Høring om den bevarende lokalplan Provstevej
Det indstilles,
1. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter høringsmaterialet og forslag til høringssvar
2. at Bispebjerg Lokaludvalg giver formandskabet bemyndigelse til at færdiggøre høringssvaret
Baggrund:
Teknik og Miljøudvalget har den 31. januar 2022 besluttet at offentliggøre lokalplanforslaget. Høringen afsluttes d. 6. april. Der har været afholdt borgermøde om emnet d. 3. marts på Bispevej 4A.
Beslutningen om at udarbejde en bevarende lokalplan for området er truffet i Teknik- og Miljøudvalget i 2020 i forbindelse med Budget 2021. Lokalplanen erstatter delvist lokalplan 261 Provstevej med tillæg. Lokalplanen indeholder også forslag om byggeri på Frederiksborgvej 59/Bispevej 2, hvor AKF Holdning ønsker at bygge boliger, serviceerhverv og detailhandel.
Lokalplanens hovedformål er at være en bevarende lokalplan. Der udpeges 98 bevaringsværdige bygninger og en række træer og der stilles krav om at boliger ikke kan opføres mindre end 50 m2.
Bilag:
Materialet (udkast til lokalplan) ligger på blivhoert.kk.dk
Bilag 3. Udkast til høringssvar om den bevarende lokalplan Provstevej eftersendes på mail.
Løsning
1. at Lokaludvalget drøfter høringssvaret
2. at Lokaludvalget giver formandskabet bemyndigelse til at færdigøre høringssvaret.
Beslutning
Ad. 1. Lokaludvalget drøftede udkastet til høringssvaret.
Kristoffer Bøgelund - Liberal Alliance - har forbehold overfor bemærkningen om ungdomsboligernes størrelse.
Ad. 2. Lokaludvalget gav formandskabet bemyndigelse til at færdiggøre høringssvaret.