Mødedato: 07.03.2008, kl. 13:30

Drøftelse af plan for egen drifts projekter i 2008

Drøftelse af plan for egen drifts projekter i 2008

Borgerrådgiverudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde fredag den 7. marts 2008

 

Fraværende

 

 

Åbne punkter

Drøftelse af plan for egen drifts projekter i 2008Drøftelse af plan for egen drifts projekter i 2008

BOR   4/2008PLAN FOR EGEN DRIFTS PROJEKTER

Borgerrådgiverens generelle egen drifts undersøgelser skal ske efter samråd med Borgerrådgiverudvalget.

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget,

1. at planen for egen drifts projekter i form af inspektioner og undersøgelser i 2008 drøftes

 

Borgerrådgiverudvalgets beslutning i mødet den 7. marts 2008

Drøftet.

 

 

PROBLEMSTILLING

Borgerrådgiveren skal i samråd med Borgerrådgiverudvalget fastlægge en plan for inspektioner og generelle undersøgelser i 2008.

 

LØSNING

Borgerrepræsentationens beslutning om udvidelsen af Borgerrådgiverens kompetence med en egen drifts funktion med virkning fra 2007, jf. BR 656/06, har givet Borgerrådgiveren adgang til at tage sager op på eget initiativ, når der må formodes at foreligge et principielt aspekt, eller såfremt der efter de foreliggende oplysninger må antages at være tale om grove eller væsentlige fejl.

 

Samtidig kan Borgerrådgiveren gennemføre generelle undersøgelser af udvalgte forvaltningsområder efter samråd med Borgerrådgiverudvalget, samt - som en stikprøvekontrol - foretage inspektion af institutioner eller virksomheder samt tjenestesteder, der hører under Borgerrepræsentationens virksomhed.

 

Borgerrådgiverudvalget blev første gang taget i samråd herom den 26. januar 2007, hvor udvalget drøftede en samlet årsplan for egen drift projekter i 2007, jf. sagen BOR 7/2007, idet Borgerrådgiveren fandt det mest hensigtsmæssigt at det forudsatte samråd med udvalget ikke alene omfattede generelle undersøgelser af udvalgte forvaltningsområder, men også planlagte inspektioner.

 

Denne praksis fastholdes med nærværende sag, hvormed Borgerrådgiverudvalget således forelægges en ny samlet plan for egen drift projekter i 2008.

 

Hvis Borgerrådgiveren i øvrigt - efter samråd med udvalget henover året - gennemfører generelle undersøgelser af udvalgte forvaltningsområder ud over de hér foreslåede, så kan det blive nødvendigt at fravige planen ud fra ressourcemæssige overvejelser og en nærmere prioritering.

 

Det bemærkes, at allerede iværksatte og afsluttede egen drift projekter, som indgik i den først vedtagne årsplan, samt konkrete egen drift undersøgelser, som i øvrigt er iværksat, løbende er afrapporteret til Borgerrådgiverudvalget via kvartalsstatistikkerne samt i den tilbagevendende mundtlige status, ligesom disse vil indgå i den årlige beretning til Borgerrepræsentationen.

 

Samme fremgangsmåde for afrapportering vil blive fulgt i relation til den plan som nu fremlægges.

 

 

ØKONOMI

-

 

VIDERE PROCES

Efter samrådet med Borgerrådgiverudvalget vil Borgerrådgiveren færdiggøre planen og iværksætte denne.

 

BILAG

  • Borgerrådgiverens forslag til egen drifts projekter i form af inspektioner og undersøgelser i 2008

 

 

Johan Busse

/ Thomas Lund Tækker

 

 

 


 

Lukkede punkter

 

Meddelelser fra formanden

 

Eventuelt

 

Til top