Mødedato: 30.04.2015, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

LETBANE PÅ FREDERIKSSUNDSVEJ – borgerinddragelse

Indstilling og beslutning

Formanden for Bispebjerg Lokaludvalg indstiller,
1. at Bispebjerg Lokaludvalg beslutter at lave borgerinddragelse om det aktuelle undersøgelsesarbejde vedrørende letbane på Frederikssundsvej
2. at lokaludvalget afsætter en rammebevilling på op til 30.000 kr. til borgerind-dragelsen. (Midler anvises fra ”Budget for puljemidler – note 1 midler afsat til ”fri søgning”).

Problemstilling

Med kommunens Budget 2015 er det besluttet, at der skal udarbejdes en udredning af en letbane på Frederikssundsvej. Udredningen skal bygge videre på det forstudie som er gennemført 2012-2014.

Udredningen laves sammen med Transportministeriet, Region Hovedstaden og Gladsaxe Kommune og Københavns Kommune. Brønshøj-Husum Lokaludvalg og Bispebjerg Lo-kaludvalget deltager i arbejdet gennem en følgegruppe.

Der arbejdes hen imod, at Københavns politikere i 2018 på baggrund af udredningen, skal træffe en principbeslutning om der skal være letbane på Frederikssundsvej eller ej.

Borgerinddragelse
Lokaludvalgene er nu blevet bedt om i foråret 2015 at lave borgerinddragelse som optakt til udredningsarbejdet og på baggrund af forstudiet (lokaludvalget har fået tilsendt resu-mérapporten). Det forventes at der bliver ca. to runder mere med borgerinddragelse på forskellige faser af letbaneprojektet frem til 2018.

Formålet med borgerinddragelsen her i foråret er; at informere om letbaneprojektet, samle konstruktiv feedback om lokale problematikker til letbanens parter og at komme med input og ønsker til, hvad der skal undersøges nærmere i den kommende udredning.

Løsning
Det foreslås, at der afsættes en ramme på 30.000 kr. til borgerinddragelsesaktiviteter. Forslaget til forløbet i borgerinddragelsen har været forelagt Lokaludvalgets repræsentan-ter i følgegruppen Rune Domsten, Tage Hensel og Alex Heick.

Foreløbige ideer til borgerinddragelse
• Information i gadebilledet, fx ved plancher og standere – såkaldte ”betonsvin” (en skabelon kan udvikles sammen med Brønshøj Lokaludvalg for at reducere om-kostningen og derefter tilpasses lokale forhold og arrangementer)
• 18. maj: Letbane vandring på Frederikssundsvej – med start kl. 17.00 fra Nørrebro Station.
• 27. maj: Et borgermøde (stormøde) på salen på Biblioteket fra kl. 19.00 til 21.00 med kort præsentation og efterfulgt af arbejdende temagrupper (grupper arbejder med emner som f.eks. linieføring, trafikafvikling, byrum, parkering, og/eller nogle udvalgte eksempelstrækninger).
• Koble sig til andre arrangementer i bydelen og informere om letbaneprojektet (fx Markedsdagene i Fuglekvarteret og andet?)

Økonomi
Lokaludvalget afser en rammebevilling på 30.000 kr. til borgerinddragelsen og lader føl-gegrupperepræsentanterne og sekretariatet planlægge borgerinddragelsesforløbet.
De afsatte midler tænkes brugt på annoncering, udarbejdelse af lokalt informationsmate-riale med mere.
Pengene anvises fra ”Budget for puljemidler”- note 1, ”midler afsat til fri søgning”.




Beslutning

Ad 1: Forslaget til plan for borgerinddragelsen blev godkendt.
Ad 2: Der blev afsat op til 30.000 kr. til borgerinddragelsen. Midlerne anvises fra ”Budget for puljemidler” – note 1, midler afsat til ”fri søgning”.
Til top