Mødedato: 05.05.2006, kl. 08:30

Regnskabsprognose 2006 - kvartalsregnskab (1. kvt.) og forventet regnskab

Regnskabsprognose 2006 - kvartalsregnskab (1. kvt.) og forventet regnskab

Borgerrådgiverudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde fredag den 5. maj 2006

 

Fraværende med afbud: Sikandar Malik Siddique

 

Mona Heiberg havde meldt afbud fra punkt 4 og frem og deltog således ved behandlingen af punkt 1, 2 og 3, hvorefter den nyvalgte midlertidige næstformand, Margrethe Wivel, overtog mødeledelsen.

 

Åbne punkter

Regnskabsprognose 2006 - kvartalsregnskab (1. kvt.) og forventet regnskab

Regnskabsprognose 2006 - kvartalsregnskab (1. kvt.) og forventet regnskab

 

BOR  20/2006

INDSTILLING OG BESLUTNING

Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget,

at regnskabet for 1. kvartal samt forventet regnskab for hele 2006 godkendes og sendes til Økonomiudvalget som svar på indkaldelsen af regnskabsprognosen.

 

Borgerrådgiverudvalgets beslutning i mødet den 5. maj 2006

Godkendt.

 

 

RESUME

Økonomiforvaltningen har indkaldt en regnskabsprognose for 2006, som danner grundlag for en samlet redegørelse vedrørende kommunens økonomiske situation, der skal behandles af Økonomiudvalget den 13. juni 2006.

Økonomiforvaltningen har bemærket, at overførselssagen i forbindelse med det for 2005 aflagte regnskab samt den ordinære overførselssag endnu ikke er tiltrådt af Borgerrepræsentationen, men at der ved regnskabsprognosen skal tages udgangspunkt i, at de ansøgte overførsler tiltrædes.

Borgerrådgiverens ramme er - efter den tidlige overførsel på 0,500 mio. kr. fra 2005 samt den forventede ordinære overførsel på 0,716 mio. kr. - justeret fra oprindeligt 5,121 mio. kr. til 6,337 mio. kr. fordelt på henholdsvis "Administrationsbygninger" og "Sekretariat og forvaltninger".

Omkring den samlede overførsel på i alt 1,216 mio. kr. bemærkes, at dette beløb er politisk øremærket og fuldt ud påregnes anvendt inden årets udgang til diverse nærmere angivne formål, som ligger ud over den almindelige drift.

Det understreges, at der på tidspunktet for afgivelsen af denne regnskabsprognose i realiteten kun er indregnet den tidlige overførsel på 0,500 mio. kr. i det budget for 2006, som Borgerrådgiveren indtil videre har periodiseret og som således andrager 5,621 mio. kr.

På årsbasis er "Administrationsbygninger" budgetteret til 0,900 mio. kr., mens "Sekretariat og forvaltninger" er budgetteret til 4,721 mio. kr., hvoraf de 0,500 mio. kr. altså er øremærket nærmere angivne formål ud over den almindelige drift.

I forhold til det foreløbigt periodiserede budget på 5,621 mio. kr. er for 1. kvartal forventet en samlet udgift på 1.405.000,- kr. fordelt med 225.000,- kr. til "Administrationsbygninger" og 1.180.000,- kr. til "Sekretariat og forvaltninger".

Det samlede forbrug i samme periode beløber sig til 1.249.000,- kr. fordelt med 62.000,- kr. til "Administrationsbygninger" og 1.187.000,- kr. til "Sekretariat og forvaltninger".

Der er således et samlet mindreforbrug på 156.000,- kr. opgjort som et mindreforbrug på 163.000,- kr. vedrørende "Administrationsbygninger" og et merforbrug på 7.000,- kr. vedrørende "Sekretariat og forvaltninger".

Mindreforbruget på "Administrationsbygninger" på i alt 163.000,- kr. relaterer sig til forsinket afregning af rengøring mv. samt tilbagebetaling af for meget betalt husleje og nedsættelse af lejen for 1. kvartal og fremover.

For så vidt angår den del af mindreforbruget, der vedrører rengøring mv. er der tale om en betalingsforskydning på skønsmæssigt 13.000,- kr., som ikke får betydning set henover året.

Den resterende del af mindreforbruget vedrører tilbagebetaling af leje og aktuel lejenedsættelse for 1. kvartal på skønsmæssigt i alt 150.000,- kr., dvs. en reel omkostningsændring i form af et egentligt mindreforbrug, som er en besparelse set henover året. Dertil kommer yderligere et mindreforbrug henover året på skønsmæssigt 45.000,- kr. i nedsat leje for de 3 kommende kvartaler.

Samlet forventes udgifterne vedrørende "Administrationsbygninger" henover året således at udvise et mindreforbrug på 195.000,- kr.

Merforbruget på "Sekretariat og forvaltninger" på i alt 7.000,- kr. er ikke retvisende, idet der for marts tilsyneladende er sket en fejlkontering vedrørende løn.

Efter nærmere undersøgelse har Økonomiforvaltningen oplyst, at fejlkonteringen udgør ca. 220.000,- kr., som således ikke angår Borgerrådgiveren.

I forhold til forventet regnskab må der nødvendigvis tages højde for denne fejl.

Der er altså således reelt et mindreforbrug på "Sekretariat og forvaltninger" på skønsmæssigt 213.000,- kr.

Dette mindreforbrug skyldes blandt andet manglende intern afregning af diverse administrative ydelser samt at Borgerrådgiveren endnu ikke har afholdt de årlige udgifter til løbende information.

Mindreforbruget kan tilskrives betalingsforskydninger, der ikke påvirker det forventede regnskab for året.

Samlet forventes udgifterne vedrørende "Sekretariat og forvaltninger" henover året dog at udvise et merforbrug på 195.000,- kr.

Dette skyldes dels, at Borgerrådgiveren pr. medio 2006 indenfor rammerne af sin normering på 7½ årsværk ansætter en studentermedhjælp og at der i øvrigt forventes et merforbrug vedrørende efteruddannelse samt en ekstraordinær udgift til revidering af Borgerrådgiverens folder.

Sammenfattende forventes "Administrationsbygninger" henover året at udvise et mindreforbrug på i alt 195.000,- kr., mens "Sekretariat og forvaltninger" forventes at udvise et merforbrug på i alt 195.000,- kr.

Da merforbruget opvejes af mindreforbruget forventer Borgerrådgiveren samlet at overholde sin ramme.

Den forventede resultatopfyldelse i forhold til målene i budget 2006 afviger i øvrigt ikke væsentligt fra de fastsatte resultatkrav.

 


 

Lukkede punkter

 

Meddelelser fra formanden

 

Eventuelt

 

Til top