Borgerrådgiverudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde fredag den 12. august 2005
Åbne punkter
4. Høringssvar vedrørende brugerdemokrati,
selvforvaltning og udviklingsplan
BOR 31/2005INDSTILLING
Borgerrådgiveren indstiller
til Borgerrådgiverudvalget,
at der ved
særskilt brev til Økonomiudvalget afgives det i sagsfremstillingen foreslåede
svar på høringen
RESUME
Økonomiudvalget besluttede den 10. maj 2005 at sende et
forslag til styrket brugerdemokrati og selvforvaltning til høring i de stående
udvalg med henblik på fornyet behandling i Udvalget
for Demokrati- og Serviceudvikling inden sagen behandles i Økonomiudvalget.
Økonomiforvaltningen har ved brev af 1. juli 2005 anmodet Borgerrådgiveren
om at afgive høringssvar i sagen senest den 15. august 2005 samt inden den 1.
september 2005 at tilsende udviklingsplan for brugerdemokrati og selvforvaltning.
Borgerrådgiveren indstiller
til Borgerrådgiverudvalget, at der ved særskilt brev til Økonomiudvalget
afgives det i sagsfremstillingen foreslåede svar på høringen.
SAGSBESKRIVELSE
Økonomiudvalget besluttede den 10. maj 2005 at sende et
forslag til styrket brugerdemokrati og selvforvaltning til høring i de stående
udvalg med henblik på fornyet behandling i Udvalget
for Demokrati- og Serviceudvikling inden sagen behandles i Økonomiudvalget.
Økonomiforvaltningen har ved brev af 1. juli 2005 anmodet Borgerrådgiveren
om at afgive høringssvar i sagen senest den 15. august 2005 samt inden den 1.
september 2005 at tilsende udviklingsplan for brugerdemokrati og selvforvaltning.
Kopi af Økonomiforvaltningens brev med tilhørende bilag
vedlægges, jf. bilag 1.
Af det pågældende materiale fremgår blandt andet:
"(…)For at styrke
brugerdemokratiet og skabe mere selvforvaltning i Københavns Kommune ønsker
Borgerrepræsentationen:
·
At brugerne af kommunens institutioner og
serviceydelser får mere indflydelse på udvikling og tilrettelæggelse af
servicen til borgerne gennem en styrket dialog mellem brugerne og BR/udvalg, så
det sikres at kommunen udvikler og tilpasser servicen til borgernes behov. (…)"
Det fremgår endvidere, at der i udarbejdelsen af
udviklingsplaner blandt andet skal redegøres for, hvilke initiativer
fagudvalget vil tage for at styrke dialogen mellem brugere og fagudvalg om
kommunens service.
Borgerrådgiveren indstiller
til Borgerrådgiverudvalget, at der ved særskilt brev til Økonomiudvalget
afgives følgende svar på høringen:
" Høringssvar i anledning af forslag om brugerdemokrati og
selvforvaltning
i>
Borgerrådgiveren finder det positivt, at det overvejes,
hvordan kommunen via øget brugerdemokrati og selvforvaltning kan styrke
brugerindflydelsen i forhold til de kommunale serviceydelser.
Borgerrådgiverens etablering i sommeren 2004 har i sig selv
været en styrkelse af brugerindflydelsen.
Det fremgik således af en af de hensigtserklæringer fra
Borgerrepræsentationen, som indgik i beslutningsgrundlaget (BR 586/03), at et
af formålene med etablering af Borgerrådgiveren netop var: '…at varetage borgernes rettigheder og gøre det lettere at
klage, hvis kommunen ikke lever op til det politisk vedtagne serviceniveau.
Klageinstansen skal dermed sikre, at kommunen holder, hvad den lover. Formålet
med en uafhængig klagefunktion er bl.a. at styrke dialogen mellem borgerne og
kommunen og sikre, at borgernes tilbagemeldinger på kommunens service bliver
hørt og brugt.'
Borgerrådgiveren har fra starten tilrettelagt arbejdet
således, at det foregår i rammer, der signalerer tilgængelighed, synlighed,
åbenhed og dialog i forhold til brugerne af funktionen, forvaltningerne og det
politiske niveau.
Borgerrådgiveren søger aktivt at styrke dialogen med brugere
af kommunens service gennem udøvelsen af den daglige virksomhed, som omfatter
konkret behandling af klager over kommunen samt vejledning af de borgere,
brugere og erhvervsdrivende, som i øvrigt henvender sig, samt videreformidling
af borgernes forslag til forbedringer.
Erfaringerne formidles løbende til forvaltningerne og danner baggrund
for afgivelse af en årsberetning til Borgerrepræsentationen med konkrete
forslag og anbefalinger til, hvordan kommunens sagsbehandling og betjening kan
forbedres.
Gennem dette arbejde opnås løbende tilbagemeldinger på kommunens virksomhed
på tværs af forvaltningerne, men i forhold til tilrettelæggelsen af Borgerrådgiverens egen virksomhed er brugernes tilbagemeldinger
imidlertid ligeså væsentlige.
Derfor er Borgerrådgiverudvalget for tiden i færd med at tilrettelægge
en evaluering af Borgerrådgiveren, som vil blive afrapporteret til
Borgerrepræsentationen inden udgangen af 2006 som forudsat ved etableringen af
funktionen.
Der skal ske en måling af brugertilfredsheden – med særlig fokus på borgernes
syn på Borgerrådgiveren – med henblik på at Borgerrepræsentationen
kan vurdere det eventuelle behov for justering af Borgerrådgiverens
virksomhed for så vidt angår f.eks. organisatorisk indplacering, opgaver,
dimensionering, kommunikation mv.
Borgerrådgiveren har via ønskelisten til budget 2006 søgt om
midler til løbende opfølgning på evalueringen i form af tilbagevendende
brugertilfredshedsundersøgelser.
En mere direkte brugerindflydelse i forhold til Borgerrådgiverens daglige virke ses ikke umiddelbart at være
oplagt henset til funktionens opgaver og organisatoriske indplacering.
På denne baggrund finder Borgerrådgiveren det ikke fornødent at udarbejde en egentlig udviklingsplan for Borgerrådgiveren udover ovennævnte politisk udstukne plan
for måling af brugertilfredshed samt det udtrykkelige ønske om løbende opfølgning
herpå.
Dette høringssvar er godkendt af Borgerrådgiverudvalget på møde den 12.
august 2005.
Med venlig hilsen
Johan Busse
Borgerrå
dgiver"
ØKONOMISKE KONSEKVENSER
-
HØRING
-
MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER
-
ANDRE KONSEKVENSER
-
BILAG
Brev af 1. juli 2005 fra Økonomiforvaltningen med tilhørende
bilag.
Johan Busse
/Thomas
Lund Tækker