Mødedato: 14.08.2006, kl. 08:30

Regnskabsprognose 2006 - forventet regnskab pr. august 2006

Regnskabsprognose 2006 - forventet regnskab pr. august 2006

Borgerrådgiverudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde mandag den 14. august 2006

 

Fraværende med afbud: Sikandar Malik Siddique, Ninna Thomsen

 

 

Åbne punkter

Regnskabsprognose 2006 - forventet regnskab pr. august 2006

Regnskabsprognose 2006 - forventet regnskab pr. august 2006

 

BOR  36/2006

INDSTILLING OG BESLUTNING

Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget,

at regnskabet for de første syv måneder af 2006 samt forventet regnskab for hele 2006 – herunder den anviste reduktion i serviceudgifter – godkendes og sendes til Økonomiudvalget som svar på indkaldelsen af regnskabsprognosen, idet forudsættes at Borgerrådgiverudvalget samtidig godkender, at aktiviteter som led i opfølgning på evalueringen udskydes fra ultimo 2006 til primo 2007.

at Borgerrådgiverudvalget i forbindelse med den anviste reduktion i serviceudgifter overfor Økonomiudvalget dels tager et generelt forbehold vedrørende udredningen af fejlkonteret løn i 2005 og 2006 som beskrevet i sagsfremstillingen, dels anmoder om, at Borgerrådgiverens overskridelse af den oprindelige budgetramme i 2006 ikke medfører en tilsvarende reduktion i budgetrammen for 2007 under henvisning til, at det ikke er muligt at omprioritere væsentligt indenfor Borgerrådgiverens forholdsvis begrænsede budgetramme og idet bemærkes, at overskridelsen beror på en kontraktlig forpligtelse, som påhviler kommunen.

 

Borgerrådgiverudvalgets beslutning i mødet den 14. august 2006

1.      at: Godkendt.

2.      at: Tiltrådt.

 

 

RESUME

Økonomiforvaltningen har indkaldt en regnskabsprognose for 2006, som danner grundlag for en samlet redegørelse vedrørende kommunens økonomiske situation som behandles af Økonomiudvalget den 26. september 2006.

Borgerrådgiverens ramme er – efter den tidlige overførsel på 500.000,- kr. fra 2005, den forventede ordinære overførsel på 716.000,- kr. samt udmøntning af en central lønpulje på 58.000,- kr. – justeret fra oprindeligt 5.121.000,- kr. til 6.395.000,- kr.

Omkring den samled e overførsel af uforbrugte midler fra 2005 til 2006 på i alt 1.216.000.- kr. bemærkes generelt, at dette beløb er politisk øremærket.

Oprindeligt skulle beløbet anvendes inden årets udgang til fejlkonteret løn for 2005 samt evaluering og aktiviteter i tilknytning hertil, men Økonomiforvaltningen har imidlertid – med henvisning til en beslutning fra Borgerrepræsentationen – anmodet Borgerrådgiveren om at anvise hvor der kan ske en reduktion i udvalgets korrigerede budget for 2006 med et beløb, så udgifterne ikke overstiger niveauet i det vedtagne budget 2006.

Dette bevirker, at hovedparten af dette beløb så vidt muligt bør overføres til 2007.

På årsbasis er den samlede korrigerede budgetramme på 6.395.000,- kr. fordelt med 900.000,- kr.  til "Administrationsbygninger" og 5.495.000,- kr. til "Sekretariat og forvaltninger".

Borgerrådgiveren har for de første syv måneder i 2006 forventet en samlet udgift på 3.345.000,- kr. fordelt med 658.000,- kr. til "Administrationsbygninger" og 2.687.000,- kr. til "Sekretariat og forvaltninger".

Det samlede forbrug i samme periode beløber sig til 3.298.000,- kr. fordelt med 296.000,- kr. til "Administrationsbygninger" og 3.002.000,- kr. til "Sekretariat og forvaltninger".

Der er således et samlet mindreforbrug på 47.000,- kr. opgjort som et mindreforbrug på 362.000,- kr. vedrørende "Administrationsbygninger" og et merforbrug på 315.000,- kr. vedrørende "Sekretariat og forvaltninger".

Mindreforbruget på "Administrationsbygninger" på 362.000,- kr. skyldes dels en betalingsforskydning på 185.000,- kr., dels en omkostningsændring på 177.000,- kr.

Merforbruget på "Sekretariat og forvaltninger" på 315.000,- kr. er reelt mindre, idet der – som også konstateret i 1. kvartals regnskab – er sket en fejlkontering vedrørende løn i marts 2006 på skønsmæssigt 220.000,- kr.

Henset til dette mellemværende er merforbruget på "Sekretariat og forvaltninger" i årets første syv måneder reelt på 95.000,-kr.

Mindreforbruget beror på betalingsforskydning, idet størstedelen af udgiften forbundet med den igangværende evaluering er afholdt i årets syv første måneder, hvilket afviger fra den oprindelige periodisering.

For hele 2006 forventes Borgerrådgiveren regnskab at udvise et forbrug på i alt 5.395.000,- kr., hvilket er et mindreforbrug på 1.000.000,- kr. i forhold til den senest korrigerede ramme på 6.395.000,- kr.

Opgørelsen af det således forventede mindreforbrug anvises hermed som reduktion af serviceudgifterne for Borgerrådgiveren med henblik på – så vidt muligt – at holde det oprindeligt vedtagne budget, idet bemærkes, at anmodningen ikke dermed er fuldt ud imødekommet.

På baggrund af Borgerrådgiverens statistik til Borgerrådgiverudvalget for 2. kvartal 2006 er der ikke områder, hvor den forventede resultatopfyldelse i forhold til målene i budget 2006 væsentligt afviger fra de fastsatte resultatkrav.

Eneste afvigelse i 2. kvartals statistik er i relation til målet for sagsbehandlingstiden i realitetssager, hvor der kan konstateres en overskridelse af det fastsatte mål, som dog er væsentlig mindre end den målte overskridelse i de foregående kvartaler.


 

Lukkede punkter

 

Meddelelser fra formanden

 

Eventuelt

 

Til top