Mødedato: 04.02.2022, kl. 08:00
Mødested: Vester Voldgade 2A, 1552 København V

Valg af forperson

Indstilling

Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget,

at der vælges forperson for udvalget efter almindeligt flertalsvalg af og blandt udvalgets medlemmer i overensstemmelse med reglerne efter forretningsorden for Borgerrådgiverudvalget.

Problemstilling

Proceduren for valg af forperson for Borgerrådgiverudvalget følger af § 4, stk. 1-3, i forretningsorden for Borgerrådgiverudvalget, hvorefter det er Borgerrepræsentationens forperson, som indkalder Borgerrådgiverudvalget til udvalgets konstituerende møde, hvor udvalget vælger forperson og næstforperson.

Valget af forperson ledes af det medlem af Borgerrådgiverudvalget, der har siddet i Borgerrepræsentationen længst, eller, hvis flere har været medlem lige længe, af det ældste af disse.

Forpersonen vælges ved almindeligt flertalsvalg af og blandt udvalgets medlemmer.

Forpersonens nærmere opgaver fremgår af forretningsordenen for Borgerrådgiveren. 

Løsning

Det medlem af Borgerrådgiverudvalget, der har siddet i Borgerrepræsentationen længst, eller, hvis flere har været medlem lige længe, det ældste af disse, leder valget af udvalgsforperson.

Johan Busse /Emilie Ramstad

Beslutning

Laura Rosenvinge (A) blev valgt som forperson.

Til top