Mødedato: 04.02.2022, kl. 08:00
Mødested: Vester Voldgade 2A, 1552 København V

Introduktion for nye medlemmer af Borgerrådgiverudvalget

Se alle bilag

Indstilling

Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget,

at den mundtlige orientering om Borgerrådgiverens arbejde og introduktionen til udvalgsarbejdet, herunder den tidligere udvalgsforpersons oplæg, tages til efterretning.

Problemstilling

Nye medlemmer skal introduceres til arbejdet i udvalget.

I bilagene til dagsordenspunktet findes forskelligt baggrundsmateriale.

Materiale omfatter:

  • Kommissorium for Borgerrådgiverudvalget (bilag 1)
  • Forretningsorden for Borgerrådgiverudvalget (bilag 2)
  • Vedtægt for Borgerrådgiveren (bilag 3)
  • Borgerrådgiverens kommunikationsstrategi (bilag 4)
  • Publikationen Borgerrådgiveren i Københavns Kommune 2021 (bilag 5)
  • Borgerrådgiverens plan for egen drift-undersøgelser 2021 (bilag 6)
  • Borgerrådgiverens Beretning 2020 (bilag 7)

Løsning

Borgerrådgiveren vil, med udgangspunkt i baggrundsmateriale, redegøre nærmere for sit arbejde samt give en kort introduktion til udvalgsarbejdet, ligesom Susan Hedlund, tidligere forperson for Borgerrådgiverudvalget, vil holde et kort oplæg for nye udvalgsmedlemmer om erfaringer, muligheder og udfordringer mv. i udvalgsarbejdet.

Introduktionen vil omfatte:

  • Baggrund og historie
  • Opgaver
  • Uafhængighed og organisatorisk indplacering
  • Ressourcer
  • Metode, arbejdsform og indsatser (tilsynskonceptet Målrettet Indsats mv.)
  • Resultater
  • Procedure for klager over Borgerrådgiveren
  • Udvalgsarbejdet
    • Møder (tid, sted, årets gang mv.)
    • Arbejdsform
    • Fokus
    • Arbejdsplan
    • Orientering om konkrete sager

På et senere temamøde vil udvalget få mulighed for at drøfte sin arbejdsplan mv.

Johan Busse  /Emilie Ramstad

Beslutning

Borgerrådgiveren gav, med udgangspunkt i baggrundsmateriale, en nærmere orientering for Borgerrådgiverens arbejde samt en kort introduktion til udvalgsarbejdet. Borgerrådgiverudvalgets tidligere forperson, Susan Hedlund, deltog på teams med et kort oplæg for de nye udvalgsmedlemmer om erfaringer, muligheder og udfordringer mv. i udvalgsarbejdet.

Borgerrådgiverens mundtlige orientering om Borgerrådgiverens arbejde og introduktionen til udvalgsarbejdet, herunder den tidligere udvalgsforpersons oplæg, blev taget til efterretning.

Til top