Mødedato: 02.10.2006, kl. 16:30

Borgerrådgiverens overholdelse af måltal for budget 2006

Borgerrådgiverens overholdelse af måltal for budget 2006

Borgerrådgiverudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ekstraordinært møde mandag den 2. oktober 2006

 

Fraværende med afbud: Ninna Thomsen

 

Udvalget godkendte, at MB Signe Goldmann kunne overvære forhandlingerne, jf. lov om kommunernes styrelse § 20, stk. 4, 2. pkt.

 

Åbne punkter

Borgerrådgiverens overholdelse af måltal for budget 2006

Borgerrådgiverens overholdelse af måltal for budget 2006

 

BOR  48/2006

INDSTILLING OG BESLUTNING

Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget,

at godkende, at Borgerrådgiveren – via oversendelse af nærværende indstilling og det tilhørende protokollat til Økonomiforvaltningen – meddeler Økonomiudvalget, dels at måltallet for 2006 ikke kan overholdes, dels at der i relation til den allerede anviste reduktion i serviceudgifterne fortsat tages forbehold for udredningen af fejlkonteret løn i 2005 og 2006.

 

Borgerrådgiverudvalgets beslutning i mødet den 2. oktober 2006

Godkendt med bemærkning om, at udvalgsformanden – hvis forudsætningerne ikke ændres væsentligt – samtidig bemyndiges til at godkende Borgerrådgiverens besvarelse af Økonomiforvaltningens indkaldelsesbreve af 15. og 21. september 2006 vedrørende økonomien.

 

 

RESUME

På Borgerrådgiverudvalgets møde den 14. august 2006 blev sag om "Regnskabsprognose 2006 – forventet regnskab pr. august 2006" behandlet af Borgerrådgiverudvalget.

Borgerrådgiveren forventede på daværende tidspunkt, at regnskabet for hele 2006 ville udvise et forbrug på i alt 5.395.000,- kr., dvs. et mindreforbrug på 1.000.000,- kr. i forhold til den senest korrigerede ramme på 6.395.000,- kr.

Opgørelsen af det således forventede mindreforbrug blev anvist som Borgerrådgiverens reduktion af serviceudgifter med henblik på, at Borgerrådgiveren – så vidt muligt – kunne holde det oprindeligt vedtagne budget.

Anmodningen om reduktion af serviceudgifter var dog ikke dermed fuldt ud imødekommet, idet der manglede en reduktion på 216.000,- kr. for at nå måltallet for 2006.

Borgerrådgiverudvalget godkendte det forventede regnskab 2006 for Borgerrådgiveren, herunder reduktionen af serviceudgifterne på 1.000.000,- kr. og tog i den forbindelse overfor Økonomiudvalget et generelt forbehold vedrørende udredningen af fejlkonteret løn i 2005 og 2006.

Samtidig anmodede Borgerrådgiverudvalget Økonomiudvalget om, at overskridelsen af Borgerrådgiverens oprindelige budgetramme i 2006 ikke ville medføre en tilsvarende reduktion i Borgerrådgiverens budgetramme for 2007 un der henvisning til, at det ikke er muligt at omprioritere væsentligt indenfor Borgerrådgiverens forholdsvis begrænsede budgetramme og idet blev bemærket, at overskridelsen beror på en kontraktlig forpligtelse, som påhviler kommunen.

 

Økonomiudvalget har på møde den 26. september 2006 besluttet, "at Borgerrådgiveren overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen til oktober skal fremlægge en sag, hvor måltallet overholdes for Borgerrådgiverens serviceudgifter i forbindelse med sagen om bevillingsmæssige ændringer."

 

Borgerrådgiveren er således blevet pålagt at fremlægge nærværende sag med henblik på at anvise, hvor de resterende 216.000,- kr. kan findes på driften i 2006.

 

Kan midlerne ikke findes må påregnes en tilsvarende reduktion af budget 2007.

 

På baggrund af det aktuelt opgjorte forbrug sammenholdt med de forventede udgifter for resten af året, forventer Borgerrådgiveren ikke at kunne anvise yderligere reduktion i serviceudgifterne.

 

Borgerrådgiveren har således nøje undersøgt og overvejet, om der er mulighed for at finde yderligere besparelser på driften i 2006, men det ses ikke at være tilfældet.

 

De faste omkostninger til husleje kan ikke begrænses, da der er tale om en såkaldt pligtig pengeydelse i henhold til den gældende lejekontrakt og -lovgivning.

 

De faste lønomkostninger kan heller ikke nedbringes, da det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at beskære normeringen i 2006 grundet de overenskomstmæssigt aftalte opsigelsesvarsler.

 

De forventede udgifter til interne og eksterne kreditorer skal også afholdes, idet de gældende bogføringsprincipper må antages at udelukke muligheden for at indgå aftaler med kreditorer om udskydelse af betalingen på forfaldne fordringer.

 

Endelig er der allerede indhentet store besparelser på det almindelige kontorhold, både som led i at efterkomme kravet om reduktion af serviceudgifter og generelt i forbindelse med tilvejebringelse af det ordinære omstillingsbidrag, som er indregnet i forbindelse med den oprindeligt givne bevilling for 2006.

 

Sagen forelægges hermed Borgerrådgiverudvalget med henblik på godkendelse af, at Borgerrådgiveren meddeler Økonomiudvalget, dels at måltallet for 2006 ikke kan overholdes, dels at der i relation til den allerede anviste reduktion i serviceudgifterne fortsat tages forbehold for udredningen af fejlkonteret løn i 2005 og 2006.


 

Lukkede punkter

 

Meddelelser fra formanden

 

Eventuelt

 

Til top