Høring: Trafikale ændringer ved Al Hilal-, Al Huda og Svanevej Skole
Det indstilles,
1. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter høringen.
2. at Bispebjerg Lokaludvalg giver forpersonskabet mandat til at færdiggøre et høringssvar.
Baggrund
I forbindelse med at øge sikkerheden og trygheden på skolevejene ved Al Huda Skolen, Al Hilal Skolen & Svanevejs Privatskole afholder Københavns Kommune hermed en offentlig høring vedrørende foreslåede vejændringer om at fredeliggøre ankomstarealet i tidsrummet 7.30-8.30 for motorkøretøjer.
I forbindelse med budget 2021 blev der afsat midler til en bydækkende screening af skoleveje til 130 skoler for at begrænse motortrafikkørsel i tidsrummet 7.30-8.30. Af de 130 skoler blev 70 skoler udpeget, hvor det er muligt at etablere indkørselsforbud for motorkøretøjer i forbindelse med mødetid om morgenen. Indkørselsforbuddet er allerede blevet etableret ved 18 skoler siden 2022 med positiv effekt.
I budget 2024 er der afsat yderligere midler til at etablere 60 tryghedszoner over de næste tre år og her er Al Huda skolen, Al hilal skolen & Svanevejs Privatskole blevet udpeget.
Initiativet er udarbejdet for at skabe trygge skoleveje og derved gøre det lettere at overskue trafikken.
Borgerdialog
Lokaludvalget er blevet præsenteret for høringen på et møde i Bymiljøudvalget.
Bilag
Se høringsmaterialet her: Høringsportalen | Trafikale ændringer ved Al Hilal-, Al Huda-, Svanevej Skole
Bilag 5 - udkast til høringssvar er sendt ud med dagsordenen.
Løsning
1. Lokaludvalget drøfter sagen.
2. Lokaludvalget giver forpersonskabet mandat til at færdiggøre et høringssvar.
Beslutning
ad. 1. Lokaludvalget drøftede høringen.
ad. 2. Lokaludvalget gav forpersonskabet mandat til at færdiggøre et høringssvar.