Borgerrådgiverudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde fredag den 5. maj 2006
Fraværende
med afbud: Sikandar Malik Siddique
Mona Heiberg havde meldt afbud fra punkt 4 og frem og deltog
således ved behandlingen af punkt 1, 2 og 3, hvorefter den nyvalgte
midlertidige næstformand, Margrethe Wivel, overtog mødeledelsen.
Åbne punkter
Borgerrådgiverens
Beretning 2005
Borgerrådgiverens
Beretning 2005
BOR 19/2006
INDSTILLING OG
BESLUTNING
Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget,
at anbefale
Borgerrepræsentationen – efter forudgående indhentet erklæring fra Økonomiudvalget
– at tage Borgerrådgiverens Beretning 2005 til
efterretning
at anmode
Borgerrepræsentationen om – efter forudgående indhentet erklæring fra
Økonomiudvalget – at pålægge de stående udvalg i efteråret 2006 at drøfte
beretningen, idet Borgerrådgiveren samtidig pålægges at stå til rådighed for en nærmere
dialog med de stående udvalg i den henseende, såfremt de stående udvalg måtte
ønske det
Borgerrådgiverudvalgets beslutning i mødet den 5. maj 2006
1.
at:
Taget til efterretning med
bemærkning om, at Borgerrådgiverudvalget, som i øvrigt uforbeholdent støtter
samtlige anbefalinger fra Borgerrådgiveren,
supplerende anbefaler Borgerrepræsentationen efter forudgående indhentet erklæring
fra Økonomiudvalget,
at tilkendegive, at den af Borgerrådgiveren
foreslåede undersøgelse på tværs af forvaltningerne for så vidt angår
uensartetheden i kommunens sagsbehandling og borgerbetjening skal fremmes mest
muligt, idet forvaltningerne samtidig bedes overveje, hvordan der bedst kan
gives en samlet tilbagemelding til Borgerrepræsentationen om analysens
konklusioner, herunder i hvilket omfang Økonomiudvalget og de stående udvalg
bør inddrages.
at tilkendegive, at Socialforvaltningen, Beskæftigelses- og
Integrationsforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i anledning af Borgerrådgiverens
anbefaling om fristfastsættelse i hjemvisningssager lader det indgå i
deres overvejelser, dels om behandlingen af sådanne sager generelt bør
opprioriteres, dels om det ved fastlæggelsen af frister bør tillægges
betydning, at sagerne tidligere har været behandlet i kommunen.
2.
at:
Godkendt.
RESUME
Ved
Borgerrepræsentationens etablering af Borgerrådgiveren
(BR 586/03) var det forudsat, at der skulle etableres et tilbagemeldingssystem
til forvaltningerne og det politiske niveau.
Borgerrådgiverens
Beretning 2005 er en væsentlig del af tilbagemeldingen til det politiske
system.
Borgerrådgiverens Beretning 2005 indeholder en beskrivelse
af Borgerrådgiverens virksomhed i beretningsperioden
fra den 1. april 2005 til den 31. marts 2006.
Borgerrådgiveren har i beretningsperioden afsluttet
708 skriftlige sager vedrørende 1228 påklagede forhold.
Borgerrådgiveren oversendte 652 forhold til
kommunens forvaltninger til besvarelse dér. Ved forvaltningerne fik borgerne
helt eller delvist medhold i deres klager i 66 % af samtlige oversendte
forhold, hvor Borgerrådgiveren kendte udfaldet af klagen.
I 308 af de påklagede forhold iværksatte Borgerrådgiveren en realitetsbehandling, dvs. en
nærmere undersøgelse. Heraf fandt Borgerrådgiveren anledning til at udtale kritik i
119 tilfælde, mens der i de resterende 189 tilfælde ikke fandtes anledning til
kritik.
De problemstillinger, som behandles i Borgerrådgiverens Beretning 2005, omfatter generelle
problemer i kommunens sagsbehandling og betjening af borgere, herunder
sagsbehandlingstid, manglende svar og underretning, lovpligtig opfølgning samt
usikkerhed i retsanvendelsen for så vidt angår grundlæggende retssikkerhedsgarantier
som medvirken, partshøring, vejledning mv.
Af andre problemstillinger som nævnes skal fremhæves
aktindsigt, journalisering, notatpligt, strukturændringerne i kommunen, persondataloven
og IT-sikkerhed.
Endelig er det Borgerrådgiverens iagttagelse, at der synes at
være en uensartethed i kommunens betjening af borgerne.
Det er Borgerrådgiverens opfattelse, at forvaltningernes
opfølgning på årsberetningen for 2004 har været konstruktiv
og seriøs, men
resultaterne har endnu ikke kunnet aflæses i det generelle billede, da stort
set alle problemstillingerne, der blev omtalt i beretningen for 2004 fortsat er
aktuelle i større eller mindre grad.
På baggrund af sine konstateringer og iagttagelser har Borgerrådgiveren afgivet en række generelle
anbefalinger på tværs af forvaltningerne og specifikke anbefalinger til visse
af forvaltningerne.
Der henvises til sagsfremstillingen for et kort oprids af anbefalingerne.
Lukkede punkter
Meddelelser fra formanden
Eventuelt