Valg af formand
Det indstilles,
1. at Bispebjerg Lokaludvalg vælger en formand blandt medlemmerne af lokaludvalget.
Baggrund
Efter godkendelse i Borgerrepræsentationen af det nye lokaludvalg, skal lokaludvalget vælge en formand.
I henhold til "Regulativ for lokaludvalg i Københavns Kommune" skal formanden være bopælsregistreret i lokaludvalgets område.
Løsning
Formandsvalget ledes af lokaludvalgets ældste medlem (i alder). De medlemmer af Bispebjerg Lokaludvalg, der ønsker at stille op til posten som formand, melder deres kandidatur. Kandidaterne får mulighed for at begrunde deres kandidatur.
1. Bispebjerg Lokaludvalg vælger blandt sine medlemmer en formand for lokaludvalget.
Formanden vælges ved simpelt flertalsvalg ved skriftlig afstemning. Der kan stemmes på én kandidat.
Beslutning
Ad. 1. Lokaludvalgets ældste medlem - Pia Liske - ledte mødet. Alex Heick ønskede at genopstille som formand for Bispebjerg Lokaludvalg og blev valgt som formand for Bispebjerg Lokaludvalg uden afstemning.