig selv?

Løsning

Da forslagsstilleren ikke mener at have fået svar på det andet spørgsmål, foreslås det, at Borgerrådgiveren iværksætter en egen drift-undersøgelse af pålideligheden af den brugte metode, som i 2007 -2014 er blevet brugt, når Socialforvaltningen selv har tjekket, om tilbagemeldingsgaratien er blevet overholdt.

Beslutning

Udvalget drøftede forslaget og besluttede, at bede Borgerrådgiveren om at udtale sig om, hvorvidt Socialforvaltningens anvendte metode er statistisk korrekt og reelt retningsgivende for forvaltningens undersøgelse af sig selv.

Til top