Mødedato: 29.08.2019, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

Høring - Københavns Kommunes Biblioteksplan 2019-2023

 

Det indstilles,

  1. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter høringsmaterialet
  2. at Bispebjerg lokaludvalg godkender udkast til høringssvar og giver mandat til at formandskabet kan sende det endelige høringssvar
Høringsfrist den 30. august 2019.

Problemstilling

Den nuværende biblioteksstrategi udløber ved udgangen af 2019, og Kultur- og Fritidsudvalget (KFU) igangsatte i sommeren 2018 udarbejdelsen af en ny biblioteksplan.

I forbindelse med dette har Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF) samarbejdet med lokaludvalgene om lokal borgerinddragelse om fremtidens biblioteker. Bispebjerg Lokaludvalg og Kultur Nord har gennemført en borgerpanelundersøgelse.

KFF har nu udsendt et forslag til den nye biblioteksplan for 2019-2023 i høring.

Biblioteksplanen skitserer Københavns Bibliotekers fælles mission og kerneydelser. Derudover gennemgår planen de områder, som bibliotekerne har valgt at fokusere på. Under hvert fokusområde beskrives konkrete indsatser, der er 13 indsatser i alt.

De fire fokusområder i planen er:

  1. Det fysiske bibliotek: Et frirum i form af et inspirerende og trygt sted for både den enkelte københavner og for fællesskabet.
  2. Det digitale bibliotek: Et digitalt tilbud, som giver nem adgang til bibliotekernes digitale litteratur og bruges af mange københavnere.
  3. Litteratur og læsning: Litteratur af høj kvalitet og aktiviteter, der øger københavnernes læselyst.
  4. Børn og unge: Tilbud, der bidrager til kulturel dannelse hos alle københavnske børn og unge.

Desuden skildres 4 greb i form af metoder og tilgange, som skal benyttes for at realisere indsatserne. Og slutteligt beskrives en ressourceplan og videre forløb med udmøntningen af planen.

Høringsfristen er den 30. august 2019.

Link til Københavns Kommunes hjemmeside og høringsmaterialet:

På siden ”Bliv hørt” kan du finde høringsmaterialet:

https://blivhoert.kk.dk/

Løsning

Sagen har været drøftet på møde i Bylivsudvalget den 13. august – nærmere orientering følger på lokaludvalgsmødet.

Lokaludvalget drøfter og godkender forslag til høringssvar og formandskabet får mandat til at sende det endelige høringssvar.

 

Videre proces

Sekretariatet indsender høringssvaret til KFF inden fristen den 30. august 2019.

Økonomi

Ingen økonomi forbundet med indstillingen.

Bilag

Høringsmaterialet ligger på hjemmesiden ”Bliv hørt”

Forslag til høringssvar

Tak for at inddrage os i arbejdet med biblioteksplanen.

Sammen med BIBLIOTEKET på Rentemestervej har vi lavet en lille spørgeskemaundersøgelse i januar måned. Vi modtog 250 besvarelser, hvilket gav en fin pejling om hvad brugerne af BIBLIOTEKET vægter højest. Spørgeskemaundersøgelsen fremsendes som bilag.

På baggrund af undersøgelsen konkluderer vi, at det er vigtigt for borgerne at biblioteket:

*   har et biblioteksfagligt personale, som er fysisk tilgængeligt og som kan rådgive i forhold til valg af materiale.

*   opleves trygt og at der er nogle aktiviteter i huset – at man inviteres indenfor.

*    dvikler det digitale bibliotek – eksempelvis gennem optimering af ereolen på materialedelen og brugervenligheden. Den fysiske bog er med til at øge tilgængeligheden, da rettighederne til fagbøger og skønlitteratur i de digitale udgaver er begrænsede.

 i vægtningen mellem det digitale og det fysiske bibliotek, vægtes det fysiske bibliotek højest.

Et bibliotek i et udsat byområde

Store dele af Bispebjerg bydel er udsat byområde og den sociale sammensætning her betyder, at biblioteket spiller en vigtig social rolle i lokalområdet. Biblioteket kan styrke børn og unges læsefærdigheder – og så kan det - ligesom i dag - fungerer som et sted, hvor borgere får hjælp, hvis de mangler it-færdigheder eller ikke selv har en computer derhjemme.

Vi savner i biblioteksplanen, at det beskrives, hvilken rolle biblioteket kan spille i et udsat byområde. Biblioteket er et mødested, hvor man kan møde andre mennesker og lade sig inspirere, det er et frirum i byen, hvor man kan være kreativ, lære, og ikke mindst opnå kontakt til andre mennesker.

Vi mener at det er vigtigt at tage hensyn til at udsatte børn og unge har brug for den voksenkontakt, der er på et bibliotek  og som kan præge dem i en positive retning. Derfor er det en kvalitet i sig selv, at der er et fast tilknyttet fagpersonale til biblioteket.

Husk Ryparken-Lundehus

Vi har i mange år gjort opmærksom på, at Ryparken-Lundehus ligger meget isoleret, her er mange af byfunktionerne forsvundet – såsom apotek og biblioteksbus. Der mangler inviterende byrum og mødesteder, der kan understøtte bydelens fællesskab og naboskab. Især fordi det går i den forkerte retning i området, der er udsat boligområde.

Derfor vil vi gerne gøre opmærksomme på at der bør være en biblioteks-satellitfunktion lokalt i området. Med andre ord et supplement til den tidligere bogbus men i 2020-version. Meget gerne i sammenhæng med det lokale ønske om et kultur- eller medborgerhus i området. På den måde vil bibliotekerne kunne spille en rolle i forhold til at understøtte udsatte boligområder. Derfor ser vi gerne at en ny biblioteksstrategi tager denne problemstilling seriøst og får undersøgt, hvordan biblioteket kan nå ud til de områder af byen, som er isoleret og udsat som her.

Med venlig hilsen….

 

Beslutning

Lokaludvalgets beslutning:

Ad 1: Sagen blev drøftet

Ad 2: Indstillingen blev godkendt

Det endelige høringssvar er vedhæftet protokollen som bilag.

Det afsendte høringssvar

Tak for at inddrage os i arbejdet med biblioteksplanen.

Sammen med BIBLIOTEKET på Rentemestervej har vi lavet en lille spørgeskemaundersøgelse i januar måned. Vi modtog 250 besvarelser, hvilket gav en fin pejling om hvad brugerne af BIBLIOTEKET vægter højest. Spørgeskemaundersøgelsen fremsendes som bilag.

På baggrund af undersøgelsen konkluderer vi, at det er vigtigt for borgerne at biblioteket:

- har et biblioteksfagligt personale, som er fysisk tilgængeligt og som kan rådgive i forhold til valg af materiale.

- opleves trygt og at der er nogle aktiviteter i huset – at man inviteres indenfor.

- udvikler det digitale bibliotek – eksempelvis gennem optimering af ereolen på materialedelen og brugervenligheden. Den fysiske bog er med til at øge tilgængeligheden, da rettighederne til fagbøger og skønlitteratur i de digitale udgaver er begrænsede.

- i vægtningen mellem det digitale og det fysiske bibliotek, vægtes det fysiske bibliotek højest.

Et bibliotek i et udsat byområde

Store dele af Bispebjerg bydel er udsat byområde og den sociale sammensætning her betyder, at biblioteket spiller en vigtig social rolle i lokalområdet. Biblioteket kan styrke børn og unges læsefærdigheder – og så kan det - ligesom i dag - fungerer som et sted, hvor borgere får hjælp, hvis de mangler it-færdigheder eller ikke selv har en computer derhjemme.

Vi savner i biblioteksplanen, at det beskrives, hvilken rolle biblioteket kan spille i et udsat byområde. Biblioteket er et mødested, hvor man kan møde andre mennesker og lade sig inspirere, det er et frirum i byen, hvor man kan være kreativ, lære, og ikke mindst opnå kontakt til andre mennesker.

Vi mener, at udsatte børn og unge har brug for den voksenkontakt, der er på et bibliotek – relationer som kan præge dem i en positive retning. Derfor er det en kvalitet i sig selv, at der er et fast tilknyttet fagpersonale til biblioteket.

Husk Ryparken-Lundehus

Vi har i mange år gjort opmærksom på, at Ryparken-Lundehus ligger meget isoleret, her er mange af byfunktionerne forsvundet – såsom apotek og biblioteksbus. Der mangler inviterende byrum og mødesteder, der kan understøtte bydelens fællesskab og naboskab. Især fordi det går i den forkerte retning i området, der er udsat boligområde.

Derfor vil vi gerne gøre opmærksomme på at der bør være en biblioteks-satellitfunktion lokalt i området; også for at sikre at områdets børn og unge får en nem adgang til et bibliotek. Specielt børn med familier med anden etnisk baggrund gjorde brug af den nu nedlagte bogbus. Med andre ord en erstatning for den tidligere bogbus men i 2020-version. Meget gerne i sammenhæng med det lokale ønske om et kultur- eller medborgerhus i området. På den måde vil bibliotekerne kunne spille en rolle i forhold til at understøtte udsatte boligområder. Derfor ser vi gerne at en ny biblioteksstrategi tager denne problemstilling seriøst og får undersøgt, hvordan biblioteket kan nå ud til de områder af byen, som er mere isoleret og udsatte.

Med venlig hilsen

Næstformand Trine Schaltz

På vegne af Bispebjerg Lokaludvalg

 


Til top