Mødedato: 01.03.2006, kl. 08:30

Borgerrådgiverens synliggørelsesplan

Borgerrådgiverens synliggørelsesplan

Borgerrådgiverudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 1. marts 2006

 

Fraværende uden afbud: Pia Allerslev

 

 

Åbne punkter

Borgerrådgiverens synliggørelsesplan

Borgerrådgiverens synliggørelsesplan

 

BOR  12/2006

INDSTILLING OG BESLUTNING

Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget

at synliggørelsesplanen drøftes med henblik på stillingtagen til, om der er behov for justeringer eller tilføjelser indenfor de rammer, som er udstukket i planen, herunder tilkendegivelse af, om Borgerrådgiveren skal iværksætte et "åben telefon"-arrangement.

at synliggørelsesplanen tages op til fornyet overvejelse, når evalueringen foreligger.

 

Borgerrådgiverudvalgets beslutning i mødet den 1. marts 2006

1.   at: Drøftet med bemærkning om, dels at åbenhedsprojektet skal indtænkes i synliggørelsesplanen, dels at Borgerrådgiveren i forbindelse med offentliggørelsen af årsberetningen skal iværksætte et "åben-telefon" arrangement som beskrevet.

2.   at: Godkendt.

 

 

 

RESUME

På møde den 28. januar 2005 vedtog Borgerrådgiverudvalget en vision og en række mål for Borgerrådgiveren, herunder følgende mål om synliggørelse:

"Borgerrådgiveren udarbejder/reviderer årligt en plan for synliggørelse af institutionen og dens opgaver, herunder mht. annoncering e.l. Planen skal omfatte såvel synliggørelse internt i kommunen som udadtil i forhold til borgerne."

Målet om synliggørelse skal ses i forlængelse af, at det ved Borgerrepræsentationens beslutning om etablering af Borgerrådgiv eren var udtrykkeligt forudsat, at der skal "…arbejdes målrettet med at kommunikere borgerrådgiverfunktionen til borgerne", jf. BR 586/03.

Borgerrådgiveren har med henblik på opfyldelsen af det pågældende mål udarbejdet en synliggørelsesplan 2005/2006.

Planen vedlægges som bilag til udvalgets nærmere drøftelse og stillingtagen til, om der er behov for justeringer eller tilføjelser indenfor de rammer, som er udstukket i planen, herunder en tilkendegivelse af, om udvalget ønsker, at Borgerrådgiveren skal iværksætte et "åben telefon"-arrangement.

Planen for synliggørelse foreslås taget op til fornyet overvejelse, når evalueringen af Borgerrådgiveren foreligger i efteråret, idet planen til den tid skal ses i sammenhæng med de aktiviteter som måtte blive besluttet iværksat som led i opfølgningen på evalueringen.


 

Lukkede punkter

 

Meddelelser fra formanden

 

Eventuelt

 

Til top