Mødedato: 02.03.2007, kl. 16:33

Orientering om Borgerrådgiverens beretning om IT-sikkerhed for 2006

Orientering om Borgerrådgiverens beretning om IT-sikkerhed for 2006

Borgerrådgiverudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra skriftlig votering fredag den 2. marts 2007

 

 

 

 

Åbne punkter

Orientering om Borgerrådgiverens beretning om IT-sikkerhed for 2006

Orientering om Borgerrådgiverens beretning om IT-sikkerhed for 2006

 

BOR  15/2007

INDSTILLING OG BESLUTNING

UNDEROVERSKRIFT

Borgerrådgiveren skal årligt aflægge beretning om IT-sikkerhed, som Borgerrådgiverudvalget orienteres om, hvorefter beretnin gen indgår i en samlet afrapportering for alle kommunens forvaltninger, der skal behandles af Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

 

BESLUTNING

Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget,

1. at orienteringen om Borgerrådgiverens beretning om IT-sikkerhed for 2006 tages til efterretning.

 

 

PROBLEMSTILLING

Borgerrådgiveren har modtaget e-mail af 19. januar 2007 fra Borgerrepræsentationens Sekretariat, hvor det fremgår, at der i medfør af sikkerhedsregulativets § 20 senest den 27. april 2007 skal aflægges en årsberetning om sikkerhedsarbejdet indenfor de enkelte sikkerhedsområder, jf. bilag 1.

 

 

LØSNING

Den nævnte bestemmelse i sikkerhedsregulativet, som der henvises til, har følgende ordlyd:

 

"§ 20. Overborgmesteren og den enkelte borgmester afgiver en årsberetning om sikkerhedsarbejdets forløb indenfor sit område. Vedkommende udvalg orienteres om årsberetningen forinden forelæggelse for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

 

Stk. 2. Overborgmesteren koordinerer årsberetningerne med henblik på samlet forelæggelse for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen."

 

Borgerrådgiveren har udfyldt skemaet, som skal returneres til Borgerrepræsentationens Sekretariat, jf. bilag 2, tillige med et bilag i form af brugeroversigt fra Kommunedata.

 

Det kan oplyses, at borgerrådgiver Johan Busse formelt er sikkerhedsleder for Borgerrådgiveren, jf. sikkerhedsregulativets § 10 og - som en særordning for Borgerrådgiveren - er vicekontorchef Karin Jakobsen i Revisionsdirektoratet blev udpeget som stedfortrædende, jf. sikkerhedsregulativets § 11.

 

Det bemærkes, at der i samarbejde med Økonomiforvaltningen i 2006 er gennemført en risikoanalyse som er forestået af PricewaterhouseCoopers. Som en del af risikoanalysen er Borgerrådgiverens journal- og statistikmodul - som oprindeligt er udviklet af det tidligere statistiske kontor i Økonomiforvaltningen på Borgerrådgiverens bestilling - blevet prioriteret blandt den række af systemer i kommunen, som er væsentlige at sikre. I den forbindelse er Borgerrådgiveren i færd med at udarbejde et nærmere dokumentationsgrundlag for systemet.

 

 

ØKONOMI

-

 

VIDERE PROCES

Indstillingen med tilhørende bilag og protokoludskrift fra udvalgsbehandlingen vil blive oversendt til Borgerrepræsentationens Sekretariat indenfor den angivne frist.

 

Borgerrepræsentationens Sekretariat udarbejder herefter – på baggrund af de modtagne årsberetninger fra forvaltningerne – en samlet indstilling til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

 

 

BILAG

Øvrige bilag:

Bilag 1:           E-mail af 19. januar 2007 fra Borgerrepræsentationens Sekretariat.

Bilag 2:           Skema vedrørende beretning for IT-sikkerhed for 2006 med bilag.

 

 

 

Johan Busse

/Thomas Lund Tækker

 

Borgerrådgiverudvalgets beslutning i mødet den 2. marts 2007

Taget til efterretning.

 


 

Lukkede punkter

 

Meddelelser fra formanden

 

Eventuelt

 

Til top